Da indspilningen var færdig, var Lucas sikker på, at filmen ville blive en fiasko.

© Sunset Boulevard/Corbis/Getty

Verdenshistorien inspirerede Star Wars

I år er det 40 år siden Star Wars, den første film i den succesrige filmserie, havde premiere. Inspirationen til science fiction-dramaets handling hentede filmskaberen George Lucas fra mange forskellige epoker i verdenshistorien.

27. april 2017 af Rasmus Kjaerbye-Petersen

Med skrigende motorer slår fire små fjendtlige jage-re ned på vores heltes større men langsomme maskine, der forsøger at undslippe fra fjendtligt territorium. Derefter følger nogle minutters dødbringende dans, hvor jagerne laver lynangreb tæt forbi deres mål, for så at flyve ud på afstand, vende rundt og manøvrere for et nyt angreb, mens vores helte i skibets kanontårne desperat forsøger at forsvare sig.

Scenen er taget fra Stjernekrigen, også kendt som Episode IV eller Et nyt håb, den første i en af historiens mest berømte filmserier, der havde premiere for netop 40 år siden. Men når man hører den beskrevet, kunne det lige så godt være en scene taget fra en drabelig bombemission over Tyskland i 1943.

Eventyr bygget på historie

Og det er nu ikke så underligt. Det var netop 2. verdenskrigs luftdueller, der var en af de primære inspirationskilder for filmens skaber, George Lucas: ”Én af grundene til, at jeg begyndte at skrive Star Wars, var, at jeg ønskede at se rumskibe have spændende kampe i rummet... Jeg følte, at jeg kunne skabe en oplevelse, der lå tættere på at se en dogfight i en 2. verdenskrigs-film.”

Det ovenfor beskrevne imperieangreb på heltenes skib, Tusindårsfalken, eller filmens klimaktiske luftkampe over Dødsstjernen, Imperiets ultimative våben, var en fast del af Lucas' vision næsten før han havde nogle andre af filmens elementer på tegnebrættet.

Han klippede endda begge scener sammen ud fra gamle nyhedsklip fra krigen for at vise filmstudiet og sine special effects-folk, hvad det var han havde tænkt sig.

Men det er nu langt fra den eneste historiske reference, man kan finde i Star Wars-universet. Der er så mange, at man næsten ikke kan undgå den tanke, at Lucas forsøger at belære sit publikum i smug.

George Lucas, der blev født i Modesto i delstaten Californien i 1944, krigens næstsidste kalenderår, var under sin opvækst stærkt præget af sin tids store begivenheder – først og fremmest Vietnamkrigen. Som mange andre af ungdomsoprørets generation så han det "primitive" Viet Congs udholdenhed og fremgang mod USA's teknologiske og økonomiske overmagt som en moralsk opbyggelig historie.

Den gode side, repræsenteret af Luke Skywalker, kæmper mod den onde i Darth Vaders skikkelse.

© Lucasfilm/Rex/IBL

Den tyranniske supermagt

Da han satte sig for at skabe sit rumeventyr, blev Vietnamkrigen brugt som skabelon. Hans tidlige manuskripter til Stjernekrigen havde en "primitiv" race af wookieer, der besejrede imperiets styrker i et urskovsagtigt miljø, samtidigt med at oprørerne gennemførte deres endelige bombeangreb på Dødsstjernen over wookieernes planet. Det var der ikke råd til i den første film, så historien blev skåret ned til kun an-grebet på Dødsstjernen. Idéen lå dog stadig Lucas' hjerte så nær, at han genoplivede den (og Dødsstjernen) i sin tredje film, Jediridderen vender tilbage, hvor wookieerne, der nu var blevet en teknologisk avanceret race, blev udskiftet med de stenalderlige og fysisk uimponerende ewokker.

Imperiet blev skabt som en arketype på en overmægtig og tyrannisk magtfaktor, der undertrykte hele galaksen. Det var ikke kun supermagten USA (eller Sovjetunionen) med sin dommedagsagtige atomvåbenteknologi (symboliseret i Dødsstjernen), der inspirerede Lucas. Også det britiske (eller japanske) imperium med sit vidtstrakte verdensrige, kontrolleret af en tilsyneladende uovervindelig flåde, og det totalitære Nazityskland med sine ansigtsløse stormtropper og preussiske officersuniformer lå lige for.

Modstandens helte

Mod denne teknologiske overmagt stod ikke kun naturen i form af ewokkerne, men også Oprørsalliancen, der udsprang af den samme teknologiske kultur, men som nobelt kæmpede for at genskabe den frihed, som Imperiet havde taget fra dem. Her var det nok især den amerikanske revolution mod det britiske imperium, der var forbilledet, men sandsynligvis også de europæiske modstandsbevægelser mod tyskerne under 2. verdenskrig – eller mod russerne efter krigen.

