5 kvinder på slagmarken

Det er ikke mange kvinder, der har sat aftryk på slagmarken - men de findes. Her er historiens 5 mest kendte!

28. juni 2018 af Sara Griberg

Hannah Snell kæmpede for Storbritannien. 

5. Hannah Snell blev såret i Indien

Født i Worcester 1723. Kæmpede for Storbritannien mod Frankrig i kolonierne. Død i London 1792.

Allerede i hen­des egen levetid blev der skrevet flere bøger og teaterstykker om engelske Hannah Snell som, udklædt som mand, gjorde tjeneste i den britiske flåde. Hanna Snell deltog i flere kampe og blev såret i slaget ved Devicotta i Indien, 1749. Efter at have afmønstret og afsløret sit køn, optrådte hun af og til på scenen, klædt i uniform.

Kenau og belejringen af Haarlem 1572-1573. 

4. Kenau lagde navn til vrede

Født i Haarlem i 1526. Kæmpede for hollandsk selvstændighed mod Spanien. Død i Haarlem 1588. 

Enken og forretningskvinden Kenau Simonsdochter Hasselaer blev legen­darisk under den hollandske frihedskamp mod det spanske styre i 1500-tallet. Under belejringen af hendes hjemby Haarlem, kæmpede hun på barrikaderne med så meget vrede, at navnet "Kenau" på hollandsk er blevet synonymt med "arrig."

Boudicca plyndrede London inden hun døde i forbindelse med slaget ved Paulespury i år 60. 

3. Boudicca døde i slag mod romerne

Født omkring 20 e Kr. Kæmpede for keltiske icenere mod Romerriget. Død 60 e. Kr. 

Den keltiske dronning Boudicca ledede i år 60 e.v.t. et væbnet oprør mod den romerske besættelsesmagt i Britannien. De antikke historikere Dio Cassius og Tacitus beskriver hende som "meget høj og skrækindjagende, med et skarpt blik og en streng røst." I en berømt tale til sit folk sagde Boudicca, at hun var parat til at dø for at få hævn over de romerske soldater, som havde mishandlet hende og voldtaget hendes døtre. "Hvis I mænd hellere vil leve i slaveri, er det jeres eget valg." Ifølge Tacitus døde Boudicca under kampene.

Agustina de Aragón affyrede kanonerne i Zaragoza.

2. Agustina de Aragón blev nationalhelt

Født i Tarragona i 1786. Kæmpede for Spanien mod Frankrig. Død i Ceuta i 1857. 

Agustina Raimunda Maria Saragossa Domènech blev berømt for sin modstand mod franskmændene under den spanske selvstændighedskrig mod Napoleons styrker i 1808. Hun siges at have spillet en afgørende rolle ved at bemande kanonerne i forbindelse med belejringen af byen Zaragoza. Hun fortsatte derefter med at virke som guerillasoldat og endte med en formel militær karriere som officer i de allierede styrker under overkommando af den legendariske britiske officer, hertugen af Wellington.

Agustina fik snart status som spansk nationalhelt, og hendes indsats har inspireret blandt andet kunstneren Francisco de Goya og den engelske poet Lord Byron.

Jeanne d'Arc ledede franskmændenes modstand mod de engelske invasionsstyrker. 

1. Jeanne d'Arc ledede den franska armén

Født i 1412 i Lorraine. Kæmpede for Frankrig mod England. Død ved henrettelse i 1431 i Rouen.

Jomfruen af Orléans, Jeanne d’Arc, er uden tvivl historiens mest myteomspundne kvindelige hærfører. Efter en åbenbaring fra Gud, blev hun udnævnt til øverstbefalende over den franske hær under Hundredårskrigen mod England. I rustning red hun i spidsen for sine styrker med en hvid fane prydet af den franske lilje og navnene "Jesus" og "Maria." Selvom hun ikke deltog aktivt i selve myrderierne, havde hun et skarpt blik for taktik og strategi. Hendes deltagelse inspirerede soldaterne og hun førte tropperne til sejr.

Jeanne blev senere taget til fange af englænderne og dømt til døden for hekseri. Hun blev brændt på bålet i Rouen 1431, hvor et stort, flot museum om hende åbnede sidste år.