Vincent van Gogh

I dag tilhører Vincent van Goghs malerier kunstverdenens mest eftertragtede. Sådan har det dog ikke altid været. Da han tog sit liv i 1890, havde han kun solgt et enkelt maleri i hele sin karriere, og hans navn var mere eller mindre ukendt.

19. september 2012 af Joakim Thelander

Søndag den 27. juli 1890 skød Vincent van Gogh sig i brystet med en revolver. Den tragiske handling var kulminationen på længere tids psykiske lidelser med tilbagevendende depres­sioner og angst.

Efter skuddet besvimede han, men han vågnede igen og kunne selv gå hen til den café i Auvers-sur-Oise, hvor han havde lejet et værelse. Blodig og medtaget mumlede han noget, der ikke var til at forstå, inden han gik i seng.

En læge blev tilkaldt. Ved undersøgelsen viste det sig, at kuglen ikke var gået gennem kroppen. Men ingen af lægerne havde erfaringer med skudskader.

Derfor var deres bedømmelse, at et kirurgisk indgreb for at fjerne kuglen var umuligt.

Fik svært ved at trække vejret

Næste dag lod det underligt nok til, at van Gogh havde det forbløffende godt med tanke på hans alvorlige kvæstelser. Han talte med sin bror Theo, der var blevet tilkaldt, og røg også på sin pibe. Men hen på aftenen fik han det mærkbart værre og begyndte at få svært ved at trække vejret. Han døde klokken halv to om morgenen den 29. juli, med Theo ved sin side.

Vincent van Gogh blev født den 30. marts 1853 i landsbyen Groot-Zundert, i den sydlige del af Holland. Faderen Theodorus var præst. Religionen blev derfor tidligt en del af den unge Vincents liv, men det samme gjorde kunsten. Moderen Anna var en udmærket amatørmaler, og flere i slægten arbejdede som kunsthandlere.

Stærke bånd til broderen

Vincent var det ældste barn i familien og fik med tiden to brødre og tre søstre. Af dem fik han et specielt nært forhold til den fire år yngre bror Theo. Denne blev kunsthandler, og størstedelen af deres voksenliv skrev de til hinanden. Meget af det, vi ved om Vincent van Goghs liv og tanker, stammer fra denne udførlige og omfattende brevveksling.

Som dreng skal Vincent have været alvorlig og grublende. Disse karaktertræk blev også kendetegnende for ham som voksen. Allerede i en tidlig alder begyndte han at tegne, selvom det kom til at vare længe, inden hans maleri blev mere seriøst.

Via familiens kontakter inden for kunstverdenen kom han i juli 1869 i lære hos kunsthandleren Goupil & Cie i Haag. Han blev flyttet til London i 1873, hvor han havde nogen succes inden for sit fag. Mens han var i London, blev han også forelsket i en pige, men det var ikke gengældt.

Religiøse grublerier

Afvisningen tog hårdt på Vincent. Han blev mere indadvendt og begyndte at gå ind i religiøse grublerier. Hans arbejdsgiver sendte ham igen til en ny by, denne gang Paris. På det tidspunkt trivedes han dog ikke længere så godt med arbejdet hos Goupil & Cie. I april 1876 blev han fyret. I stedet begyndte han at bruge sin energi på religionen.

I foråret 1877 rejste han til Amsterdam for at studere teologi. Målet var at gå i faderens fodspor og blive præst, men han kunne ikke koncentrere sig om studierne og bestod ikke adgangsprøven til uddannelsen.

Efter denne fiasko levede van Gogh et fattigt og omflakkende liv. En overgang fungerede han som lægprædikant i minedistriktet Borinage i Belgien.

Heller ikke som prædikant havde han den helt store succes. Tanken om at blive kunstner virkede mere og mere tillokkende. I 1880 besøgte han den belgiske landsby Cuesmes. Med tegninger og malerier skildrede han menneskene og naturen i dette område. Da Theo i et brev foreslog, at broderen skulle gå i gang med at male for alvor, tog han forslaget til sig. Han rejste til Bruxelles, hvor han gik på kunstskole og lærte de grundlæggende færdigheder inden for modelmaleri og perspektiv.

Sørgede over sin far

Fra nu af var han kunstner, dog ikke specielt succesrig. Han fortsatte sit omflakkende liv og blev dybt forelsket i sin syv år ældre kusine Kee Vos-Stricker. Vincent friede, men blev afvist på det bestemteste med ordene: ”Nej, aldrig, aldrig”.

Han levede alene og giftede sig aldrig. I marts 1885 døde hans far. De to havde tit været uenige og havde haft mange skændier, men van Gogh sørgede dybt over ham. Samme forår blev han færdig med det, som man plejer at betragte som hans første mere betydningsfulde maleri, Kartoffelspiserne. Maleriet er et skarpsynet studie over en bondefamilie ude på landet i Holland. Han havde endnu ikke udviklet den farvestrålende stil, man i dag forbinder ham med. På denne tid var hans farveskala afdæmpet.

Året efter rejste han til Paris, en vigtig rejse for hans kunstnerkarriere. Han blev bl.a. inspireret til at begynde at male mere udfordrende og farverigt, som i maleriet Boulevard de Clichy fra 1887. Mens han boede i Paris, delte han lejlighed med broderen Theo og mødte andre kunstnere, som Henri de Toulouse-Lautrec og Paul Gauguin.

Han beundrede især Gauguin, og de to talte om at oprette en kunstnerkoloni. En tid senere blev van Gogh træt af storbylivet. I 1888 rejste han til byen Arles i Sydfrankrig. Naturen havde altid fængslet ham, og han malede landskabet i stærke farver og med tydelige penselstrøg. Gauguin besøgte ham, men forholdet mellem de to mænd blev snart anstrengt.

Truede Gauguin

På et tidspunkt truede han Gauguin med et barberblad, og senere samme aften skar han et stykke af venstre øre. Han pakkede det ind i en avis og gav det til en prostitueret kvinde på det bordel, han plejede at komme på. Den næste morgen fandt Gauguin ham bevidstløs i sin seng med hovedet smurt ind i blod.

Van Gogh kom på hospitalet. Her fik han besøg af sin bror Theo – men ikke af Gauguin. De to kunstnere sås aldrig mere. Van Goghs opførsel blev mere og mere excentrisk og uberegnelig.

I foråret 1889 blev han indlagt på et sindssygehospital i Saint-Rémy-de-Provence, nogle kilometer fra Arles. På trods af sin psykiske tilstand blev han ved med at male. Theo skaffede ham et lille atelier, og det berømte maleri Stjernenatten blev malet i denne periode.

I 1890 solgte han det eneste maleri, han nogensinde fik solgt, Den røde vingård, efter en udstilling i Bruxelles. Senere samme år flyttede han til landsbyen Auvers-sur-Oise uden for Paris. Han gik hos psykiateren Paul Gachet, som han også malede. Men angsten og fortvivlelsen vendte tilbage. I juli samme år tog han sit eget liv.

Da Vincent van Gogh døde, var hans navn mere eller mindre ukendt, men efter hans død voksede berømmelsen hurtigt. I dag betragtes Vincent van Gogh som et af de mest betydningfulde navne inden for den moderne kunst. Hans malerier er blandt verdens dyreste og mest eftertragtede kunstværker.

MERE HER: Van Gogh. His Life and His Art af David Sweetman (1990)