William Adams blev kendt som samuraien med de blå øjne. 

Den ufrivillige samurai

I året 1600 strandede den engelske styrmand William Adams' skib i Japan. Han undgik med nød og næppe at blive henrettet som sørøver og blev i stedet Japans første hvide samurai.

20. september 2017 af Lars Struwe och Sebastian Relster

I 1540’erne slog portugiserne sig ned i Japan som de første europæere. De oprettede handelsstationer, katolske missionsskoler og forsøgte ihærdigt at begrænse andre europæiske landes indflydelse i landet. Det portugisiske monopol blev dog gradvist mindre og forsvandt helt i begyndelsen af 1600-tallet, da nederlandske og engelske handelsskibe dukkede op i de japanske farvande.

Et af disse skibe var det nederlandske Liefde, hvor englænderen William Adams var styrmand. Det kunne med nød og næppe holde sig flydende – træet var pilråddent efter mange måneders sejlads i det fugtige og tropiske klima langs Vestafrikas kyst, og skroget samt rigningen var ved at falde fra hinanden efter at have været udsat for rasende storme.

Ynkelig rest af flåden

Af den oprindelige besætning på 110 mand havde blot 24 overlevet. Af disse var der kun seks udover Adam, som kunne stå på benene – de øvrige var hårdt ramt af skørbug, underernæring og skader. Det var et ynkeligt syn sammenlignet med den stolte flåde på fem skibe, som to år tidligere var sejlet ud fra Rotterdam for at skabe nye og profitable handelsforbindelser til Fjernøsten. Tidligere havde portugiserne i praksis haft eneretten på de lukrative handelsruter mellem Japan og Kina.

Det var for at bryde dette monopol, at nederlandske og britiske købmænd i fællesskab søsatte de fem skibe Geloove (Tro), Blidje Bootsschap (Det glade budskab), Trouw (Troskab), Hoope (Håb) samt William Adams Liefde (Kærlighed) i juli 1598.

De fem skibe ved Vestafrikas kyst på vej til Japan. Kun et enkelt af dem nåede frem.

© Rijksmuseum

Storme og sygdomme

Men til trods for skibenes optimistiske navne fik ekspeditionen en hård rejse. Feberlignende sygdomme tog mange liv under rejsen ned langs Afrikas vestkyst. Under sejladsen til Sydamerika og Magellanstrædet bukkede endnu flere under for skørbug, storme og sammenstød med fjendtlige indfødte. William Adams bror, Thomas, blev dræbt af indfødte ved Chiles kyst.

Da Liefde nåede frem til Japan, var den tilbageværende besætning så svag, at de ikke kunne yde modstand, da japanerne beslaglagde skibet og smed dem i fængsel. Europæerne blev behandlet pænt, men mødet var et kulturchok for begge parter. Sømændene var vandt til at se indfødte, som de betragtede som både uciviliserede og primitive. Men i mødet med japanerne blev de nu selv opfattet som primitive barbarer. Japanerne rynkede på næsen af de beskidte og ubarberede sømænd. Europæerne måtte også vænne sig til en kost, der næsten udelukkende var vegetarisk, samtidigt med at de måtte kæmpe med spisepinde og – i de finere kredse – en streng bordetikette, som blandt andet indebar, at maden skulle indtages i tavshed.

Sørøvere led en pinefuld død

Fremmede bordskikke var dog det mindste problem for Adams. Blandt japanerne gik der rygter om, at skibets lastrum var fyldt med våben. I virkeligheden var det primært lastet med handelsvarer som stof, smykker, rav og glaslinser, men indeholdt også 500 musketter, flere kanoner samt fem ton krudt og kanonkugler. Våbnene var et alvorligt problem for Adams. De portugisiske missionærer og handelsmænd i Japan ville ikke lade protestanterne sprede deres version af kristendommen eller lade deres købmænd få del i den lukrative handel. Derfor anklagede de Adams og hans besætning for at være sørøvere. Det var en alvorlig anklage i et land, hvor man sørgede omhyggeligt for, at sørøvere led en lang og pinefuld død. Den dømte kunne for eksempel blive naglet fast på et kors, hvorpå en bøddel langsomt stak spyd ind i velvalgte steder på kroppen uden at ramme vitale organer. De mest erfarne bødler kunne stikke ikke mindre end seksten spyd ind i offeret før døden indtraf.

Tokugawa Ieyasu havde lige taget magten over hele Japan, da Adams ankom.

