Nyt nummer: Alexander den Store tabte aldrig et slag

Da Alexander efterfulgte sin far Filip 2. som konge af Makedonien i 336 f.v.t, arvede han også sin fars ambitiøse plan – at tage hævn over det persiske rige for dets tidligere angreb på den græske verden. Til trods for sin unge alder lykkede det Alexander at nå sit mål. Uden at tabe et eneste slag, erobrede han hele Perserriget.

18. juli 2017

Hertil starter vi en ny artikelserie om kvinder i krig, med en fortælling om soldaten Hannah Snell fra 1700-tallet. Du kan også læse om comancheindianerne, som var Nordamerikas bedste ryttere og om alpekrigen i Italien.

Vil du abonnere på Alt om Historie? Læs om vores fine tilbud her.

Man skulle tro han var udvalgt af skæbnen. Faren oplærte ham i krigskunst; moren hævdede, at han var søn af Zeus. Alexander knuste det mægtige persiske rige, og hans felttog sluttede først, da hans krigstrætte mænd nægtede at fortsætte.

Hannah Snell klædte sig i herretøj for at lade sig hverve til den britiske flåde. Da hun, såret og fattig som en kirkerottte, vendte tilbage til England efter kampe i Indien, solgte hun sin historie til pressen. 

I 1600-tallet ankom en ny folkegruppe til området, der i dag ligger i det sydøstlige USA. Da de
tæmmede hesten, kunne comancherne dominere store dele af det sydlige USA langt ind i 1800-tallet.

I 1915 ville den italienske militærledelse besejre kejserdømmet Østrig-Ungarn i en lynkrig.
Men de høje bjerge og moderne maskingeværer hjalp østrigerne. Efter tre års krig havde
italienerne mistet mere end en million mand og en stor del af det nordlige Italien.