Bridgeman Images

Forbudt for børn: Så drabelige var brødrene Grimms eventyr

Smukke prinsesser og onde hekse bliver i dag forbundet med godnatlæsning. Men da brødrene Grimm i 1812 udgav deres første eventyr, flød blodet i stride strømme.

De to tyske brødre Jacob og Wilhelm Grimm havde intet ønske om at erobre børnehjerter.

De forskede i sprog og folklore og havde i årevis indsamlet mundtligt overleverede eventyr udelukkende for at bevare den tyske folkearv.

Da de udgav første udgave af deres eventyrsamling i 1812, var den langt fra letlæselig. Den var skrevet i et nøgternt, akademisk sprog og indeholdt både et langt forord og et utal af fodnoter.

Bogen blev dårligt modtaget i de akademiske miljøer, men til brødrenes store overraskelse var det tyske folk til gengæld betaget – bogen var især uhyre populær blandt børn.

For Grimm-brødrene var succesen ikke entydigt positiv. Den tvang dem til at genoverveje deres ambitioner og beslutte, om de stadig skulle jagte akademisk anerkendelse – eller om de skulle gøre deres eventyr mere børnevenlige og tjene penge på deres livsværk.

Brødrenes forarmede tilværelse gjorde beslutningen lettere, og med tiden begyndte de at betragte deres eventyr som en vej ud af fattigdommen.

“Jeg synes ikke, at vi kan udgive den, som den er”, skrev Jacob til sin bror i 1815 om andenudgaven af deres bog: “Det vil være godt for salget at forbedre bogen, eftersom mange, som ejer den første udgave, også vil købe den anden”.

Omskrivningerne skete gradvist over en periode på ca. 40 år. I løbet af syv udgaver blev Grimms eventyr både genfortalt i et langt mere levende sprog og renset for moralsk farlige temaer som graviditet, incest og vold.

Lemlæstelse: ASKEPOT drev af blod

I den børnevenlige udgave mister en ung, smuk pige fra en rig familie sine forældre. Hun ender som undertrykt hushjælp for sin onde stedmor og sine misundelige stedsøstre.

En dag bliver alle unge piger inviteret til fest på slottet, og en god fe bringer Askepot en smuk kjole.

Til det royale bal fanger Askepot prinsens opmærksomhed, men hun taber sin ene sko, da hun må forlade slottet i hast.

Prinsen erklærer, at han vil gifte sig med den pige, som kan passe den. Det kan Askepot, og hun vinder både prinsen og kongeriget.

I den originale udgave opfordrer stedmoren sine døtre til at gå blodigt til værks for at kunne passe skoen.

“Tag denne kniv, og hvis skoen er for stram, skal I blot skære en del af jeres fod bort. Det vil gøre lidt ondt, men hvad gør det? Smerten vil snart forsvinde, og da vil en af jer være dronning”, siger stedmoderen.

Den ene datter skærer sin tå af, mens den anden ofrer sin hæl. De bliver dog begge afsløret af deres blodige strømper. Prinsen møder i stedet den smukke Askepot, hvis lille fod passer perfekt til skoen.

I andenudgaven fra 1819 lader Grimm-brødrene de onde kvinder få en hård straf for at have ydmyget Askepot.

De bliver angrebet af duer og får hakket øjnene ud som straf for “deres ondskab og løgnagtighed”.

Forbudt sex: RAPUNZEL gik i seng med prinsen

I den børnevenlige udgave lukker en ond heks en ung pige ind i et tårn, og når hun skal besøge pigen, klatrer hun op ved hjælp af pigens lange hår.

En prins forelsker sig i den smukke mø i tårnet og kommer med jævne mellemrum op til hende.

En dag afslører Rapunzel sine hemmelige besøg for heksen.

Næste gang prinsen kommer, skubber heksen ham ned i et tornekrat, hvor han får stukket øjnene ud. Heldigvis finder Rapunzel prinsen, og hendes tårer giver ham synet tilbage.

