Visby ringmur.

Hvorfor holdt man op med at bygge bymure?

Nej, det var ikke kanonernes udvikling, som gjorde bymurene umoderne.

5. juli 2018 af Björn Lundberg

I flere europæiske byer findes der statelige bymure, som minder om middelalderens bygningskunst. Det siges ofte, at det var kanonernes udvikling i 1400-tallet, som gjorde brugen af mure umoderne, men det er misvisende. Takket være kanonernes udvikling blev mange gamle mure lette at smadre, men i stedet opførtes mange steder forsvarsværker med tykke, solide mure, endnu op i 1600- og 1700-tallet.

Det var først i 1800-tallet at man helt opgav tanken om at beskytte sig bag bymure. Eftersom en bymur ikke kun­ne flyttes i takt med, at byerne voksede, blev de droppet som resultat af den industrielle revolu­tions eksplosionsagtige befolkningstilvækst.

Briternes bombardement af København i 1807 viste også med al tydelighed, at bymure ikke længere gav nogen beskyttelse, når en moderne flåde eller hær beskød en belejret by.

Københavns gamle volde blev sløjfet i 1850'erne. 30 år senere anlagdes moderne befæstninger længere ude.