Masser af historie på Kulturnatten 2011

Der er et rigeligt udbud af historiske oplevelser og aktiviteter, når der er kulturnat i København fredag den 14. oktober 2011. På Beletagen i Christian...

31. maj 2016

Der er et rigeligt udbud af historiske oplevelser og aktiviteter, når der er kulturnat i København fredag den 14. oktober 2011.

Beletagen i Christian 8.’s Palæ, åbnes der for 200 års historie, som normalt er utilgængelig for publikum. Også Rosenborg Slot holder åbent om aftenen. Det elektriske lys slukkes på slottet, så du kan gå på opdagelse blandt konger og dronninger med din lommelygte i hånden.

I Botanisk Have viser botanikerne og gartnerne eksotiske planter og frugter frem og fortæller om vilde og vovede ekspeditioner ud i verdens fjerneste afkroge, lige fra Rejsen til det Lykkelige Arabien i 1700-tallet og Galathea-jordomsejlingen i 1800-tallet til ekspeditioner til Guldkysten, Bagindien og de Vestindiske Øer.

Ved Christiansborgs Slot kan du træde ind i fortiden og udforske de stemningsfulde ruiner af glemte borge og slotte fra middelalderen.

Den Kongelige Livgarde slår kaserneportene op og viser våben, køretøjer, udrustning m.m. Livgardens historiske samling er åben og Vagtkompagniet holder “åbne stuer" så du kan se skabsorden, puds, blå udrustning og bjørneskindshuer.

Det Danske Edgar Allan Poe Selskab indbyder til en gotisk aften i Christiansborgs kælderhvælvinger blandt ruinerne af Biskop Absalons Borg og det gamle Københavns Slot, hvor du kan opleve en fortløbende fortælling med levende poster i form af figurer og optrin fra Poes fortællinger og digte.

Det Danske Frimurerlaug åbner dørene til Frimurerhuset og giver et indblik i Frimurernes verden.

I Operaens foyer fortælles der morsomme anekdoter og spændende historier om verdens ældste kongelige orkester, Det Kgl Kapel, til tonerne af Johan Svendsens strygeoktet i A-dur (op. 3).

Frederiksberg rådhus holder åbent fra kælder til kvist. Her kan du få eksklusive rundvisninger og se arkivets udstillinger og historiske film.

Frihedsmuseet bliver, i anledning af kulturnatten, omdannet til en hyggelig erstatningscafé, hvor du kan opleve modstand og dagligdag under besættelsen. Museet byder også på foredrag om danskere i krig og besættelsen som kollektiv erindring.

Historisk litteraturcafé i Styrelsens Hus på H.C. Andersens Boulevard. DR Romanklubben anordner sammen med Styrelsen for Bibliotek og Medier interviews med forfatterne til de historiske romaner Hildegard og Frit gennem Jylland.

Kastellet kan du blive guidet rundt i gamle fængsler og bygninger, der normalt er lukket for besøgende.

Københavns Museum indvier udstillingen SKRALD!, som handler om hvordan København gennem tiden har håndteret byens affald og viser hvordan københavnerne før som nu må finde nye og kreative løsninger på sine affaldsproblemer.

Oplev Købehavns rådhus. På Kulturnatten kan du gå på opdagelse i Martin Nyrops nationalromantiske bygning fra 1892-1905. Se grundstenen og det smukke baghus og hør historier om Rådhuset og Rådhushaven.

I Københavns Stadsarkiv står Christian Geddes store bykort på 2,5 x 2,5 meter i centrum. Kortet fylder 250 år i år og er en af perlerne i Stadsarkivets store kortsamling. Oplev København fra 1761 til i dag!

Museet Kongelige Stalde og Kareter fremviser heste, seletøj og kareter i den smukke stald fra det første Christiansborg.

Nationalmuseet deltager i kulturnatten med temaet “Oldtiden live". Programmet inkluderer skattejagt, vikingetogt, runer, ornamentik og kampshow.

Niels Bohr Institutet byder på rundvisninger i Niels Bohrs arbejdsværelse, hvor han arbejdede i årene fra 1932 til 1962, og anordner foredrag om historisk DNA, istidsmennesker og iskerner.

Ny Carlsberg Glyptotek viser 6000 års kropsidealer med rundvandringer i museets enorme samling af statuer og malerier.

Politihistorisk Museum kan du være kriminaltekniker for en aften. Måske lykkes det dig at løse Danmarks største mordgåde – dobbeltmordet på Peter Bangs Vej.

Rigsarkivets program byder i år på et kig på Rigsarkivet gennem tiderne. I Rigsarkivet opbevares en lang række tegninger, planer og fotos, som viser arkivernes bygningshistorie fra begyndelsen af 1700-tallet til i dag. Programmet byder også på en række udstillinger med udgangspunkt i samlingerne på Rigsarkivet, deriblandt 100-års-jubilæet for Hovedbanegården, Christiansborgs brand 1884, Carsten Niebuhr og Den Arabiske Rejse 1761-67 og de gamle lægdsruller.

Rådhuspladsen kan du lære mere om Danmarks største udgravning – Cityringen. Metroselskabet og arkæologer fra Københavns Museum fortæller om udgravningerne og de arkæologiske arbejdsprocesser.

På Holmen sker der en masse militærhistoriske ting den 14. oktober! Danmarks ældste radiostation OXA, som i dag fungerer som Søværnets museum for trådløs telegrafi, anordner rundvisning og demonstration af gammelt radioudstyr. Ægte ubådsfolk fortæller om livet i danske ubåden Sælen og på tordpedomissilbåden Sehested kan du opleve Den Kolde Krig på nært hold. På museumsfregatten Peder Skram kan du høre spændende historier om Den kolde Krig, Danmarks invasionsforsvar, NATO operationerne i Atlanterhavet og missiluheldet ved Sjællands Odde. Der er også mulighed for at besøge verdens ældste søofficerskole og opleve stemningen på den 310-årige skole med kadet-rundvisning.

Sankt Petri Kirke byder på rundvisninger i de historiske gravkapeller.

Statens Museum for Kunst kan du komme bag kulisserne og se hvordan museet arbejder med udstillingen “Europæisk Kunst 1300-1800″, der åbner i november. Der er også særomvisninger i udstillingen “Toulouse-Lautrec. Den Menneskelige Komedie".

Thottske Palæ, hovedsæde for den Franske Ambassade i Danmark, arrangerer guidede visninger i palæets historiske saloner.

Tøjhusmuseet byder på actionshow med tema Den Amerikanske Borgerkrig. I museumsgården kæmper sydstaterne mod nordstaterne som dengang i 1861-65.

Du finder hele programmet for Kulturnatten 2011 på www.kulturnatten.dk