Hekseprocesserne i Køge 1612

Fire års spøgeri gjorde fem personer og en hund syge. Det resulterede i 12 hekse på bålet. Køge huskors var en af Danmarkshistoriens største hekseprocesser.

To kvinder puslede rundt i den ellers øde Sankt Nikolaj kirke i Køge i 1612 og havde noget skummelt for. Kirsten Lauridsdatter skulle bruge døbefonten som toilet. Det var ikke nemt, så troldkvinden Skæl-Annike havde taget en skammel frem, som Kirsten kunne stå på imens.

Det var besværligt at besørge i døbefonten. Kirsten var en gangbesværet tjenestepige, og hun havde fået at vide, at det at tisse i døbefonten ville kurere hendes benproblemer. Det gjorde det nu kun indirekte, for Kirsten blev dømt for hekseri og brændt på bålet.

Satan selv viste sig

Denne symbolsk voldsomt krænkende handling var stadig virkningsfuld 200 år senere. Døbefonten var nemlig blevet smidt ud af kirken, lige så snart man fik nys om, at den havde indeholdt andet end vievand. Det kom frem under den efterfølgende retssag.

Grunden til at Kirsten Lauridsdatter blev beskyldt for hekseri lå fire år tilbage. I 1608 begyndte det nemlig at spøge i et hus i Køge.

Det var så slemt, at en af beboerne mente at spøgeriet var et kors, som hendes hus måtte bære, som et huskors.

Den hjemsøgte bygning lå ved Torvet, hvor Hans Bartskær og hans kone Anne drev en købmandsgård. De lader til at have været ganske almindelige borgere, men Satan selv viste sig i huset i flere skikkelser. Han var blevet manet frem af nogle hekse, heriblandt Kirsten Lauridsdatter.

Fanden kom som en uhyggelig mand og var ved at skræmme livet af børnene. Ikke-eksisterende høns kaglede i Hans og Annes seng. En tudse gik på to lange ben ude i gården. Både en tjenestepige og to af deres børn blev langvarigt og ganske uforklarligt syge. Det var slemt nok, men allerværst gik det ud over deres 12-årige plejesøn Jacob.

Plejesøn stivnede som Jesus

Jacob fik så kraftige krampeanfald, at fire voksne mænd knap kunne holde ham fast. Efter sigende svævede han rundt i søvne og vågnede de mest besynderlige steder uden at kunne forklare, hvordan han var havnet der. Jacob græd og bad, men alligevel stivnede han i positurer, der lignede Jesu korsfæstelse med samlede fødder og hovedet bøjet ned til den ene side. Beskrivelserne er meget levende og lader intet fra filmen Eksorcisten tilbage at ønske.

Også familiens lille hvide hund blev ”forbistret” som det hed. Først var det, som om den blev slået ned i gulvet gentagne gange af en usynlig hånd, derefter blev den lam i bagbenene og ville bide alle. Så måtte de aflive den. Til sidst var det Hans Bartskærs tur til at opleve spøgeri. Han blev tynget ned som af en usynlig kornsæk hver dag og døde i 1613 af denne ”klemmelse”.

Hekseri bag hændelserne

Både familien og andre havde bedt meget og længe til Gud om, at disse uhyggelige hændelser måtte ophøre, men det havde ikke hjulpet. Hans Bartskær kom i 1612 på den idé, at det var trolddom og hekseri, der stod bag. Den, der havde forhekset huset, var Johanne Thommesen.

Johanne boede i nærheden i Bygårdstræde og havde før været på kant med familien Bartskær. Hans Bartskærs svigermor havde tidligere overfuset Johanne i en sådan grad, at Johannes mand anlagde sag mod Hans Bartskær. Den sag blev dog ikke til noget. At dømme på de efterladte papirer virker Johanne som en temperamentsfuld kvinde, i hvert fald vidnede mange borgere i Køge mod hende.

Ti år tidligere var Johanne blevet anklaget for hekseri, men frikendt. Anklagen havde dog alligevel konsekvenser for hende. Førhen havde hun nemlig handlet en del med Hans Bartskær, men efter hekserianklagen ville Hans ikke længere hilse på eller tale med hende.

Dråben lader dog til at have været, at Hans købte en gård for næsen af hende. Det blev Johanne så forbitret over at hun pudsede Fanden på Hans Bartskær og dennes hus.

Fanden kom fra en brønd

Der er kun få konkrete detaljer om, hvordan hun og en anden anklaget kvinde, Mette Banghors, fik kontakt til Djævelen. Den slags plejede ellers at være saftigt beskrevet i hekseprocesserne.

Dog kom det frem, at Johanne og Mette havde manet Fanden op af en brønd. Djævelen antog på det tidspunkt skikkelse af en brun rotte.

Johanne havde også bildt sin halte tjenestepige, Kirsten Lauridsdatter, ind, at det at bruge døbefonten som toilet ville give Kirsten hendes fulde førlighed.

Både Johanne, Kirsten og Mette bekendte deres hekseri og blev brændt på bålet for trolddom. De rev flere ”troldkvinder” med sig i faldet. De fleste blev brændt, men én flygtede, og to andre begik selvmord.

Hekseprocessernes årsag

I Europa var der mange store hekseprocesser i løbet af 15- og 1600-tallet, både i katolske og protestantiske lande. Dansk lovgivning blev efter reformationen mere direkte baseret på Biblen, og anden Mosebog, kap. 22, vers 17 gav teologer og jurister begrundelsen for heksenes dødsdomme: ”En troldkvinde må du ikke lade blive i live.”

Der er mange spekulationer om de dybereliggende årsager til hekseforfølgelserne, men både sociale og økonomiske grunde lader til at have spillet ind. Her har Hans Bartskær tilsyneladende haft en besværlig konkurrent i Johanne Thommesen (hvis erhverv desværre ikke er helt klart), som blev sat effektivt ud af spillet ved en dødsdom.

Derudover var Djævelen selv en helt reel person og fare i hverdagen, hvilket måske er sværere for moderne mennesker at forstå.

Vi er også i dag vant til andre forklaringsmodeller, så både Jacobs og hundens kramper vil måske i dag være blevet diagnosticeret som epilepsi. Mange steder i Europa gik hekseforfølgelserne heftigt for sig, og et sted mellem 50- og 100 000 mennesker døde som følge af hekseprocesserne.

Bødlen foretog tortur

I Danmark var det mere afdæmpet, her mistede omkring 1 000 personer livet på grund af hekserianklager i løbet af små 200 år. En af grundene til det relativt lave antal var, at en lov fra 1547 forbød anvendelsen af tortur før dødsdommen.

Først efter at personen var blevet dømt til døden kunne vedkommende komme i såkaldt ”pinligt forhør”. På den måde sikrede man sig, at skrækslagne og smerteplagede personer ikke rablede løgne af sig, som man fx så det i Tyskland og Sverige, og man fik også det sidste med...

Det var byens bøddel der stod for eksekveringen af dødsdommen og den eventuelle tortur. Alt sammen til nøje fastsatte priser. Køge Huskors var en af de store hekseprocesser i Danmark, hvor 12 kvinder blev brændt på bålet for hekseri. At det var en alvorlig anklage ses blandt andet af, at to af de anklagede kvinder valgte at tage deres eget liv.

Selvmordere kunne nemlig ikke blive begravet i indviet jord, men det kunne forbrydere godt, hvis de angrede og sonede inden deres dødsdom blev eksekveret.

MERE HER: www.koegemuseum.dk/KoegekorsKøge Huskors af Johan Brunsmand (1674, genudgivet 1952)