© Bridgeman/IBL

Til Osaka

Mens hans mænd blev holdt fanget, førtes Adams til Osaka, hvor en af Japans mest magtfulde mænd, Tokugawa Ieyasu, opholdt sig. Mødet blev senere beskrevet i et brev: "Jeg førtes afsted på den kongelige galej til borgen i Osaka. Det var et utroligt fornemt hjem, udsmykket med en overflod af guld…”

Her skulle Adams redegøre for ekspeditionens formål og for sit hjemlands forhold til blandt andet religion og krigsførelse. Alle samtaler blev ført via en tolk, som var uddannet hos de portugisiske jesuiterpræster, og han vidste ikke, om det han fortalte, blev korrekt oversat. Der gik ti døgn, hvor Adams nervøst afventede sin straf. Men da han blev hentet op fra sin celle, blev han ikke korsfæstet, men igen ført til Tokugawa Ieyasu, som nysgerrigt udspurgte styrmanden om alt fra kvægdrift og astronomi til matematik og navigation.

Bagefter blev Adams sendt tilbage til fængslet, men nu under betydeligt bedre forhold. Turene mellem fængslet og paladset stod på i seks uger, og Adams må have talt godt for sin sag trods uvisheden om tolkens troværdighed. I hvert fald fik både han og resten af besætningen lov at beholde livet.

Tokugawa blev shogun

Samme år som Adams ankom til Japan, vandt Tokugawa Ieyasu den borgerkrig, som rasede i landet. I 1603 blev han udnævnt til shogun og hele Japans hersker. Landets nye leder fortsatte med at trække informationer ud af Adams og hans besætning, og han fandt hurtigt ud af, at det billede af Europa, som jesui-terpræsterne havde bildt ham ind, var meget langt fra virkeligheden. Adams kunne for eksempel berette, at ikke alle europæiske nationer fulgte Pavens bud, og at Portugal langt fra var den eneste stormagt i Europa, som man kunne regne med.

Shogunen tillod ikke William Adams at vende tilbage til England, han var
for værdifuld. Blandt andet byggede han europæiske oceangående skibe.

© Bridgeman/IBL

Jesuitter tilbød flugtplan

Jesuitterne havde svært ved at skjule deres irritation over Adams' stigende indflydelse på shogunen. De gik så langt som at tilbyde styrmanden hjælp med at flygte ud af landet, blot for at blive af med ham. Selvom Adams var fristet, afslog han tilbuddet med en, sikkert velbegrundet, mistanke om, at flugten kunne ende med, at han blev likvideret eller endte i et portugisisk fængsel.

På dette tidspunkt var det hollandske skib Liefde for længst rådnet bort. Adams fik til opgave af shogunen at bygge et par oceangående skibe efter europæisk forbillede. Adams håbede, at han kunne få lov at rejse med de nye skibe, men shogunen afviste dette til trods for, at Adams bønfaldt ham og fortalte ham om sin hustru Mary og deres barn i England.

Den hvide samurai

Shogunen sørgede dog for, at Adams og hans besætningsmedlemmer blev godt belønnet. I 1605 fik Adams både et lille gods uden for byen Miura og det japanske navn Miura Anjin – styrmanden fra Miura. Dermed blev Adams anset for at være en samurai, og han bar standens adelsmærke, et langt og et kort sværd.

Han giftede sig også med en japansk kvinde, med hvem han senere fik to børn. Samtidigt forbød shogunen alle handelsaftaler med Spanien og Portugal, som i stedet overgik til England og Nederlandene. Adams førte løbende forhandlinger på de nederlandske og engelske handelsskibes vegne og tjente selv en del på disse indbringende handler.Da Adams blev udnævnt til det britiske handelskompagnis mand i Japan, lykkedes det ham, at sende nogle breve hjem. Han sørgede også for, at en del af hans indkomst blev sendt hjem til familien i England. Men han ansås for at være for værdifuld som rådgiver og handelsmand til at måtte forlade Japan. Til sidst opgav han tanken. Savnet af familien var stort, men han ville aldrig kunne opnå samme status i sit hjemland

I den sidste del af sit liv fik Adams lov til at tage på handelsrejser i Asien. På vej hjem fra Vietnam besøgte William Adams en ven i byen Hirado, og her døde han i maj 1620, 55 år gammel.

Fakta: Bog og tv-serie

William Adams historie inspirerede forfatteren James Clavell til at skrive bogen Shogun, som udkom i 1975. I 1980 udkom den som en tv-serie. Adams kom her til at hedde John Blackthorne og Tokugawa blev Toranaga.