Detektivbureauet Pinkertons grundlægger, Allan Pinkerton, til hest under den amerikanske borgerkrig.

Detektivbureauet Pinkertons grundlægger, Allan Pinkerton, til hest under den amerikanske borgerkrig. 

© Alexander Gardner/Library of Congress

Pinkerton tæmmede det vilde vesten

Skotten Allan Pinkerton var skurkenes værste skræk i 1800-tallets USA. Han grundlagde verdens første private detektivbureau, jagtede personligt mordere og røvere – og reddede Abraham Lincoln fra et attentat

10. november 2018 af Antje Gerd Poulsen

Den 10. juli 1868 bremser et damplokomotiv uventet i byen Brownstown i India­na. Togføreren er blevet betalt af de brutale Reno-brødre for at standse der, hvor brødrenes bande ligger i baghold. Hvad banden ikke ved, er, at togføreren har narret dem. Inden røverne når at slå til, springer ti bevæbnede agenter ud og begynder at skyde. De fleste af røverne når at flygte, men tre af dem pågribes. Reno-brødrenes bande er splittet og på flugt.

Agenterne var hyret af jernbanefirmaet og kom fra The Pinkerton Natio­nal Detec­tive Agency. I tegneserien Lucky Luke karike­res de altid med mørkeblåt jakkesæt, cykelstyrsoverskæg, bowlerhat og Winchestergevær. I virkelighedens verden var agenterne forbrydernes største skræk. The Pinkerton Agency var det første detektivbureau i USA,­ grundlagt af Allan Pinkerton i 1850. 

Fattigdom fik Pinkerton til at udvandre

Pinkerton selv var født i 1819 i et fattigt kvarter i Glasgow, Skotland. Han gik tidligt ud af skolen og fik arbejde som bødker. Sammen med hustruen Joan emigrerede han til USA og etablerede sig som bødker udenfor Chicago. Virksomheden voksede hurtigt til et blomstrende firma.

En dag sejlede han ud til en ø i den nærliggende flod for at skaffe træ til sine tønder. Man troede at øen var ubeboet, men Pinkerton opdagede, at øen var tilholdssted for nogle falskmøntnere. Først ville han melde dem til sheriffen, men i stedet udtænkte han en listig plan: Han tilbød at blive mellemmand og lokke falsk-møntnerne i en fælde. Der-efter skulle sheriffen pågribe dem.

Detektiv i Chicago

Planen lykkedes over al forventning, og kort efter blev Allan Pinkerton ansat som detektiv i Chicago. Der blev han hurtigt kendt for sit mod og sine evne til at opspore mistænkelige typer. Men byen Chicago kunne ikke tilbyde lovens mænd nogen synderlig imponerende hyre, og Pinkerton bestemte sig derfor for at starte sin egen gesjæft. I 1850 grundlagde han The Pinkerton National Detective Agency, som snart fik lokale kontorer over hele USA. 

Bureauets agenter ­arbejdede med efterretningsvirk­somhed under borgerkrigen. På dette foto fra 1862 ses Pinkerton selv i baggrunden.

© MPI/Hulton /Getty

Pinkerton forbød bestikkelse

Han lancerede et regelsæt for agenterne, som hverken måtte tage imod bestikkelse eller belønning før de pågreb nogen. Dette var noget helt nyt. Det lykkedes Pinkerton at holde fast i disse regler for god forretningsskik i en tid, hvor bestikkelse og korruption var stærke drivkrafter i store dele af det amerikanske samfund Pinkerton takkede desuden konsekvent nej til skilsmissesager og andre sager, der kunne medføre skandaler.

En anden nyskabelse var, at bureauet tidligt ansatte kvindelige detektiver. I 1856 blev Allan Pinkerton kontaktet af den unge enke Kate Warne, som søgte job. Først sagde han nej, men hun overbeviste ham om, at en kvindelig agent kunne være til stor nytte. De kunne fx blive fortrolige med forbrydernes kærester og hustruer, og på den måde få informationer, som mandlige agenter ikke kunne. Allan Pinkerton fortrød aldrig, at han ansatte hende. Kate Warne blev en af hans bedste og nærmeste medarbejdere, og hun fik ham til at ansætte flere kvinder. 

