Collage med Golda Meir, Margaret Thatcher, Indira Gandhi, Benazir Bhutto och Sirimavo Bandaranaike, alla kvinnor som varit regeringschefer.

Kvinderne, der ledede regeringer.

Historiens 5 mest kendte kvindelige regeringschefer

Den første kvindelige regeringschef tiltrådte så sent som i 1960. Siden da har flere og flere kvinder ledet regeringer verden over - her er 1900-tallets mest kendte.

2. juni 2018 af Sara Griberg

Efter sin mands død overtog Sirimavo Bandaranaike magten i Sri Lanka.

© Getty

5. Sirimavo Bandaranaike var først

Sri Lanka, premerrminister 1960–65, 1970–77 og 1990–2000.

Bandaranaike tilhørte det buddhistiske aristokrati i Sri Lanka, det daværende Ceylon. I 1959 efterfulgte hun sin dræbte mand som leder for Sri Lankan Freedom Party og blev året efter verdens allerførste kvindelige premierminister. Hun regerede landet ikke mindre end tre gange: 1960–65, 1970–77 og fra 1990 frem til sin død i år 2000.

Benazir Bhutto på valgturné i 1986.

© Reza/Getty

4. Benazir Bhutto – fortsatte sin fars karriere

Pakistan, premierminister 1988–90 og 1993–96.

I 1988 blev Benazir Bhutto, dengang 35 år gammel, den første kvindelige premierminister i et muslimsk land. Hun var datter af Pakistans tidligere premierminister Zulfikar Ali Bhutto, som var blevet afsat i 1977 og senere henrettet. Benazir Bhutto ledede rege­ring­en 1988–90 og igen 1993–96.

Hun blev dræbt ved et valgmøde i 2007 af mi­li­­tante islamister.

Indira Gandhi i debat med en kritiker i 1962. 

© Larry Burrows/The LIFE Picture Collection/Getty

3. Indira Gandhi – myrdet af sin livvagt

Indien, premerrminister 1966–77 og 1980–84.

Indiens første kvindelige pre­mier­mini­ster regere­de landet fra 1966–77 og igen fra 1980–84. Hun var datter af Jawaharlal Nehru, som ledede landet efter selvstændigheden 1947.

Indira Gandhi kæmpede for sekularisering og modernisering af Indien, men blev også kritiseret for sin manipulerende taktik og var mistænkt for korruption.

Den nye stat var præget af poli­tis­ke og religiøse konflikter. I 1984 blev Gandhi skudt af sin sikh-livvagt som hævn for, at hæren havde gennemført en massakre i et sikh-tempel.

Golda Meir holder tale i London 1976.

© Evening Standard/Getty

2. Golda Meir – måtte gå af efter oktoberkrigen

Israel, premerrminister 1969–74.

Israels første og hidtil eneste kvindelige premierminister blev født i 1898 som Golda­ Mabovitz i det nuværende Ukraine, som dengang indgik i det russiske kejserdømme. Hun flyttede til Palæstina i 1922. Som aktiv i det israel­ske arbejderpartiet havde hun forskellige ministerposter, inden hun i 1969 blev valgt til premierminister. Golda Meir blev set som en handlekraftig og håndfast leder, som nød international respekt. Tidligere premierminister David Ben Gurion skal have kaldt hende "det eneste mandfolk i kabinettet."

Efter oktoberkrigen 1973 blev hun kritiseret for forskellige fejlvurderinger i forbindelse med krigen og måtte efter hård kritik gå af i 1974.

Kompromisløsheden i Margaret Thatchers politik gjorde hende til en af de mest
indflydelsesrige britiske poltikere i 1900-tallet.

© Georges De Keerle/Getty

1. Margaret Thatcher – jernladyen

Storbritannien, premierminister 1979–90.

Højrepolitikeren Mar­garet Thatcher fik magten i Storbritanien i 1979 og sad på premierministerposten i 11 år, længere end nogen anden britisk leder i 1900-tallet.

Thatchers kompromisløse lederstil gav hende tilnavnet "Jernladyen," et udtryk opfundet af en sovjetisk journalist.

Hendes politik – som hendes politiske fjender kaldte Thatcherismen – gik bl.a. ud på at mindske statslige subventioner, sænke skatter og begrænse fagforeningernes indflydelse. Hun stræbte også efter at genvinde britisk indflydelse på verdensscenen.

Den britiske sejr over Argentina i Falk­landskrigen i 1982 medførte et patriotisk boom og øget støtte til Thatcher. I 1990 blev hun tvunget til at gå af på grund af intern modstand i partiet.