Læs også

Machu Picchu

Machu Picchu

Machu Picchu er det ypperligste symbol på inkarigets storhed. Nu trues den gådefulde by i Andesbjergene af stadig større turiststrømme.

26. maj 2010 af Magnus Västerbro

Ruinbyen Machu Picchu ligger på en utilgængelig bjergtop i det nuværende Peru. Ifølge legenden blev byen forladt, da inkariget faldt, efter at spanierne havde erobret området i 1532. Efter det blev byen tilsyneladende dækket af bevoksning og har ligget fuldstændig glemt, indtil den blev genopdaget af den amerikanske arkæolog Hiram Bingham i 1911.

Denne historie, som vi så tit har fået fortalt, er dog ikke helt sand. For det første var Machu Picchu, hvis navn betyder ”den gamle bjergtop”, hele tiden kendt af lokalbefolkningen. Og faktum er, at Bingham ikke engang var den første vesterlænding på stedet. Fx har tre italienske rejsende ridset deres navne ind i en stenblok i området den 14. juli 1901.
For nylig er der også dukket dokumenter op, som viser, at tyskeren Augusto Berns plyndrede Machu Picchu allerede i 1867. Berns opslog lejr i nærheden og tømte Machu Picchus huse og grave for værdifulde genstande.

Men selvom Bingham ikke var den første, så var hans indsats alligevel af afgørende betydning for Machu Picchus status i omverdenen. Han var tilknyttet Yale Universitetet i USA og var den første, der dokumenterede Machu Picchu med rimeligt videnskabelige metoder. Hans bog, The Lost City of the Incas, fik stor succes. Og da tidskriftet National Geographic i april 1913 tilegnede et helt nummer til den mystiske by, blev Machu Picchu med ét verdensberømt.

Stejle skrænter

Machu Picchu blev sandsynligvis bygget omkring år 1440 e.v.t. af inkaen (lederen af inkaindianernes rige), Pachacuti, og stod færdigt knap et århundrede før spaniernes ankomst. Byen ligger i over 2 000 meters højde og er på næsten alle sider omgivet af stejle skrænter.
Fra dalen nedenunder er byen i princippet umulig at opdage. Man har sikkert valgt beliggenheden for at kunne holde byens eksistens hemmelig. Inkafolket opførte deres bygninger af store stenblokke, som blev føjet nøjagtigt sammen uden mørtel. Disse konstruktioner har vist sig at være særligt gode til at modstå jordskælv. Machu Picchu ligger i et område med stor seismologisk aktivitet, men alligevel er husene i byen relativt velbevarede – takket være inkaindianernes byggeteknik.
Man har spekuleret meget over, hvad byen egentlig blev brugt til. I dag er den fremherskende opfattelse, at Machu Picchu simpelthen var en form for landsted for inkaen og hoffet.

Man mener, byen har haft ca. 750 indbyggere og ca. 140 bygninger: Paladser, templer, grave og boliger. Flere kilder og de dyrkede terrasser, som omgav byen, gjorde den i princippet selvforsynende.
Mange bygninger ser ud til at have haft religiøse funktioner, hvilket har bidraget til teorier om, at Machu Picchu skulle have været ”hellig” – bygget udelukkende til kultformål.
Det er i hvert fald sikkert, at man i Machu Picchu har fundet det eneste eksisterende eksemplar af en såkaldt Intihuatana-sten, en form for astronomisk kalender af stor religiøs betydning for inkakulturen.
Der har formentlig fandtes flere sten af denne type, men de andre blev ødelagt af de spanske erobrere. Eftersom spanierne aldrig opdagede Machu Picchu, er stenen dér bevaret for eftertiden.

Rygter om værdifulde skatte

Lige siden byens ”genopdagelse” har den været omgærdet af legender og mystik. Der har fx gået rygter om skjulte, værdifulde skatte. De teorier er nu opgivet, men andre spørgsmål er stadig ubesvarede.
Hvorfor blev byen bygget? Er forklaringen om Machu Picchu som inkaens landsted virkelig tilstrækkelig? Og hvorfor blev den forladt af alle bortset fra et fåtal af lokalbefolkningen?
Mange teorier er blevet fremsat som forklaring på, hvorfor byen blev forladt, fra interne stridigheder til en epidemi, som ramte befolkningen.
I dag er Machu Picchu i hvert fald et af de bedst bevarede eksempler på inkaindianernes byggekunst.
I lighed med flere andre af de steder, som i 2007 blev udvalgt til verdens syv ”nye underværker”, står Machu Picchu over for en ny udfordring. En voksende turiststrøm går hårdt ud over ruinerne, og byen er blevet erklæret et truet mindesmærke.