Hirschholm Slot

Den sidste sommer, Struensee levede, boede han sammen med sin elskerinde, Danmarks dronning, på et slot nord for København. Det storslåede Hirschholm Slot døde sammen med Struensee.

29. februar 2012 af Birgitte Muldbjerg

I 1744 stod et fantastisk bygningsværk ved de nordsjællandske skove færdigt: Hirschholm Slot. Det have taget 14 år at bygge, og det var så pragtfuldt, at det gik for at være et af de smukkeste slotte i hele Europa. Alligevel fik det kun lov at huse de kongelig i ganske få år. I 1810 blev det revet ned sten for sten. Hirschholm Slot blev nemlig det sted, der lagde hus til den største skandale i Danmarkshistorien. Det var her kongens livlæge Johann Friedrich Struensee og dronning Caroline flygtede hen for at leve sammen som en næsten helt almindelig familie.

Hirschholm Slot blev også kaldt Nordens Versailles, og det blev bygget som sommerresidens for Christian 6. og hans dronning Sophie Magdalene. På stedet havde regenter før dem haft jagtslot – hoffet nød nemlig godt af de store skovarealer i området. Det vrimlede med vildt, så der var grundlag for gode jagtselskaber.

Fik slottet i gave

Men særligt én kongelig, Frederik 4.’s dronning Louise fik en forkærlighed for stedet. Hun fik slottet forærende i begyndelsen af 1700-tallet, og i næste 20 år boede hun der ofte, og moderniserede det bl.a. med et haveanlæg med søer og øer, og hun udbyggede avlsbygningerne. Både slotshaven og avlsbygningerne eksisterer stadig.

Det lille jagtslot blev også større under dronning Louise, men da Christian 6. og Sophie Magdalene overtog det, fik de en endnu større idé: De ville have et rigtigt slot og rundt om det, ville de have en by. Og sådan blev Hørsholm – eller Hirschholm, som det hed dengang – grundlagt. Arkitekt og hofbygmester Lauritz de Thurah, der i 1700-tallet tegnede og stod for et hav af byggeprojekter bl.a. Eremitageslottet i Jægersborg Dyrehave, fik til opgave at tegne slottet, og så gik arbejdet med både slot og by i gang.

Mange fløje og alléer

Byggeriet kom til at tage 14 år, men så var pragtslottet også sprunget ud i fuldt flor: Det havde fire fløje og var i to etager. Det lå på en holm i en sø. Og på en anden holm havde bygherrerne anlagt en barokhave.

Haveholmen og slotsholmen var forbundet med hinanden med en allébevokset dæmning. Og endnu en allé fungerede som vejen fra ”fastlandet” og ind til slotspladsen. I selve slottet var festsalen selvfølgelig noget af det mest storslåede.

Christian 6. døde på Hirschholm Slot kun to år efter, det var færdigbygget. ­Enkedronning Sophie Magdalene overtog det, og hun boede der fast i 24 år, til hun selv døde i 1770. Og så var det slut med fred og idyl på Hirschholm.

Livlægen

Nu tilhørte slottet den sindssyge Christian 7., hvis sygdom forhindrede ham i at regere. Det enevældige Danmark blev styret af Johann Friedrich Struensee, der et par år tidligere var kommet til København sammen med kongen efter en rejse i Europa. Struensee var kongens livlæge og rådgiver, men var i løbet af to år blevet meget mere end det. Hans magt voksede, og han havde idéer, der kunne forandre Danmark. Og så indledte han et forhold til selveste dronningen.

Caroline Mathilde, der var lige så ung som kongen, var kommet fra England for at blive gift med ham, og det var et ensomt og utaknemmeligt job. Hun fødte kongen en arving, den senere Frederik 6., men så var det slut med loyaliteten.

I 1770 indledte hun et forhold til Struensee samtidig med, at han fik mere og mere at skulle have sagt i kongeriget. Struensee og Caroline Mathilde opdagede, at Hirschholm Slot var et dejligt sted at være – sikkert også fordi de kunne være i fred for hoffets og københavnernes forargelse og også for indblanding fra de folk, der ikke mente, at Struensee skulle have så meget magt.

Og i sommeren 1771 kulminerede det hele for Struensee. Han udnævnte sig selv til gehejmekabinetsminister, og var dermed i realiteten den, der styrede Danmark. Han og Caroline Mathilde flyttede ind på Hirschholm Slot og boede her hele sommeren sammen med lille prins Frederik – som en rigtig familie. Og familiefølelsen blev kraftigt forstærket af, at dronningen fødte en lille pige, Louise Augusta, som kongen vedkendte sig faderskabet til, men som var Struensees datter.

Hirschholmsommeren

Den sommer har i historien fået sig eget navn: Hirschholmsommeren, fordi det selvfølgelig var en helt eksordinær ualmindelig situation: Kongens rådgiver havde på eget initiativ overtaget magten i landet, han havde oven i købet overtaget kongens kone, og sammen var de flyttet i hus på landet. Så kunne Struensees reformer være nok så gode og fremsynede. Folket var forarget. Og det var der andre, der også var.

Blandt Struensees fjender var enkedronning Juliane Marie, hendes søn arveprins Frederik og Ove Høegh-Guldberg fra hoffet. De fik den 28. april 1772 i løbet af en times tid fjernet Struensee fra magten. Efter en fest på Christiansborg blev både han og Caroline Mathilde arresteret. Struensee blev senere dømt og henrettet. Caroline Mathilde blev landsforvist og døde få år efter.

Tilbage stod det pragtfulde slot, hvor det skandaløse par havde haft deres lykkeligste tid. Ingen fra kongehuset havde lyst til at opholde sig på Hirschholm Slot. Forargelsen og skandalen, der var forbundet til slottet, var simpelthen for stor. Så det fik lov til at stå ubenyttet hen og også at forfalde lige så stille. Man sagde, at Hirschholm Slot døde af skam.

I 1810 besluttede Christian 6. at rive slottet ned. Han kunne bruge byggematerialerne andre steder, fx til Christiansborg Slot. På slotsholmen i Hørsholm blev der nogle år efter bygget en kirke: Den nuværende Hørsholm Kirke, der ligger lige der, hvor Nordens Versailles lå engang – omgivet af en have i barokstil, med søer og dæmninger, og med en lang allé, så man ankommer standsmæssigt til den gamle slotshave.

Og når klokkerne i kirketårnet ringer, så er det lyden af Hirschholm Slot, man hører. Klokkerne er nemlig det eneste, der er tilbage på holmen fra det gamle slot.

MERE HER: www.hoersholmmuseum.dkTil nytte og fornøjelse – Johann Friedrich Struensee af Asser Amdisen (2002) ● Hirschholm – et kongeslot og dets skæbne af H. C. Rosted (1963)