Nyt blad: Hård modstand i Stalingrad stoppede tyskerne

Nazitysklands krigsmaskine væltede ind over Sovjetunionen i sommeren 1941 og nåede samme år til Moskvas forstæder. Året efter beordrede Hitler, at de sovjetiske oliekilder i syd skulle erobres, men først skulle byen Stalingrad ved floden Volga indtages. Det skulle vise sig sværere end ventet. Indbyggernes hårde modstand stoppede den tyske fremrykning, og da Den Røde Hær gik til modangreb, blev det et afgørende vendepunkt i 2. verdenskrig.

6. september 2018

Desuden påbegynder vi en artikelserie om kærlighedens historie fra fortid til nutid. Vi fortæller om Michael Jacksons fantastiske karriere og om Romerrigets undergang i år 476.

Tyskerne ville erobre Stalingrad for at nå frem til de sovjetiske oliefelter. Den Røde Hær måtte stoppe dem for enhver pris. Denne pris måtte civilbefolkningen betale, da de kom til at lide frygteligt under de intense kampe i byen.

Kærlighed og sex har til alle tider været en vigtig del af menneskers liv. Allerede fortidens grottemalerier og skulpturer fortæller om, hvor vigtigt emnet var. Det gælder også for de første skriftlige kilder, fx fra Egypten.

Han slog igennem som barn i Jackson Five, en gruppe som hans far havde skabt. Men det var først da han som voksen brød med faren, at gennembruddet kom. I 1980'erne blev han musikverdenens allerstørste superstjerne.

I løbet af et par dramatiske årtier mistede den vestromerske kejser kontrollen over sit rige. Efter årelange krige og interne konflikter overtog germanske ledere store dele af imperiet. Kun i den østlige middelhavsregion kunne Romerriget overleve.