Læs også

Frederik 6.

Frederik 6.

Professor Jens Engberg har for nylig udgivet en biografi om Frederik 6., Den standhaftige tinsoldat. Her bringes et uddrag fra bogen, hvor den ellers så dydsirede Frederik i sine unge dage – som 40-årig – festede og mødtes med elskerinden fra Nyboder, som han beholdt resten af sit liv.

31. maj 2016 af Jens Engberg

I 1809 havde Frederik og prinsesse Marie været gift i 20 år. Marie var hårdt medtaget af alle sine aborter og de mange mislykkede børnefødsler. Hun var svagelig og tilbragte megen tid liggende på en sofa.

Frederik levede, som han altid havde gjort. Han var disciplineret fra den bülowske skole, og han havde lige siden, han blev regent i 1784, levet personligt sparsommeligt. Arbejdsomt havde han passet sin gerning.
Sådan havde det været i mange år. Men da Frederik var omkring 40 år gammel, begyndte han, der ellers var så dydsiret, at deltage i abefester sammen med sine officerer.

Kongelig madkamp

En sådan fest, hvor der med den militære terminologi var kammeratligt samvær i messen, berettede en iagttager om. ”De begyndte som sædvanligt at kaste hverandre brød og ben i hovederne. Kartoflerne gjorde her en overordentlig virkning.
Kongen betjente sig af et mægtigt stykke skyts, hvorved bataljen blev vundet, det var nogle tallerkener med kompot og lignende, de fløj omkring som bomber, traf godt, og man kan vel gøre sig et begreb om, hvorledes ansigt og klæder blev tilberedt af sukkersovs oven på denne overdådige og fine spas.”
En hel del af det originale Flora Danica stel skal være gået tabt på den måde. Det var en del af ritualet, at alle efter tur udstødte et forfærdeligt brøl, som blev besvaret af resten af selskabet med hvinende skrig. Derpå klaskede man af al magt hinanden på ryggen.
Der blev fortalt sjofle historier, og man havde en leg, der gik ud på, at man skulle besvare spørgsmål, som de vittigste i selskabet hittede på. Svarede man forkert, blev man dømt til at være hest og skulle ride en af de andre officerer rundt om bordet.

Kastede penge til de fattige

Festerne blev tit sluttet ved, at der blev kastet penge ud til de fattige, noget Frederiks ven, general Frantz Bülow, holdt meget af.
”Der blev da et bravt slagsmål, især passede han på at kaste pengene ved fødderne af de fulde herrer, og da pøbelen kom mellem disses ben for at rage efter skillingerne i største hast, måtte de perialiserede herrer af dobbelt årsag omkuld. Den vildeste latter blev da følgen af tilskuerne, og alle råbte: bliv ved, indtil lommen var tom, og kongen stod i sin vogn.”

Rikke bliver hans elskerinde

Frederik indledte i sommeren 1809 et forhold til en kun 19 år gammel københavnsk pige. Hun var datter af en arbejdsmand på Holmen, Morten Andersen Ravsted, og hans kone, Malene Gregersdatter. Familien boede i Nyboder, som dengang var et rent proletar-kvarter.
Pigen blev døbt Bendte Mortensdatter, siden tog hun fornavnet Frederikke og efternavnet Ravsted. Frederik kaldte hende Rikke, han gav hende også et nyt fornemt efternavn: Dannemand.

Hvordan Frederik og Rikke har mødt hinanden, vides ikke. Ifølge én udlægning mødte Rikke selv op hos Frederik ved en af hans audienser, han kan også have fået hende fra Det kongelige Teater. Dengang var det nemlig ikke ualmindeligt, at folk af den laveste underklasse fik deres døtre sat ind på teatrets Synge- og Danseskoler.
Både Johanne Luise Pätges, senere fru Heiberg, og Louise Rasmussen, senere grevinde Danner, er kendte eksempler.
Og på teatrets skoler var det bekvemt for herrerne af den københavnske overklasse at hente deres unge elskerinder, som det skete med Louise Rasmussen og på sin vis også med Johanne Luise Pätges. Rikke synes at have været optaget på Syngeskolen, og ifølge én udlægning var det der, en af Frederiks generaler fandt hende egnet for Frederik.
Der findes en tredje mulighed. Rikke må have haft en sangstemme, ellers havde man næppe sat hende i forbindelse med Syngeskolen.
Muligvis har hun haft en tilknytning til Søsterkoret ved den christiansfeldske herrnhutermenigheds Societet i København. I hvert fald var hun bekendt med folk, der kom i menigheden.

Pige af pøbelen

Frederik beså hernnhuterbyen Christiansfeld i 1787. Siden vides han at have været en hel del gange i Christiansfeld. Og det kan derfor ikke udelukkes, at forbindelsen mellem Frederik og Rikke på en eller anden måde kan skyldes begges mulige tilknytning til hernnhutermenigheden. At Rikke nærede den store romantiske kærlighed til Frederik, kan man måske tvivle på. Hun har selvfølgelig været imponeret over hans kongeværdighed.

Som en pige af pøbelen havde hun intet andet at sælge end sig selv, og man kan tro, at hun gerne har taget mod de kolossale fordele, som hendes bekendtskab med Frederik, i kraft af hendes skønhed, ungdom og seksualitet, kunne bringe hende.
Alternativet havde vel været et liv i stor fattigdom og ægteskab med en arbejder eller matros fra Nyboder, måske oven i købet en, som var fordrukken, og som slog hende.
I stedet blev pigen fra Nyboder, der var født Bendte Mortensdatter, til den enevældige konges respekterede og livslange elskerinde.