Vikingernes horn på hjelmene stammer fra romantikken i slut­ningen af 1800-tallet.

© Bridgeman/IBL

Vikingehjelme og horn

Hvordan opstod myten om, at vikingehjelme havde horn?

5. oktober 2018 af Björn Lundberg

Når vikinger skildres i populær­kulturen, dukker de hornprydede hjelme stadig op, selvom mange i dag ved, at de tilhører myternes verden. Hverken skriftlige kilder eller arkæologiske fund fra perioden vidner om krigere med horn på hjelmene. Ud fra en praktisk synsvinkel havde det også været en dårlig idé at sætte horn på hjelmene. Det havde fx givet fjenden noget at gribe fat i under en kamp. Så hvordan opstod misforståelsen?

"Vikingehjelm" fra et tysk karnevalskostume fra 1910.

© Interfoto/IBL

De hornprydede hjelme begyndte at dukke op i 1800-­tallets romantiske skildringer af vikingerne. I kunsten blev de skandinaviske krigere gerne afbildet med fantasifulde indslag fra eventyrenes verden. Inspirationen kan meget vel være kommet fra de hornprydede hjelme, som blev fundet i bronzealdergrave rundt omkring i Europa. Disse hjelme var dog religiøse eller politiske magtsymboler – hverken de eller hornene havde altså nogen praktisk funktion.