Historien om hvordan Imperiet var opstået, havde indgået i Lucas' fortælling fra starten, men han havde valgt at tilsidesætte denne ret komplicerede tanke for at tage den mere ligefremme historie om oprøret først.

Det er derfor vi finder den kronologisk omvendte rækkefølge af filmene, hvor episode IV–VI kom 1977–83, mens episode I–III kom 1999–2005.

Harrisons Fords karakter Han Solo blev skabt med klassiske westernhelte som inspiration.

© Lucasfilm/Rex/IBL

De såkaldte prequels var mere politiske og indviklede end forgængerne, og blandt andet derfor er de også mindre vellidte blandt fans af de tidligere film. Men de var en afgørende del af den historie, som Lucas ønskede at fortælle. Det var en advarsel til os alle om, hvordan et demokratisk samfund under pres frivilligt kan underkaste sig et diktatur.

Truslen mod demokratiet

I filmserien gives republikkens kansler, Palpatine, først særlige magtbeføjelser under en undtagelsestilstand, men
tager senere hele magten og udråber sig selv til kejser over et imperium. Alt sammen under parolen, at han vil skabe lov og orden i galaksen.

Til dette hændelseforløb findes der utallige historiske forbilleder – Julius Cæsar, Napoleon Bonaparte, Adolf Hitler – men da Lucas lavede sit første udkast i de tidlige 1970'ere, havde han et særligt, samtidigt eksempel i tankerne.

Som han udtrykte det, da han beskrev kejseren for sine medforfattere på Jediridderen vender tilbage: ”Han var en politiker. Richard M. Nixon var hans navn. Han undergravede senatet og tog til sidst over og blev en kejserlig fyr og han var virkelig ond.”

Så galt gik det jo heldigvis aldrig med Nixon, men det fik ikke Lucas til at opgive sin rolle som vagthund over det amerikanske demokrati. Da han endelig fortalte historien i episode II og III efter årtusindskiftet, var det George W. Bush han var bekymret over. Han tog tilmed Bushs berømte citat: ”Enten er I med os, eller I er med terroristerne” og gav det i let omskrevet form til den tragiske helt/skurk, Anakin Skywalker (Darth Vader): ”Hvis du ikke er med mig, så er du min fjende.”

Obi-Wan Kenobi og Jediriddernes karakterer er inspireret af japanske samuraier og kinesiske shaolinmunke.

© Lucasfilm/Zumapress/IBL


Østerlandske idealer

George Lucas gav sine film yderligere dybde og krydderi med andre historiske elementer, hentet fra alle verdenshjørner, lige fra det spirituelle Østen til ”Det Vilde Vesten.”
Jediridderne (repræsenteret i figuren Obi-Wan Kenobi) er Lucas' hyldest til østlig mysticisme og spiritualitet, især buddhismen. Kinesiske shaolin-munke og japanske samuraier tjente som forbillede for jedierne, og Lucas overvejede oprindeligt at lade Obi-Wan spille af den legendariske japanske skuespiller Toshiro Mifune. Kraften– "The Force" – som jedierne praktiserer, er dog mere en syntese af alle verdens store religioner – troen på at universet bliver styret af en bagvedliggende kraft.

Kejserens udslettelse af Jediordenen kan således ses som et sindbillede på de utallige eksempler fra historien, hvor et regime har gennemført pogromer mod religiøse grupper eller anderledes tænkende. Der er især en klar parallel til den franske kong Filip 4.s udrensning af tempelridderordenen i 1307.

Helte fra ørkenplaneten

”Det Vilde Vesten” optræder især i form af den kække smugler og revolvermand Han Solo og planeten Tatooine, der var hjem for begge seriens helte, Anakin og Luke Skywalker. Mere end noget andet sted i Star Wars-universet repræsenterer denne "ubetydelige" ørkenplanet ”The Frontier,” hvor barske nybyggere må kæmpe mod vilde dyr, barbariske indfødte (sandfolket) og total lovløshed ("røverhulen" Mos Eisley eller gangsterbossen Jabba the Hutt). "Frontier--ånden" siges at være karakteristisk og unik for den særlige amerikanske egenart.

Alle disse historiske paralleller udgør dog kun en del af fortællingen. Mindst lige så vigtige er de klassiske eventyr og myter. Dette præger især den personlige saga omkring Skywalker-familien – skæbnens udvalgte, der lader sig friste af det onde, overmod og fald, sønnens opgør med faren og dennes endelige udfrielse og tilbagevenden til det gode. Disse og mange andre temaer har været en central del af menneskehedens legender siden urtiden, og blev genfortalt mesterligt i moderne form af George Lucas i Star Wars.

Men det er en anden historie