I de senere udgaver er eventyret endnu mere stuerent, idet prinsen straks frier, da han besøger Rapunzel første gang.

I den originale udgave lever Rapunzel og prinsen “i glæde og fryd i lang tid” i tårnet, og den unge pige ender med at blive gravid.

Da heksen en dag kommer på besøg, afslører Rapunzel sin graviditet ved naivt at udbryde: “Fortæl mig, hvorfor mit tøj er blevet alt for stramt. Jeg kan ikke længere passe det.”

Forældrene skiller sig af med børnene: så er der nemlig mere mad til dem selv.

© Bridgeman Images

Omsorgssvigt: HANS OG GRETE forladt af mor og far

I den børnevenlige udgave tvinger den onde stedmor sin mand til at efterlade sine to små børn, Hans og Grete, ude i skoven.

Første gang finder børnene hjem, men anden gang ender de i fangenskab hos en menneskeædende heks.

De to børn får dog overlistet heksen og finder hjem til faderens glæde.

I den originale udgave bliver børnene efterladt i skoven af deres biologiske mor.

Generelt fortæller det oprindelige eventyr fra 1812 en langt mere nuanceret historie, som kredser om fattigdom og sult.

Omdrejningspunktet for eventyret er, at den dybt forarmede skovhugger og hans kone må efterlade deres elskede børn, fordi alternativet er, at “vi alle vil sulte sammen”.

Moren fremstår derfor langt mere desperat og menneskelig i den oprindelige udgave, mens Grimm-brødrene i den 4. udgave fra 1840 skifter hende ud med en stedmor, som er mere rendyrket ond.

Voldtægt: TORNEROSE blev voldtaget i sin søvn

I den børnevenlige udgave holder kongen og dronningen en stor fest for deres nyfødte datter Tornerose. Men de forsømmer at invitere den ene af de vise feer.

Som hævn erklærer den forsmåede fe, at den lille prinsesse skal stikke sig på en ten og dø, når hun bliver en ung kvinde.

En af de andre feer forvandler dog forbandelsen til, at Tornerose blot skal sove i 100 år.

Som forudsagt stikker Tornerose sig i fingeren og falder i en dyb søvn sammen med alle dyr og mennesker på slottet. Et tjørnekrat vokser frem og skjuler de sovende.

Efter 100 år vækker en prins Tornerose med et kys.

I den originale udgave forsøger et utal af prinser at nå frem til prinsessen igennem det tætte tjørnekrat, men “tornene holdt tæt sammen, som om de havde hænder, og de unge mænd sad fast i dem. De kunne ikke befrie sig selv og led en ynkelig død”.

Denne forholdsvis milde drabsscene fra Grimms 1857-udgave er dog intet at sammenligne med nogle af de tidligere versioner.

Grimm-brødrene havde ladet sig inspirere af den italienske poet Giambattista Basile, som i 1630’erne udgav to eventyrsamlinger.

I Basiles historie stikker den smukke pige sig i fingeren med en hørsplint og falder i søvn.

Den sovende skønhed bliver fundet af en konge, som voldtager hende og drager bort igen. Pigen bliver gravid og føder tvillinger. Det ene barn forveksler sin mors finger med en brystvorte og sutter splinten ud og vækker Tornerose.

Da kongens hustru finder ud af, at hendes mand har været hende utro, beordrer hun sin hofkok til at myrde, tilberede og servere de to spædbørn for kongen.

Samtidig lader hun et stort bål stable på slotspladsen, hvor hun vil brænde Tornerose. Kongen kommer dog til undsætning og brænder i stedet dronningen.

Den svigagtige voldtægtsmand og hans offer lever lykkeligt til deres dages ende.

Som forudsagt stikker Tornerose sig i fingeren og falder i en dyb søvn sammen med alle dyr og mennesker på slottet.

Bridgeman & Shutterstock

Forræderi: FRØKONGEN var for klam til at kysse

I den børnevenlige udgave lader prinsessen en frø sove i sin seng i tre nætter.

