NYT NUMMER: Nordirland blev sønderrevet af terror gennem 30 år

Protesterne mod uretfærdig behandling af Nordirlands katolikker udartede til gadekampe, mord og bombeattentater.

17. februar 2017

I det nye nummer fortæller vi også om, hvordan Jehovas Vidner voksede sig stærke ved at love Jesu genkomst i året 1914, om Napoleons invasion af Egypten i 1798, om Ruslands beskytter Aleksander Nevskij og om Sonja Henie, den norske isprinsesse, der blev anklaget for at være nazist.

Vil du abonnere på Alt om Historie? Læs om vores fine tilbud her.

I 1969 udviklede protester mod økonomisk uretfærdighed sig til gadekampe i Nordirland. Det var starten på »The Troubles»– en næsten 30 år lang terrorkrig. Da den britiske hær blev sat ind mod IRA, spredte konflikten sig til hele Storbritannien.

Siden bevægelsen opstod for mere end 100 år siden, har medlemmerne i Jehovas Vidner været overbevist om, at verdens undergang er nært forestående. På trods af at hændelsen gang på gang er blevet udskudt, fortsætter vidnerne med at vente.

I sommeren 1798 ankom en stor fransk flåde til Egypten. Den var anført af den unge general Napoleon Bonaparte, som ville besætte landet for at standse briternes indflydelse i regionen. Han troede, egypterne ville se ham som deres befrier, men det gik ikke som ventet.

Aleksander Nevskij har længe været Ruslands nationalhelt. Myten omkring ham tog sin
begyndelse ved et slag ved floden Neva – hvorfra han fik sit navn og hvor han besejrede de svenske korsriddere, som forsøgte at erobre landet.

Kunstskøjteløb var længe domineret af Sverige og Norge. Mange af de første OL-medaljer indenfor sporten gik til skøjteløbere fra Norden. Den allerstørste var norske Sonja Henie, som dominerede sporten i 1930’erne, samtidigt med at hun blev en filmstjerne.