NYT BLAD: Jeanne d'Arc vendte hundredårskrigen

Da den unge Jeanne d'Arc opsøgte den franske tronfølger i 1429 var Frankrig hårdt presset i den langvarige konflikt med England, som senere blev kendt som hundredårskrigen. Det lykkedes hende at overtale kronprinsen til at lade sig krone og stå i spidsen for de franske styrker, der ville hæve belejringen af Orleans. Hendes indsats fik krigslykken til at vende til franskmændendes fordel.

27. december 2018

Vi fortæller desuden om den 900 dage lange belejring af Leningrad, om historiens mest kendte superhelte og om manden, der tog det første fotografi.

Efter næsten 80 års kampe mellem franske og engelske tropper blandede en bondepige sig i krigen. Den 17-årige Jeanne d’Arc hævdede, at hun havde fået til opgave af Gud at befri Frankrig fra dets fjender. I maj 1429 stod hun i spidsen for en fransk styrke, der ville hæve belejringen af Orléans.

Den 27. januar 1943 blev Leningrad befriet, efter at tyskerne havde belejret byen i 900 dage. Over en million af byens borgere mistede livet, men der var også mange, der stædigt trodsede døden. En af dem var forfatteren Pavel Luknitskij.

Superhelte blev populære takket være tegneseriernes gennembrud i 1930’erne, men var ikke et nyt fænomen. Samme karaktertræk er fundet i mange forskellige kulturers myteomspundne helte.

Det havde længe været kendt, at lys kunne skabe billeder, men ingen var kommet på, at dette kunne være mere end blot midlertidige indtryk. Nicéphore Niépce blev historiens første fotograf, da han fangede et lysmotiv på en tinplade bestrøget med asfalt.