Lær mere om vikingernes anløbspladser

Roskilde Museum anordner foredrag om vikingetidens anløbspladser i de sjællandske fjorde.Udgravningen på Sydsjælland 2009. Billede: Jens Ulriksen/Næstved...

Roskilde Museum anordner foredrag om vikingetidens anløbspladser i de sjællandske fjorde.

Udgravningen på Sydsjælland 2009. Billede: Jens Ulriksen/Næstved Museum.

I slutningen af 1980’erne påbegyndte Roskilde Museum, som det første i Danmark, en systematisk eftersøgning af specialiserede anløbspladser fra yngre jernalder, vikingetid og tidlig middelalder langs fjordkysten. Større og mindre udgravninger blev gennemført i de følgende år i samarbejde med Nationalmuseet, Museet Færgegården og Frederiksværkegnens Museum.

Tirsdag den 12. oktober holder museumsinspektør Jens Ulriksen foredrag om vikingetidens anløbspladser i sjællandske fjorde. Fokus ligger på anløbspladser langs Roskilde fjord. Sammen med præsentationen af disse anløbspladser vil der blive trukket nogle linjer til det angel-saksiske England, det frankisk dominerede Holland og Nordvesttyskland og de slaviske områder langs Østersøens sydkyst.

Foredraget finder sted i foredragssalen på Roskilde Bibliotek, Dr. Margrethes Vej 14, Roskilde.