Drukkenbolte på græsk sarkofag.

© CM Dixon/Print Collector/Getty

Rusmidlernes historie – fra alkohol til LSD

Præparater som gør livet sjovere, anderledes, berusende – eller tager smerterne væk. Folk har brugt forskellige slags stoffer i mange tusind år. Og bekymringen for deres skadevirkning er lige så gammel.

22. februar 2018 af Magnus Västerbro

Over hele verden har mennesker gennem tiden fundet frem til at drikke alkohol og anvende andre berusende midler. Vin og øl er blevet drukket i 10 000 år, og cannabis, opium og visse hallucinogene stoffer har en mange tusind år gammel historie.

Arkæologiske fund tyder på, at mange stoffer ikke var til hverdagsbrug. De blev brugt ved særlige ceremonier, som begravelser eller ved dyrkelsen af noget guddommeligt. Desuden blev stofferne tilsyneladende især brugt af de tidlige samfunds eliter, inden de langsomt bredte sig til videre kredse. 

I rigtig stor skala er stoffer først blevet anvendt over hele kloden i de seneste 500 år. Den globale handel, som voksede frem fra 1500-tallet, medførte en eksplosiv forøgelse af adgangen til forskellige slags stoffer – lige fra den type, som i dag anses som ”uskyldige” stimulanser som kaffe, te og sukker, til alkohol, opium, cannabis og senere heroin og kokain.

I de fleste kulturer har der eksisteret en modstand mod en alt for udbredt anvendelse af rusmidler, og myndighederne har på forskellig vis og med varierende succes forsøgt at kontrollerede forbruget. Nu eksisterer der en nogenlunde klar opdeling mellem lovlige og ulovlige stoffer, men denne afgrænsning udfordres hele tiden og har forandret sig gennem tiderne.

Alkoholrusen har lokket mennesker i tusinder år. Hollandsk maleri fra 1629.

© Hendrick Jansz Terbrugghen/Fine art/Heritage/Getty

1. Alkohol: Populært overalt

Er blevet anvendt næsten hele verden over siden 10 000 f.v.t. Effekt: Beruselse.

I stort set alle kulturer på jorden – med undtagelse af visse oprindelige befolkninger i Arktis og Nordamerika – er der gennem tiden blevet produceret en eller anden form for alkoholisk drik, skabt ved gæring af naturligt forekommende råvarer. Vin lavet af druer eller palmesaft, samt øl fremstillet af majs eller korn, hører til de almindeligste former. Drikkene er blevet anvendt både til hverdag, for at give næring – øl fremstilles ofte i en "madagtig" variant – eller som en del af religiøse ceremonier.

Kunsten at destillere alkohol til forskellige former for spiritus er også meget gammel. Viden om dette havde både de gamle grækere og romere, og evnen levede videre i den arabiske verden. Sit store gennembrud fik produktionen af destilleret alkohol fra middelalderen og fremefter, ikke mindst da bogtrykkerkunsten gjorde det nemmere at sprede viden om, hvordan destillationsapparater laves og fungerer.

I 1600-tallet var Holland den dominerende producent af spiritus, hvilket fx viser sig i det engelske ord "brandy," fra hollandsk brandewijn, brændevin. Spiritus giver en hurtigere, kraftigere rus end andre typer alkohol, og medfører også betydeligt større helbredsproblemer. Da europæiske lande begyndte at kolonisere andre dele af verden, brugte de ofte spiritus som en måde at lokke lokale med i et handelssystem, ofte med store skadevirkninger.

Kvinde ryger opium, foto fra før århundredskiftet.

© Library of congress

2. Opium: En oldgammel universalmedicin

Uklart ophav, muligvis Centraleuropa. Produceret af av sumererne 4 000 f.v.t. Effekt: beroligende, velbehag, smertestillende. Stærkt vanedannende.

Siden oldtiden er opium – fremstillet af den indtørrede saft fra opiumsvalmuer – anvendt som smertestillende lægemiddel, men også for at give en kraftig, behagelig rus. Det er muligt, men ikke bevist, at den mytiske drik soma, som nævnes i det indiske religiøse skrift Rigveda, havde opium som en aktiv ingrediens. På grund af den stærkt bedøvende egenskab blev opium tidligt en oplagt ingrediens i forskellige slags medicin. Særligt i den såkaldte universalmedicin teriak, hvis opskrift i dag er glemt, men i årtusinder havde høj status i Europa, var opium en af de vigtigste ingredienser.