Opfandt forbryderfotos 

Allan Pinkerton, og senere- også hans sønner Robert og William, deltog ofte selv i jagten på verdens farligste forbrydere – blandt andet Reno-brødrene, Jesse James, Butch Cassidy og The Sundance Kid. I Pinkertons første år var det almindeligt, at detektiverne blev hyret af banker og jernbanefirmaer til at tage kampen op mod kriminelle bander.

Men detektivbureauet tog sig ikke blot at spektakulære menneskejagter. Deres succes skyldtes et grundigt skrivebordsarbejde. Bureauet havde et omfattende register, som snart dækkede hele landet. Som den første i verden begyndte Pinkerton at fotografere kriminelle og at samle billederne i sit store arkiv. Det medførte, at Pinkertons bureau i 1870 havde verdens største samling af forbryder-fotos. 

Allan Pinkerton og Abraham Lincoln som han reddede fra et attentat.

© Alexander Gardner/Library of Congress

Al information blev samlet centralt

Desuden indsamlede Pinkertons detektiver avisartikler, tilføjede egne notater og sendte alt til hovedkontoret i Chicago. Sheriffer over hele USA indsendte desuden signalementer af skurke. 

Allan Pinkerton blev med tiden ekspert i forbryderes adfærd. Selv hævdede han, at alting handlede om at være vaks og aldrig give op. ”We never sleep” – ”Vi sover aldrig” – var hans motto, og firmaets logo var et åbent øje. Den idérige Pinkerton havde også næse for markedsføring og udnyttede bevidst aviserne, dels til at efterlyse forbrydere, dels for at fortælle om sin succes. Snart var han kendt i hele USA som ”Øjet.”

Forhindrede attentat på præsident Lincoln

 de første år påtog detektiverne på bureauet sig især lokale opgaver, men i 1861 blev Pinkerton kendt fra kyst til kyst, da han reddede præsident Abraham Lincoln fra et attentatforsøg.

Dette var lige inden borgerkrigen splittede USA's nord- og sydstater i blandt
andet spørgsmålet om slaveriet. Baggrunden for hændelsen var den, at jernbanefirmaerne var nogle af detektiv-bureauets allerførste klienter. De hyrede Pinkertons agenter som sikkerhedsvagter på transporter med særligt værdifuldt gods. Det var da bureauet var hyret af firmaet Wilming-ton & Baltimore Railroad til en opgave i Baltimore, at de opsnappede rygter om, at sydstatssympatisører havde planer om at sabotere jernbanen.

Gruppen blev infiltreret af Pinkertons agenter, som skulle forsøge at standse sabotagen. Under denne indsats hørte agenterne tale om attentatplanerne mod Lincoln. Den ny-valgte præsident skulle dræbes, når hans tog standsede i Baltimore på vej mod Washington, hvor han skulle indsværges som præsident.

Pinkerton havde tidligere truffet Abraham Lincoln og delte hans synspunkter i blandt andet slavespørgsmålet. Han begav sig straks afsted for at advare præsidenten personligt.

Spionen Rosie O’Neal Greenhow med sin datter i fængslet.

© Library of Congress

Blev forgængeren for secret service

I al hemmelighed blev Lincolns rute ændret, så han rejste med nattoget
til Washington. De droppede besøget i Baltimore, og tæt i hælene på den nye "president elect" fulgte Kate Warner og Allan Pinkerton selv. Desuden var der placeret Pinkerton-agenter ved alle togbroer, -signaler og -stationer på ruten.

Abraham Lincoln svor eden som præsident, men allerede i sommeren det samme år brød den blodige borgerkrig ud. Pinker-ton blev kaldt til Washington for at opbygge en efterretningstjeneste – forgængeren til Secret Service.

