NYT BLAD: Nazitysklands angreb overraskede Stalin

Den 22. juni 1941 begyndte Operation Barbarossa, da Nazitysklands væbnede styrker gik til angreb mod Sovjetunionen. Den sovjetiske diktator, Josef Stalin, som stolede på en ikke-angrebspagt indgået mellem de to dikaturstater i 1930, blev taget helt på sengen. Men da chokket havde lagt sig, besluttede han sig for at indgå en ny alliance med Adolf Hitlers fjender.

24. januar 2019

Derudover fortæller vi om middelalderens pirater i Østersøen, om krigselefanternes historie og om otte kærlighedsaffærer i kongehuset.

Josef Stalin blev til sidst 2. verdenskrigs store sejrherre, men det var en hård start, da han blev overrumplet af Nazitysklands angreb på Sovjetunionen i 1941. Stalins militære beslutninger
forværrede situationen, men hans smarte forhandlinger med vestmagterne reddede til sidst landet.

I 500-tallet f.v.t. introducerede inderne et nyt våben på slagmarken: krigselefanten. Det flere tons tunge dyr fungerede som en levende kampvogn og tvang verdens hære ud i et usædvanligt oprustningskapløb.

Udenomsægteskabelig kærlighed er nem at finde i kongehusenes annaler. Tronfølgeren blev gerne giftet bort som teenager med den kandidat, man mente tjente landets politiske interesser bedst, og man regnede med at deres samliv automatisk resulterede i en tronarving. Kærligheden måtte monarkerne finde andre steder. Men at gøre dette var langt fra risikofrit – både for de kongelige og for deres elskede.

I 1400-tallet hærgede de frygtede fetaljebrødre i Østersøen og Nordsøen. De blev anført af den legendariske Klaus Störtebeker, der begik en skæbnesvanger fejl, da han angreb det magtfulde handelsforbund Hansaen.