I store dele af Mellemøsten og Asien blev opium tidligt et udbredt stof, særligt i områder hvor islam forbød alkohol. "Mennesker, som lever i troperne eller varmt klima i det hele taget, særligt dem i Mekka, har til vane dagligt at indtage opium for ikke at føle sig så ulykkelige, for at lindre kroppens opfattelse af den stegende hede," skrev den persiske videnskabsmand al-Biruni (973–1048). "De begynder med små doser og forøger den gradvist, indtil de kommer op i dødelige mængder."

Opium er nemlig stærkt vanedan­nende. I Kina havde stoffet tidligt opnået stor udbredelse, hvilket accelererede i 1800-tallet, hvor britiske selskaber var indblandet i den indbringende opiumshandel. Landets forsøg på at forbyde stoffet førte til opiumskrigen, hvor britisk militær med våbenmagt åbnede Kina for europæisk handel i almindelighed og opiumshandlen i særdeleshed.

Endnu i dag er opium en af de mest indbringende illegale handelsvarer. Verdens største opiumsproducent har i mange år været Afghanistan.

Cannabis fik godt tag i hippiekulturen i 1970'erne.

© National archives

3. Cannabis højnede sexlysten i Indien

Fra Centralasien. Dyrket i Kina omkring 4 000 f.v.t. Effekt: Afslappende, mild Euforiserende, er vanedannende.

Den robuste hampplante, som anvendes til redskaber, tekstiler, olier m.m., begyndte man at dyrke i stor skala flere årtusinder f.v.t. Stoffet cannabis, som udvindes fra visse varianter af hamp, opnåede siden stor spredning. Særligt i Indien brugte man cannabis til mange formål – fx som medicin, smertestillende middel eller elskovsmiddel. Cannabis skal endda være givet til heste for at tilskynde avling.

Brugen spredte sig over store dele af det euroasiatiske kontinent. I den græske forfatter Herodots Historie fra 500-tallet f.v.t., beskrives det hvordan det krigeriske nomadefolk skyterne "hyler af glæde," når de tager regelmæssige dampbade med rygende hampfrø.

I moderne tid er cannabis blevet et af de mest udbredte stoffer. Ifølge FN anvender fire procent af jordens befolkning cannabis flere gange om året. Stoffet er forbudt de fleste steder, men for nyligt har en bevægelse for legalisering fået vind i sejlene, ikke mindst i USA, hvor det forsøgsvis er lovliggjort i flere stater.

Cykelstjernen Fausto Coppi indrømmede i 1949, at han kørte på "La Bomba," et mix med amfetamin.

© IMAGO/All Over Press

4. Amfetamin holdt soldaterne vågne

Uviklet i et tysk labaratoium i 1870’erne og slog igennem i 1930’erne. Effekt: Øget energi og koncentration, men med kraftige bivirkninger.

Stoffet amfetamin, som virker kraftigt centralstimulerende, blev fremstillet første gang i 1870’erne, men fik først sit gennembrud i 1920’erne og 30’erne. I begyndelsen sås amfetamin som et lovende slankemiddel og som godt for slimhinderne, ved fx astma eller forkølelse. Under navnet Benzedrin blev amfetaminpræparater solgt på apoteker i USA, hvor det blev vældig populært. Amfetamin giver en stærk fornemmelse af årvågenhed og energi, som gør, at man kan holde sig vågen og oppe på mærkerne. Midlet brugtes fx af studerende, som skulle arbejde op til en eksamen, af idrætsfolk, som forsøgte at forbedre deres præstationer eller chauffører, som skulle holde sig vågen på lange ture. Under 2. verdenskrig spredtes amfetamin i stor skala – op imod 180 mio tabletter blev uddelt til amerikanske soldater, så de kunne kæmpe flere dage i træk uden søvn. Også Hitler indtog det dagligt.

Anvendelsen af amfetamin med­før­te dog kraftige bivirkninger, blandt andet en stor risiko for at udvikle depressioner og psykoser, hvilket langsomt medførte, at stoffet blev forbudt over stort set hele verden.

2,8 procent af danske unge har indtaget stoffet indenfor det seneste år (Sundhedsstyrelsen).

Skulptur fra 1000-tallet af et kokatyggende menneske samt en annonce for Hall’s Coca-wine ”Uundværligt ved influenza og søvnløshed”.

© Brooklyn museum samt Wellcome images

5. Kokablade fra Peru blev kokain i Europa

Fra Tyskland siden 1859. Effekt: Stimulerende, lykkerus, energi. Flere skadelige bivirkninger.

