Læs også

Malcolm X

Malcolm X

Den militante borger­rettighedsaktivist Malcolm X blev skudt foran en tilskuerskare i New York i februar 1965. Politiet fik straks mistanke til sorte ekstremister.

Der er næsten fuldt hus i teatret Audubon Ballroom i bydelen Harlem i New York den 21. februar 1965. Borgerrettighedsforkæmperen Malcolm X gør sig klar til at gå på talerstolen. Mange af tilhørerne har sat sig så langt fremme som muligt for ikke at gå glip af den dramatiske og indignerede prædiken, som er blevet talerens kendetegn. Blandt publikum sidder også hans kone Betty og deres fire børn.

Talen indledes med den islamiske fredshilsen: ”Asalaikum, brødre. Asalaikum, søstre.” ”Asalaikum salaam”, svarer publikum.

Denne hilsen var knap tilendebragt, før et håndgemæng, der skulle vise sig at være en afledningsmanøvre, bryder ud på ottende bænkerække.

Da Malcolms livvagter er på vej hen mod ballademagerne, bliver der kastet en røgbombe.

Samtidig med at røgen spreder sig i lokalet, bliver et oversavet haglgevær og to pistoler affyret fra første bænkerække. Med hænderne presset mod brystet falder Malcolm X baglæns, vælter en stol og slår hovedet i det hårde scenegulv.

Lokalet bliver fyldt af skrig. I det blodige kaos lykkes det gerningsmændene at flygte fra lokalet. Kun en af dem bliver pågrebet, resten slipper væk.

Konstante mordtrusler

Selvom han har levet under konstante mordtrusler, har Malcolm X kun modvilligt accepteret politibeskyttelse og strikse sikkerhedsforanstaltninger.

”Hvis man ikke kan være tryg blandt sine egne, hvor kan man så være det?” sagde han til sine sikkerhedsfolk efter et mislykket attentatforsøg.

Fra fødslen hed han Malcolm Little, men han skiftede senere sit efternavn ud med et X for at markere afstanden til det slægtsnavn, hans forfædre fik af hvide slaveejere ved ankomsten til Nordamerika.

”Jeg kan ikke se nogen amerikansk drøm, jeg kan kun se et amerikansk mareridt.”
Sådan beskrev Malcolm X sit hjemland. Hans opvækst var turbulent. Kampen for de sortes rettigheder startede han iført fængselsantræk. I 1946–53 sad han i fængsel efter en mislykket karriere som tyv og bedrager. I fængslet kom han i kontakt med den militante muslimske bevægelse Nation of Islam – også kendt som Black Muslims.

Uden for fængselsmurene blev Malcolm X hurtigt en af lederskikkelserne inden for den militante og religiøse græsrodsbevægelse, som kæmpede for de sortes rettigheder. Med Malcolm X som karismatisk frontfigur udfordrede Nation of Islam den fredelige borgerrettighedsbevægelse og dens leder Martin Luther King. I stedet for passiv modstand og ikke-vold propaganderede Malcolm X for aktivt selvforsvar og opfordrede sine sorte brødre til at gøre op med de hvides undertrykkelse.

Kompromisløst budskab

Hans langsigtede mål var en selvstændig stat for USA’s afroamerikanske borgere. Med sit kompromisløse budskab gjorde Malcolm X et voldsomt indtryk på de mange sorte amerikanere, der ikke længere ville vente på retfærdighed.

Medlemstallet for Nation of Islam voksede også markant under Malcolm X’s 11-årige lederskab – fra 500 medlemmer i 1952 til 25 000 i 1963. Et af de nye medlemmer var den kendte bokser Cassius Clay, som skiftede navn til Muhammed Ali.

I efteråret 1963 kom Malcolm X i konflikt med Nation of Islams leder Elijah Muhammad. I december samme år valgte den karismatiske agitator uventet at bryde med sine kolleger og danne en konkurrerende bevægelse – Organization of Afro-American Unity.

Betragtet som forræder

Mange hvide amerikanere havde længe betragtet Malcolm X som en sikkerhedsrisiko. Nu blev han også set som en forræder af sine tidligere venner i Nation of Islam. Han fik flere trusler. En uge før attentatet i Audubon Ballroom blev der kastet en brandbombe mod hans hjem i New York.

Efter mordet på Malcolm X bredte nyheden sig hurtigt fra Harlems gader til resten af verden. Retsmedicinere kunne bekræfte, at hans død skyldtes skud fra et oversavet hagl­gevær. Desuden var hans overkrop, arme og ben ramt af adskillige pistolskud.

Kun få timer efter attentatet samlede der sig en stor folkemasse uden for den muslimske bevægelses hovedkontor. Via en medbragt transistorradio fik de besked om, at den mand, politiet havde pågrebet på gerningsstedet, Thomas Hagan, var et 22-årigt medlem af Nation of Islam.

I hans højre lomme fandt man en pistol og fire patroner. Politiet var overbevist om, at gerningsmændene skulle findes i den militante del af Nation of Islam. Ved hjælp af vidneudsagn blev også Norman Butler og Thomas Johnson pågrebet, to mænd, der tidligere havde været tiltalt for mord på afhoppere fra organisationen.

Tilstod delagtighed i mordet

Thomas Hagan er dog stadig den eneste, der har tilstået sin delagtighed i mordet. Den nu 69-årige attentatmand, som blev prøveløsladt i 2010, har udtalt, at han handlede i loyalitet med den religiøse bevægelse, som Malcolm X havde svigtet. De to andre tiltalte, Norman Butler og Thomas Johnson, fastholdt deres uskyld. De blev alligevel dømt, men blev allerede løsladt i 1980’erne.

Der findes også flere teorier, som går ud på, at andre end de dømte skulle have været indblandet, eller at dem, der blev dømt for mordet, handlede på ordre fra andre end Nation of Islam. Mange har mistænkt mafiaen for mordet, fordi Malcolm X agiterede mod alkohol og stoffer og dermed berøvede mafiaen indtægter. En anden teori peger på FBI og CIA, fordi Malcolm X’s stigende popularitet blev set som en sikkerhedsrisiko. De fleste eksperter mener dog, at Malcolm X blev offer for en magtkamp inden for den sorte muslimske borgerrettighedsbevægelse i 1960’ernes USA.

Mere her: The Life of a Man Who Changed Black America af Bruce Perry (1991)