Gratis udstilling om Den Lille Havfrues 100 års jubilæum

I 100 år har Den Lille Havfrue fra sin plads på Langelinie hilst rejsende velkommen til København. Det fejrer butikskæden Copenhagen Souvenir med en...

I 100 år har Den Lille Havfrue fra sin plads på Langelinie hilst rejsende velkommen til København. Det fejrer butikskæden Copenhagen Souvenir med en udstilling om skulpturens spændende liv.

I udstillingen, som kan ses i Copenhagen Souvenirs butik i Frederiksberggade 17,  kan man på plancher følge Den Lille Havfrues eksistens fra idé, konstruktion og opstilling til vor tid, hvor hun stadig beundres af folk fra hele verden. Man kan også læse om billedhuggeren og skaberen Edvard Eriksens liv og H. C. Andersens tanker bag historien om Den Lille Havfrue.

Der er også mulighed for at lade sig fotografere sammen med en kopie af Den Lille Havfrue med en graffitivæg som baggrund, nøjagtig som når man står på Langelinie.