De arbejdede både med spionage bag fjendens linjer og mod sydstatsspioner i Washington. Blandt andet afslørede de spionen Rosie O’Neal Greenhow, enken efter en redaktør, som i sin avis havde agiteret for slaveriets fortsættelse. Den karismatiske societydame og hendes søster havde kontakter i indflydelsesrige kredse i Washing-ton, hvor de opsnappede vigtige informationer.

Pinkertons agenter blev hængt

Eftersom de var kvinder – og på grund af at Greenhow havde en lille datter – blev de to spionsøstre ikke hængt. Efter nogen tid besluttede nordstatsmyndighederne at sende dem hjem til Richmond i delstaten Virginia, som var hovedstad for hele sydstatssiden under den amerikanske borgerkrig.

Den beslutning blev skæbnesvanger for tre af Pinkertons agenter, som havde infiltreret sydstatstilhængere i Richmond. De blev alle tre afsløret på én gang, da spionsøstrene kom til byen. Alle tre agenter blev hængt for spionage.

Mordet på Lincoln plagede Pinkerton

Lincoln blev udsat for endnu et attentat, og det lykkedes denne gang. Under et besøg i Ford's Theatre i Washington den 14. april 1865 blev præsidenten skudt og dræbt af en vred sydstatssympatisør.

Allan Pinkerton var ikke på sin plads. Som et led i en intern magtkamp under krigen var han tvunget til at træde tilbage som chef for efterretningstjenesten. Han græmmede sig resten af sit liv, eftersom han oprigtigt mente, at han kunne have forhindret mordet.

Efter krigen fortsatte Pinkertons detektiver jagten på forbrydere over hele landet, eksempelvis jagtede de de berygtede Reno-brødre i årevis.

I 1868 sad nogle af bandens medlemmer bag lås og slå, men en af brødrene, Frank Reno, var flygtet over grænsen til Canada med tre af sine mænd.

The Wild Bunch gik til fotografen. Pinkerton spredte billedet over USA.

Reno-brødrene blev lynchet

Agenterne opdagede, at mændene holdt sig gemt nær grænsen, men de havde ikke beføjelser til pågribe dem udenfor USA's grænser. Allan Pinkerton bearbejdede bureaukratiet og fik snart tilladelse til at pågribe Frank Reno og den ene af hans tre kumpaner.

Agenternes opgave var at føre fangerne gennem USA og sørge for, at de ikke blev lynchet på vejen. Denne skæbne havde tidligere ramt tre af bandens medlemmer. Destinationen var et fængsel i Indiana,- hvor Franks brødre William- og Simeon allerede sad. Men fængslet var ikke sikkert. Om natten den 10. december 1868 brød 100 maskerede mænd ind i fængslet og hængte banden.

Lynchninger, hævn og selvjustits var ikke agenternes opgave. Men det skete mere end én gang, at Pinkertons detek-tiver blev anklaget for at gå et skridt for langt. Det satte bureauets anseelse på spil. Det værste eksempel var, da de jagtede Frank og Jesse James i brødrenes hjemstat Missouri.

I årevis havde Jesse- James' bande udført røverier og mord. Det var de lokale myndigheder godt trætte af. Pinkerton blev sat på sagen. Så sent som i 1874 havde Jesse James' bande dræbt tre agenter, og i januar 1875 ville Pinkerton uskadeliggøre brødrene én gang for alle. Og han havde hørt at brødrene besøgte deres mor på hendes gård i Missouri.

Jesse James undslap

Et mørkelagt specialtog transporterede et antal Pinkerton-agenter til stedet. Da de nåede frem, kastede de en kraftig brandbombe ind i huset. Den dræbte brødrenes otte-årige halvbror Archie, rev armen af deres mor og sårede en pige alvorligt. Gården brændte ned, men brødrene James fik de ikke fat på. De var nemlig slet ikke i huset.

Sådanne fejlslag var dog ikke typiske for Allan Pinkertons liv og karriere. Han overlevede flere attentater, blev kendt som den første privat-detektiv og bidrog til at tæmme det vilde vesten.

Han døde 65 år gammel efter at have bidt sig i tungen – et sår der gik betændelse i og slog ham ihjel.