Lili Elbe

Den 5. marts 1930 blev Einar Wegener til Lili Elbe ved den første officielle kønsskifteoperation i verden. Historien om Einar, der blev til Lili, er en fascinerende, tragisk og dramatisk historie, der er under filmatisering med Nicole Kidman i hovedrollen.

Kirketjeneren i Vejle må have undret sig. I 1930 fik han besked om at ændre i kirkebogen. Det skete jo af og til at han skulle ændre i de opførsler, der var lavet for mange år siden. Det skete bl.a., når folk havde fået nyt navn, eller hvis de havde skiftet religion. Denne gang var det noget usædvanligt, noget langt mere usædvanligt. Faktisk var det første gang i verdenshistorien, at man var udsat for noget sådant:

Kirketjeneren satte en fin, lige streg hen over navnet Ejnar Magnus Andreas Vegener, og skrev neden under navnet Lili Ilse Elvenes.

Han har sandsynligvis kløet sig i skægget og tænkt sit mens han over over dette skrev – med en påfaldende afslappet håndskrift: ”Navn og Køn rettet”…

Respekteret kunstner

Einar Wegener – som hans navn som regel staves – blev født i Vejle 28. december 1882. Han var en stille dreng, den yngste i en søskendeflok på fire. Han var et feminint barn, der holdt af kvindelige sysler og håndarbejde, men han var aldrig i tvivl om sin seksualitet og var efter eget udsagn ikke homoseksuel.

Fra sin fars slægt, der stammede fra Mallorca, havde Einar fået et lidt sydlandsk præg med mørke øjne kombineret med lyst hår og bleg hud.

Einar Wegener flyttede til hovedstaden og kom ind på kunstakademiet i København som 19-årig og mødte her den smukke og talentfulde tegner og malerinde Gerda Gottlieb. Det var kærlighed ved første blik og de blev gift, da han var 20 og hun 18. Både Einar og Gerda Wegener blev hurtigt anerkendte og respekterede kunstmalere.

Einars kønstransformation startede lige så stille en dag, da Gerda skulle portrættere en kendt skuespillerinde. Skuespillerinden var blevet forhindret af en teaterprøve og foreslog, at Einar da bare kunne trække i hendes strømper og stå model for Gerda, da ”hans ben da var mindst lige så pæne som skuespillerindens”. Det gjorde han, og da skuespillerinden alligevel mødte op i atelieret, insisterede hun på, at Einar skulle fortsætte som model, og at hans nye personlighed skulle hedde Lili.

Stor popularitet i Paris

Sådan blev Lili angiveligt til. Einar stod ofte model for Gerda, og den gådefulde, slanke, alfeagtige, fine skikkelse med navnet Lili blev hendes yndlingsmodel og dukkede op i flere og flere af hendes motiver. Disse malerier blev så berømte, at de flyttede til Paris, hvor man værdsatte Gerdas malerier højt. Her boede de i den selvsamme toværelses lejlighed, hvor Oscar Wilde få år forinden havde tilbragt sine allersidste dage. Lili begyndte at færdes i det parisiske natteliv, hvor hun blev præsenteret som Einars danske søster. Lili lignede angiveligt så godt, at hun fik flere frække tilbud, bl.a. anholdt en fransk greve på et tidspunkt om Lilis hånd! Langsomt blev det dog klart, at Lili og Einar lå i indbyrdes kamp. Einar blev mere og mere afkræftet og depressiv og drikfældig og havde stærke smerter. ”Jeg følte mig som én, der kun ejer facaden til sit hus,” står der i erindringerne. Lili blev samtidig mere og mere populær og frisk. ”Hun har meget mere livskraft i sig end jeg.” ”Efterhånden nåede jeg til den overbevisning, at jeg både var mand og kvinde, og at det var kvinden, der var i færd med at tage magten i mit legeme.” Einar gik til flere læger, men blev blot hånet og betragtet som hypokonder og simulant.

