Historiske tips til efterårsferien

Efterårsferien nærmer sig og Danmark bugner af historiske aktiviteter for hele familien. Hver uge frem til efterårsferiens start giver vi dig gode tips...

Efterårsferien nærmer sig og Danmark bugner af historiske aktiviteter for hele familien. Hver uge frem til efterårsferiens start giver vi dig gode tips og links til spændende historiske oplevelser!

Billede: Vitskøl Kloster.

Museet på Koldinghus
Koldinghus arrangeres ”Levende Historie”. Over 60 amatørskuespillere fra Dronning DorotheaTeatret og Sct. Georgsgilderne i Kolding bidrager sammen med Dansk Sygeplejehistorisk Museum, Auroras Kanonlaug, De Jydske Helte, Historicum og fægtere fra The Armoury til levendegørelsen.
www.koldinghus.dk

Vitskøl Kloster
Middelalderdage på Vitskøl med tema ”Mad i middelalderen”. Fristelser for ganen fremstillet efter gamle, autentiske opskrifter. 16.-17. oktober.
www.vitskolmiddelalderdage.dk

Roskilde Museum
Tadre Mølle holder traditionen tro åbent i skolernes efterårsferie med håndværksaktiviteter i dagene 12.-18. oktober. Her kan man f.eks. deltage i de velkendte stenalderaktiviteter, men man kan også snitte i træ, filte uld, smede jern og flette pil i ugens løb.
I Lützhøfts Købmandsgård kan man se, hvordan man tidligere udnyttede nedfaldsfrugt og fremstillede frugtsaft (æblemost).
Lejre Museum åbner op for de seneste, spændene udgravninger i området omkring Gl. Lejre, og børn kan på museet selv prøve nogle af arkæologernes teknikker og værktøjer i det ”arkæologiske værksted”.
www.roskildemuseum.dk

Arbejdermuseet
Hver dag i efterårsferien er der gratis omvisning i de faste udstillinger – og så kan man opleve 150 års levende arbejderhistorie på egen hånd. Hele familien kan f.eks tage på visit hos familien Sørensen, en udstilling med udgangspunkt i en original lejlighed fra 1915.
www.arbejdermuseet.dk

Sagnlandet Lejre
Efterårsferien i Sagnlandet Lejre byder på masser af aktiviteter og oplevelser: spøgelsestur i historien, fortællinger i natten, bueskydning og aktiviteter i jernalder-, vikingealder- og 1800-talsmiljø.
www.sagnlandet.dk

Vikingeskibsmuseet
Den danske konge Svend Estridsens fødselsdag fejres med et kæmpe gilde. Rist runer i dit sværd, smed pilespidser, slå mønt, kast torshammer efter jætterne, klæd dig som en konge, gå i krigertræning eller udfordr dine nærmeste til tovtrækning.
www.vikingeskibsmuseet.dk