På udgravning med arkæologiens fader

Den excentriske engelske arkæolog Sir William Matthew Flinders Petrie er i centrum når Glyptotekets udstilling ”I pyramidernes skygge” åbner til...

Den excentriske engelske arkæolog Sir William Matthew Flinders Petrie er i centrum når Glyptotekets udstilling ”I pyramidernes skygge” åbner til november.

Flinders Petrie. Billede: Petrie Museum, UCL London/Ny Carlsberg Glyptotek.

Glyptotekets kommende udstilling “I pyramidernes skygge” handler om den britiske arkæolog og egyptolog Sir William Matthew Flinders Petries udgravninger i Egypten.  Flinders Petrie (1853-1942) er almendt kendt som arkæologiens fader, fordi han var den første, der tegnede og nedskrev detaljer om sine fund.

Udstillingen “I pyramidernes skygge", som åbner den 11. november, viser en række gravfund, fragmenter af statuer og grav- og tempelvægge, som gennem Flinders Petrie kom til Glyptoteket. Den sætter også spot på ny viden og forbindelser med andre af Flinders Petries fund på blandt andet British Museum og Museum of Fine Arts i Boston.

Læs mere om “I pyramidernes skygge" på www.glyptoteket.dk