Hun vil takke den for, at den har hentet hendes guldkugle op fra en brønd. Den tredje morgen vågner hun op ved siden af en smuk prins.

Frøen var i virkeligheden en fortryllet kongesøn, og de to unge mennesker lever lykkeligt sammen til deres dages ende.

I andre, nyere og mere romantiske versioner, som fx Walt Disney Animations Studios “Prinsessen og Frøen” fra 2009, er det et kys, som kan forvandle den kolde frø til en smuk kongesøn.

I den originale udgave beder frøen også om at blive løftet op på prinsessens hvide lagner som tak for at have hentet hendes guldkugle.

Men hun væmmes så meget ved den kolde frø, at hun i raseri smider den ind i væggen med ordene, “så kan du måske få hvilet dig, din ækle frø”.

Da den firbenede falder til gulvet, bliver den forvandlet til en smuk prins.

Han bærer intet nag for den hårdhændede behandling – tværtimod gifter de to sig og lever lykkeligt sammen.

Misundelig mor: SNEHVIDE var offer for kannibalsk mor

I den børnevenlige udgave dør dronningen under Snehvides fødsel, og kongen tager sig en ny kone.

Den nye dronning bliver voldsomt jaloux, da Snehvide udvikler sig til en smuk, ung pige, og hun beordrer en jæger til at dræbe steddatteren.

Men jægeren skåner Snehvide. Den unge pige finder ly i en lille skovhytte, hvor syv små dværge tager hende til sig.

Da dronningen finder ud af, at prinsessen stadig lever, forgifter hun hende med et fortryllet æble.

De ulykkelige dværge begraver Snehvide i en glaskiste, og da en prins får øje på hende, bliver han straks forelsket, kysser den forheksede prinsesse og bryder fortryllelsen.

I den originale udgave vil Snehvides egen biologiske mor dræbe hende, fordi “Snehvide var skyld i, at hun ikke længere var den smukkeste kvinde i verden”.

Moderen beordrer en jæger til at dræbe datteren og bringe “hendes lunger og lever til mig. Jeg vil koge dem med salt og spise dem”.

Den onde moder får en passende straf. Til Snehvides bryllup bliver hun tvunget til at danse i et par rødglødende jernsko.

“Hendes fødder blev forfærdeligt forbrændte, og hun kunne ikke standse, før hun havde danset sig til døde”.

I de tidlige, mundligt overleverede udgaver laver ulven bedste-moren til pølser.

© Bridgeman & Shutterstock

Kannibalisme: RØDHÆTTE spiste sin bedstemor

I den børnevenlige udgave skal Rødhætte besøge sin bedstemor og møder en ulv i skoven.

Da rovdyret hører om besøget, skynder han sig til bedstemorens hus, æder hende og klæder sig ud som den gamle dame.

Den intetanende Rødhætte bliver også spist af ulven, som derefter tager sig en lur. Men en jæger dræber ulven og skærer den levende Rødhætte og bedstemoren ud fra dens mave.

I den originale udgave har eventyret en fortsættelse. Rødhætte bliver igen stoppet af en ulv, som “talte til hende og ville have hende til at forlade stien”.

Denne gang har Rødhætte lært sin lektie og løber direkte hjem til bedstemoren.

Ulven er fulgt efter hende og klatrer op på husets tag, men bedstemoren har luret ulven og hælder kogt vand i et stort trug. Den sultne ulv vælter ned fra taget og lider druknedøden.

Faktisk havde Grimm-brødrene nedtonet de blodige og seksuelle detaljer sammenlignet med andre samtidige udgaver. Fx spiller den franske forfatter Charles Perrault tydeligt på de seksuelle undertoner og lader ulven overtale Rødhætte til at tage tøjet af og lægge sig nøgen i sengen sammen med ham.

Tidligere mundtligt overleverede udgaver er mere makabre: Ulven laver bedstemoren til pølser, som han tvinger Rødhætte til at spise. Det hele skyllet ned med “vin” af bedstemorens blod.