"Here's Johnny" siger den psykotiske Jack Torrance, spillet af Jack Nicholson.

© Pressefoto (c) Warner Bros Pictures

En af historiens uhyggeligste film er blevet lidt uhyggeligere

The Shining har i dag fået repremiere i en nyrestaureret og 25 minutter længere version, der aldrig tidligere har været vist i Danmark. Alt om Historie var inviteret med til forpremieren på en af filmhistoriens store klassikere.

9. november 2017

The Shining (Ondskabens Hotel på dansk) er en af filmhistoriens mest uhyggelige film. Det skyldes især den perfektionistiske instruktør Stanley Kubricks visionære blik og Jack Nicholsons intense spil. Da den tilbage i 1980 fik dansk premiere, var der klippet 25 minutter ud af den amerikanske biografversion. Fra i dag får danske biografgæster nu endelig mulighed for at se den originale to timer og 24 minutter lange version. Alt om Historie var inviteret med til forpremieren forleden og må medgive at den klassiske psykologiske gyserfilm - om Jack og hans familie, der skal passe det storslåede hotel Overlook henover vinteren - ikke er blevet mindre uhyggelig, her 37 år senere... "All work and no play makes Jack a dull boy"...