Læs også

Det borende X

Det borende X

»Det borende X» var det maleriske dæknavn, aviserne gav pengeskabstyven, der huserede på Sjælland i mellemkrigstiden. I virkelig­heden var tyven en stille grønthandler, der led af mavesår. Et mavesår der drev ham ud i kriminalitet.

26. maj 2010 af Majken S. Eliasen

De to betjente stirrede på dørhåndtaget. Det tykke lag støv, der havde dækket det en halv time tidligere, var forsvundet. Nogen havde tydeligvis forsøgt at få adgang til posthuset på Rahbeks Allé – uden for åbningstiden.

I det samme kom en mand gående ned ad trappen fra afsatsen ovenover. Han var pænt klædt i lyst tøj og lettede på hatten, da han gik forbi. De to betjente hilste igen, men bad ham følge med. Manden indvilgede, men få sekunder efter vristede han sig fri af den ene betjents greb og trak en pistol. Han skød efter den anden betjent, men ramte forbi og blev i stedet overmandet. Da han i håndjern ankom til politistationen, sagde han:
”Mine herrer, De har gjort et godt kup. Jeg er ›Det borende X›”.

Et svageligt helbred

Den unge københavnerdreng Thorvald Framlev havde altid drømt om at få sin egen grønthandel, men han havde ikke råd til at starte egen butik. I stedet var han i en alder af 23 år blevet uddannet maskinarbejder, gift med Gerhardine og far til tre børn. Hans kone kendte godt til de mavesmerter, hendes mand havde en gang imellem, men hun fik alligevel et chok, da han en dag faldt om i et ismejeri med kramper.
Meget mod sin vilje blev Thorvald Framlev indlagt ti dage på hospitalet, og her fik han at vide, at der ikke var noget at gøre ved mavesåret.

Svært at holde på jobbet

Kort tid efter hospitalsindlæggelsen var han tilbage på arbejdet som maskinarbejder. Han havde dog svært ved at holde på jobbet på grund af mange sygedage, og flere gange oplevede han, at der stod en ny mand bag maskinen, når han kom tilbage efter en sygdomsperiode.
De mange fyringer tærede på sammenholdet i hans lille familie, der ikke kunne klare sig for den sporadiske indkomst.
Når Framlev var syg, brugte han tiden på at slibe værktøj hjemme ved sin værkstedsbænk, hvor han både lavede boremaskiner og nøgler af forskellig art.
Da han en sen aftentime i en af sine sygdomsperioder slentrede rundt i byen, kom han forbi De Forenede Vatfabrikker. En pludselig indskydelse fik ham til at stikke en af sine hjemmelavede nøgler i låsen. Den passede.

Det var den 8. januar 1909, og Framlevs første tyveri gav en fortjeneste på 85 kr. På det tidspunkt var en månedsløn for en maskinarbejder på ca. 130 kr., og de tyverier, Framlev begyndte at begå i ny og næ, holdt familien fra fattiggården.
Han udviklede med tiden en særlig metode til at bore låsen ud på pengeskabe, hvilket gav ham kælenavnet ”Det borende X” i aviserne, fordi borehullerne dannede et kryds på pengeskabslågen.

Kørte forretninger i sænk

Thorvald Framlev lovede sig selv at lægge kriminaliteten på hylden, så snart han havde penge nok til at købe en butik.
Thorvald Framlev fik da også sin egen grønthandel på Falkoner Alle, men hvor evnerne til at begå tyverier var i top, så var ”Det borende X’s” handelstalenter helt i bund. Der gik ikke engang et år, inden han måtte afhænde forretningen igen. Trods hans åbenlyse mangel på forretningssans, kunne Framlev ikke slippe tanken om at blive herre i egen forretning.

Efterhånden som tyveriudbyttet blev større og større, blev hans forretningsdrømme det også. Indtil tilfangetagelsen i 1931 nåede mestertyven at eje to grønthandlerbutikker, to musikforretninger, en marskandiserbutik, en børnetøjsforretning og en kæmpestor frugtplantage!
Alle forretninger blev kørt i sænk på rekordtid, fordi han købte for dyrt og solgte for billigt. Sammen med familien var han flyttet til en stor lejlighed på Jagtvej og senere ud på frugtplantagens grund, inden Gerhardine opdagede sammenhængen mellem hendes mands store indkomst og overskrifterne i aviserne, der jævnligt skrev om den mystiske boretyv.
Da hun tog børnene og gik, var der ikke længere nogen grund for Framlev til at opretholde dobbeltlivet, og tyverierne tog til.

Afsløret af Det Flyvende Korps

Det, der i dag hedder Rejseholdet, hed i 1931 Det Flyvende Opdagerkorps. Og de var godt trætte af at blive holdt for nar af boretyven, der i flere årtier havde lænset posthuse, banker og advokatkontorer for store summer uden at efterlade spor.
De hyppige tyverier tegnede dog efterhånden et vist mønster: De blev altid begået natten inden en helligdag. Så natten til St. Bededag i 1931 var gaderne i København spækket med politi.
De to betjente, der var udstationeret ved Rahbeks Allé, blev dem, der fangede tyven.
Den massive pressedækning, der havde skabt hele myten om ”Det borende X” stilnede ikke af under retssagen, hvor forundringen var stor over, at den håbløse grønthandler havde kunnet snyde politiet så længe. Politiet havde fremstillet det mystiske borende X som lidt af en superhelt, hvilket Framlevs person havde lidt svært ved at leve op til.

Over 160 000 kr. havde han stjålet i løbet af sin kriminelle karriere, og lige så mange penge havde han sat til igen. Det svarede til 100 års løn for en arbejder. Thorvald Framlev blev idømt forvaring i Horsens Tugthus.
Her blev den stille mand hurtigt populær hos personalet, men mavesåret lod ham ikke i fred. Han røg mange cigarer. Tit havde han taget sig én ude på gerningsstedet, når han holdt pause fra det hårde borearbejde.
To år efter tilfangetagelsen brød sygdommen ud igen, og den 1. april 1933 døde ”Det borende X” af det, der havde skabt hans kriminelle karriere.