Dna-prøver bekræfter Ceausescus identitet

Dna-prøve bekræfter, at et af de lig, der blev gravet op fra militærkirkegården Ghencea i Bukarest i somres, er de jordiske rester af Nicolae...

4. november 2010

Dna-prøve bekræfter, at et af de lig, der blev gravet op fra militærkirkegården Ghencea i Bukarest i somres, er de jordiske rester af Nicolae Ceausescu.

Nicolae Ceausescu.

Vidner har fortalt, at Rumæniens tidligere diktator Nicolae Ceausescu og hans kone Elena blev begravet på militærkirkegården Ghencea i december 1989 under gravkors med falske navne. Men parrets tre børn har i årevis kæmpet for, at få lov til at åbne gravene og sikre sig, at det er deres forældre, der er begravet der.

Den 21. juli 2010 ligene gravet op. Der blev taget prøver, hvorefter ligene blev begravet igen.

Dan Dermengiu, leder af Rumæniens Retsmedicinske Institut, afslørede igår at dna-analyser bekræfter, at det ene lig er Nicolae Ceausescu. I Elena Ceausescus tilfælde var der ikke materiale nok til at kunne gennemføre en afgørende dna-prøve.

Nicolae Ceausescu var Rumæniens kommunistiske diktator fra 1965 til 1989, hvor han blev styrtet efter store gadeprotester mod hans regime. Nicolae og hans kone Elena blev ved en skueproces dømt til døden og henrettet ved skydning den 25. december 1989.