Gerardus Mercator foran Mercator-kortet.

© Erik Lindholm

Hvornår begyndte vi at navigere efter søkort?

Længe viste kort i højere grad et religiøst verdensbillede end et virkeligt. Det var først med fremstillingen af portolaner, at kort blev anvendelige for søfarere.

21. april 2018 af Björn Lundberg

Kort fra antikken og middelalderen indeholder ofte store fejl. En af årsagerne var manglen på præcise målemetoder, en anden at kortene ofte viste et religiøset verdensbillede mere end de faktiske forhold.

Men i den sidste del af middelalderen begyndte man at fremstille en ny type kort, de såkaldte portolaner, til brug for navigation i Middelhavet. Her var havne, sejlruter og kompasretninger mellem forskellige rejsemål markeret. For sejladser på de store verdenshave var portolankortene derimod ikke anvendelige, eftersom de ikke tog hensyn til jordklodens krumning. I år 1569 præsenterede den flamske korttegner Gerardus Mercator et nyt verdenskort, som var lavet direkte til navigation, hvor kurslinjer og vinkler var præsenteret korrekt. Mercators kortprojektion slog igennem i 1700-tallet og bruges fortsat til søkort.

Men eftersom den fremstiller landområder nær polerne som uproportionelt store, er de derfor mindre egnede som fx landkort.

Portolankort fra 1400-tallet som viser havne og sejlruter.

© Yale University