Einar blev rasende, når lægerne antydede, at han var homoseksuel. Einar besluttede sig for at tage sit liv – både hans og Lilis – inden for et år, hvis han ikke fandt en læge, der kunne ”slå Einar ihjel og lade Lili leve”. Heldigvis kom Einar under Magnus Hirschfelds behandling. Hirschfeld var en pionér inden for seksualvidenskaben og en varm fortaler for homoseksuelles rettigheder.

Vellykket operation

Operationen var så vellykket, at den læge, der havde tilset Einar Wegener inden operationen, få uger senere slet ikke kunne genkende ”fru Wegener”, der skulle have taget blodprøver efter operationen. Konsultationen sluttede lægen af med at bede hende hilse sin mand. I hendes senere erindringer beskrives selve de operative indgreb temmelig ukonkret, men det lader til, at det allerede var ved den første operation i Berlin, at Einar fik bortopereret sin penis og testikler. I dag foregår en kønsskifteoperation fra mand til kvinde ved, at penis bliver skubbet op og danner en skede, skamlæberne laves af testiklerne.

Efter at være kommet sig over den første operation tog Lili til Dresden, hvor hun fik foretaget endnu to operationer. Ifølge hendes egne optegnelser fik hun indopereret ”friske kønskirtler” fra en 27-årig kvinde.

Ved operationen fandt lægen ”et par forkrøblede kvindelige kønskirtler, som ikke havde været i stand til at vokse og trives, fordi en gådefuld skæbne havde givet ham andre, mandlige kirtler.” Det kan altså tyde på at Einar/Lili var født som et sjældent tilfælde af hermafrodit, og at det var derfor, operationen og resultatet var så relativt vellykket.

Rent juridisk var der dengang som nu vanskeligheder forbundet med en kønsskifteoperation. Det danske gesandtskab sendte hende et nyt pas allerede efter den første operation, og hun tog sit efternavn efter den flod, der løber gennem Dresden, så hun fik navnet Lili Elbe. Hun mente også, at hun var født i april 1930 i Dresden, men hendes alder forblev sammenfaldende med Einars.

Gensyn med fædrelandet

Parret Wegener skrev til Christian 10. og fik i september 1930 ved en særlig kongelig resolution tilkendegivet, at ægteskabet mellem Einar og Gerda Wegener skulle betragtes som værende ugyldigt. Kort efter tog Gerda til Italien, hvor hun – tilsyneladende i overensstemmelse med Lili – giftede sig med deres fælles ven, en major i flyvevåbnet.

Lili tilbragte nogen tid i Berlin og på et kursted i Erzgebirge, før hun vendte tilbage til København. Hun boede nogen tid i to kvistværelser på en afsides villavej i Valby. Men gensynet med fædrelandet var ingen succes.

Lili blev paranoid og frygtede at blive venneløs. Hun følte, hun udelukkende blev betragtet som et fænomen. Hun blev sky, følte sig jaget og forfulgt. Hun var angst for gensynet med de mennesker, der havde kendt Einar, og havde en følelse af, at hun havde slået ham ihjel.

Hendes endeligt blev sørgeligt. Hun holdt ikke af at bo i sit hjemland, ”i den atmosfære af overfladiskhed, ansvarsløshed og skilsmisser, der breder sig over København”.

Lili nåede at få et ægteskabstilbud fra en gammel bekendt fra Paris, der ville have hende til at flytte med sig til Tyrkiet. Hun sagde ja, men ville først foretage en sidste rejse til Dresden for at få indopereret en livmoder, så hun kunne føde sin kommende mand et barn. Operationen foregik i juni 1931. Den svækkede hende voldsomt, og hun nåede aldrig at komme sig så meget oven på operationen, at hun kunne komme ud af sengen. Lili Elbe døde 48 år gammel, den 13. september 1931 på Frauenklinik, og blev begravet på Trinitatis-kirkegården lige i nærheden. Einar Wegener, fastholdt hun, var allerede død i april samme år.