Saxos sagnkonger

De sagnomspundne Skjoldungekonger er måske ikke længere en myte. Arkæologer har udgravet mægtige kongehaller, som viser, at magtfulde herskere havde...

De sagnomspundne Skjoldungekonger er måske ikke længere en myte. Arkæologer har udgravet mægtige kongehaller, som viser, at magtfulde herskere havde deres legendariske sæde i Lejre i vikingetiden.

Tekst: Henrik Schilling

Harald Hildetand døde i det berømte Bråvallaslag. Sagnet fortæller, at slaget var det største, man nogensinde havde set. Pile og spyd formørkede solen, og dampen fra de blodige sår indhyllede slagmarken i en tæt tåge. Det var guden Odin, der, forklædt som kongens vognstyrer, dræbte kongen med et kølleslag.

Dermed afsluttede Odin den kongeslægt, Skjoldungerne, han selv havde grundlagt, da han sendte barnekongen Skjold med et skib for at redde landet. Skjoldungerne var ifølge myterne Danmarks første kongeslægt. Det var konger som Roar, Rolf Krake, Vermund, Uffe, Frode Fredegod og Harald Hildetand, der alle nedstammede fra Kong Skjold. Ifølge krønikeskriveren Saxo Grammaticus var de nogle drabelige karle, som med list og våbenmagt slog svenskerne og nordmændene, plyndrede i England og Rusland, underlagde sig Sachsen og vandt sig store rigdomme.

Saxo fortæller, at kong Frode engang fyldte rigets slunkne pengekasse ved at dræbe en giftspyende slange. Fridlev den Rappe indtog Dublin ved list. Han bandt brændende svampe fast til flyvende svaler og tændte på den måde ild i byens huse.En anden list brugt af kongerne var at smide deres røvede guld, så de forsinkede forfølgerne. Andre gange stillede de døde krigere op, så hæren virkede større og mere skræmmende.

Danmarks første hovedstad

Saxo fortæller at Skjoldungerne havde deres kongesæde i Lejre på Sjælland, og at sædet blev anlagt af Rolf Krake. Ifølge Saxo var Lejre smykket med rigets mest fornemme skatte og overstrålede alle nabolandenes byer med den respekt, der stod om Lejre som kongelig residens. Den selv samme Rolf Krake og alle hans mænd døde i kamp i Lejre, da kongens svoger, Hjartvar, overfaldt den intetanende Rolf under et besøg. Kampen er berømmet i digtet Bjarkemål, hvor kæmperne Hjalte og Bjarke opildner hinanden til fælles kamp mod Hjartvar.

Harald Hildetand måtte senere erobre Lejre tilbage, da han som den sidste Skjoldunge samlede riget. Navngivne mænd fra Lejre deltog i Bråvallaslaget. Efter slaget fik Harald en ærefuld ligfærd af den sejrende svenske konge.

Harald blev brændt på et fornemt ligbål og svenskekongen sendte urnen til Lejre, hvor den blev sat ned i en høj.

Ikke længere blot et sagn

Historikerne betragtede længe sagnkongerne i Lejre som en god historie uden hold i virkeligheden, men arkæologiske fund i de senere år peger nu på, at Saxo og andre krønikeskrivere ikke skyder helt ved siden af.

I dag er Lejre en lille landsby syd for Roskilde, men under overfladen har arkæologerne udgravet storslåede gravsteder og rester af kongelige haller.

Dertil kommer offersteder og fornemme fund, der fortæller om livet ved hoffet fra år 500 til 1000, en periode der kaldes for sagntiden og vikingetiden.

På en bakketop i udkanten af Lejre fandt arkæologerne for 25 år siden spor efter en monumental, træbygget hal. Den lå på et 30 000 kvadratmeter stort område, der var indhegnet af et 150 gange 200 meter langt hegn. Inden for indhegningen var der rester af flere andre huse, værksteder og en smedje. Senere har arkæologerne udgravet flere og endnu større haller.

Hallerne i Lejre er de største bygninger fra oldtiden, der nogensinde er udgravet i Danmark. De var op til 60 meter lange og havde et gulvareal på op til 650 kvadratmeter. Det svarer næsten til en håndboldbane. Væggene rejste sig i fire meters højde, og måske havde bygningerne to etager.

Her residerede Lejres konger og holdt store fester. Det fortæller små fragmenter af kostbare drikkeglas, som er fundet ved udgravningen sammen med guld, forgyldte smykker og sølvmønter.

Fund af pilespidser og fæsteknapper til sværd viser, at der boede bevæbnede mænd i Lejre, og i nærheden af hallerne fandt arkæologerne andre store huse, hvor kongens garde, kaldet hirden, holdt til.

Begravet med halshugget træl

Tæt ved, på den anden side af Lejre ved Kornerup Å, ligger kongernes gravplads med noget så sjældent som en gravhøj fra sagntiden. I højen, kaldet Grydehøj, lå de brændte rester af en fornem person, som havde været klædt i en guldbroderet dragt.

På gravpladsen findes resterne af Danmarks næstlængste skibssætning. Det er en 75 meter lang stensætning formet som et vikingeskib, der i størrelse kun overgås af skibssætningen under Gorm den Gamles høj i Jelling. Skibssætningen i Lejre er et gravmonument over en person af meget høj status, som endda er gravlagt med en halshugget træl. Lejre fungerede også som et helligsted. Den tyske biskop Thietmar af Merseburg skrev om Lejre, at det er rigets hovedstad, og der hvert år ofres 99 mennesker, 99 okser og 99 haner til guderne.

Så bloddryppende er de arkæologiske fund ikke, men store dynger brændte sten og dyreknogler på flere hundrede kvadratmeter vidner om store kultiske fester, hvor Lejres konger ofrede og spiste godt.

Lejre var utvivlsomt hjemsted for magtfulde konger i sagntiden og i vikingetiden, og måske har arkæologerne fundet Skjoldungernes kongehaller. Det kan være Rolf Krakes hirdsmænd, som holdt til i hirdshuset, og måske her Bjarke og Hjalte gjorde sig klar til deres sidste kamp. Det kan være resterne af Harald Hildetand, som efter sin voldsomme død blev begravet i Grydehøj.

Roskilde afløste Lejre

Lejre var sandsynligvis ikke det eneste kongesæde på Sjælland. I Vestsjælland ved Tissø har arkæologer udgravet lige så mægtige haller, og måske residerede sagntidens og vikingetidens konger forskellige steder til forskellig tid, som en slags ”rejsekonger”.

Lejrekongerne havde deres storhedstid frem til år 950, hvorefter kongen i Jelling, Harald Blåtand, samlede Danmark under sig. Kongerne i Lejre tabte magten i Danmark, men der er ingen tegn på, at Lejre blev erobret og brændt af. Måske overtog Harald kongedømmet ganske fredeligt gennem alliancer. Harald Blåtand grundlagde Roskilde, som blev Sjællands nye centrale by. Den afløste Lejre, og få århundreder senere var kun sagnet om Lejres konger tilbage. Sagnet skrev Saxo ned engang i 1100-tallet, og siden glemte man kongerne, indtil arkæologer 1000 år senere stak skovlen i jorden.

MERE HER: Lejre syn og sagn af Tom Christensen (1991) ● Saxos Danmarks­historie (seneste version 2006) ● www.roskildemuseum.dk