Kokablade er blevet tygget i området omkring nutidens Peru i mindst 5 000 år. En af grundene er, at bladene giver en mild rus, som gør det muligt at arbejde hårdere og længere, også i højderne. Efter spaniernes erobring af Latinamerika overvejede de at forbyde brugen af kokablade, men lod være, så minearbejderne kunne arbejde så hårdt som muligt.

Mange forsøg blev gjort på at udvinde den effektive ingrediens i kokabladene for at opnå en kraftigere rus. Først i 1859 lykkedes det en ung tysk kemiker, Albert Niemann, at skabe et koncentreret stof, som fik navnet kokain. Det blev snart populært i Europa som en slags opkvikkende universalmedicin. Særligt godt solgte Vin Mariani, en blanding af Bordeauxvin og kokain. Succesen inspirerede til skabelsen af læskedrikken Coca-Cola, hvor kokabladsekstrakt længe var en ingrediens.

Psykoterapiens grundlægger, Sigmund Freud, hørte til dem, der argumenterede for, at det kunne anvendes som medicin imod alskens dårligdomme: Nervøsitet, kraftesløshed, alkoholisme og impotens blandt andet.

Det varede ikke længe inden de skadelige bivirkninger blev åbenbare. I løbet af 1900-tallet blev kokain kriminaliseret. Stoffet var et sjældent syn i den vestlige verden frem til en bølge af smuglerier tog fart i 60’erne og 70’erne, hovedsageligt via Colombia. I dag tager 20 mio mennesker årligt kokain.

Misbrugere injicerer heroin som de har hentet gratis på et natåbent apotek, England 1966.

© Ian Berry/Magnum/IBL

6. Heroin skulle helbrede morfinmisbrugere

Skabt i Tyskland i slutningen af 1800-tallet. Effekt: Eurfori, velbehag, smertelindring. Ekstremt vanedannende.

Heroin er, ligesom mange andre stoffer, et resultat af 1800-tallets hurtige fremskridt indenfor kemien. Stoffet blev fremstillet fo r første gang på et laboratorium i Tyskland, som på den tid var det førende land indenfor kemisk forskning. Heroin blev lanceret i 1899 af det tyske selskab Bayer AG som en slags universallægemiddel.

Stoffets navn kom sig af, at dem det blev testet på følte sig heltemodige (heroiske). En hensigt fra starten var, at stoffet skulle anvendes for at hjælpe morfinmisbrugere. Men heroin blev også brugt som blandt andet hostemedicin, særligt til børn. I Sverige var stoffet fx klassificeret som et lægemiddel helt frem til 1964.

Men senere viste det sig at heroin – som giver en kraftigere rus end morfin – er ekstremt vanedannende og har en lang række skadelige bivirkninger.

En "Acid Test Party" i San Francisco 1966, hvor det var oplagt at indtage LSD.

© Ted Streshinsky/Corbis/All over press

7. Shamanernes peyote blev til LSD

Fra Tyskland 1938. Effekt: Forandret bevidsthed, hallucinationer.

I forskellige dele af Amerika har de oprindelige indbyggere længe anvendt hallucinogene stoffer, som forårsager en forandret oplevelse af den fysiske verden, heriblandt deciderede hallucinationer. Disse, fx peyote og meskalin, blev traditionelt anvendt af shamaner for at få kontakt med åndeverdenen. I den kristne tradition blev stofferne fordømt som Satans værk.

Et globalt gennembrud for hallucinogene stoffer kom, da den schweiziske videnskabsmand Albert Hoffman i 1938 skabte stoffet LSD – lysergsyre­diethylamid. LSD, også kaldet syre, giver en rus, som varer cirka otte til 12 timer, med en stærk påvirkning af menne­skets psyke.

Nogle gange kan oplevelsen være positiv og give en fornemmelse af "en anden virkelighed." Andre gange kan oplevelsen tværtimod være mareridtsagtig.

LSD blev testet under kontrollerede former på universiteter i USA i 1940’erne og 50’erne, inden stoffet i 60’erne blev populært som et middel til personlig befrielse og udvikling. En særlig stor rolle spillede forskeren Timothy Leary, som forlod en stilling ved Harvard-universitetet for at propagandere for LSD. Bands som Beatles og Grateful Dead eksperimenterede med LSD når de skabte deres musik.

Hoffman, som skabte stoffet, var overbevist om, at LSD kunne bruges på en konstruktiv måde indenfor psykoterapien. Derimod var han dybt bekymret over at se stoffet brugt uovervåget, og mente at dette kunne forårsage store skader.

LSD blev forbudt i Danmark i 1966.