Valby Gasværk 1964

En tidlig lørdag morgen i september 1964 hørtes et øredøvende brag over hele København. Valby Gasværk var sprunget i luften og havde skabt død og...

31. maj 2016 af Thomas Oldrup

En tidlig lørdag morgen i september 1964 hørtes et øredøvende brag over hele København. Valby Gasværk var sprunget i luften og havde skabt død og ødelæggelse. Københavnerne troede først, at der var kastet en på den tid så frygtede atombombe.

Tekst: Thomas Oldrup

Mange københavnere husker endnu, hvad de lavede lørdag den 26. september 1964 kl. 9.36 om morgenen. Et brag af den anden verden kunne høres over hele byen og langt ud i forstæderne.

Braget blev efterfulgt af en gigantisk paddehattesky. Folk, der var vokset op i en tid med stor frygt for en atomkrig, tænkte nærmest pr. refleks: ”Så er atombomben kastet”.

To, der ikke længere husker, hvad de lavede den morgen, var de to smede Thorvald Andersen og Villy Hansen. De havde fået besked på at smøre den store ventil 604 i målerhuset på Valby Gasværk. Arbejdet gik trægt. De to smede gik ned i målerhusets kælder, hvor de fjernede ventildækslerne for at komme til at smøre ventilens spindel og styr. De lod ventilhullerne stå åbne, for at ventilhuset kunne blive udluftet, og gik så til kaffe­pause.

Gas til hele byens ledningsnet

Imens sivede gassen ud gennem de åbne ventilhuller i kælderetagen. Gassen gik i forbindelse med luften og dannede knaldgas, der kunne antændes ved en enkelt lille gnist. Al udpumpning af gas fra værkets to store gasbeholdere til hele byens ledningsnet gik via måler- og pumpehuset.

Hvordan knaldgassen blev antændt, kunne ikke slås fast med sikkerhed. I arbejdstilsynets efterfølgende rapport gættes der på, at en gnist, måske fra et stykke tabt værktøj, kunne have antændt den. Resultatet blev i hvert fald et øresønderrivende brag.

Brændende bygningsdele fra målerhuset antændte gassen i de to store beholdere, og tårnhøje ildsøjler strakte sig mod himlen.

Branden i beholderne, der rummede henholdsvis 60 000 og 87 000 kubikmeter gas, aftog efter kort tid.

Vigerslev kirke mistede taget

Eksplosionen blev efterfulgt af en paddehattesky og en voldsom trykbølge. Den bredte sig som en vifte mod nord og skabte massive ødelæggelser i det omkring­liggende boligområde. Vinduer og døre blev blæst ind, og det regnede med nedfaldne tagsten og knust vinduesglas.

Det var et grufuldt syn, der bragte mindelser om krigen to årtier inden. Selve gasværket var en pulveriseret ruinhob. Intet hus i Valby havde et helt vindue. Hoveddøre blev suget af deres hængsler, og vinduer helt op til fem km fra eksplosionsstedet blev knust af trykbølgen. Vigerslev kirke havde mistet hele taget.

Folk blev væltet omkuld, fik forbrændinger, blev ramt af tag­sten og andre bygningsdele eller fik snitsår af knust vinduesglas. Redningsmandskabet fik de sårede væk. En systematisk gennemgang af de mange lejligheder fulgte, og de fandt 40 mennesker liggende kvæstede i deres egne lejligheder.

Nødlazaret på lokal skole

Godt 180 beboere fra boligområdet tæt på gasværket blev kørt til nærliggende hospitaler. Ikke kun ambulancer, men også taxaer og privatbiler kørte med de kvæstede. Med hvidt stof fastgjort til bilerne signalerede de katastrofekørsel. Kun 14 af dem, der blev bragt til hospitalerne, havde dog så alvorlige kvæstelser, at de skulle indlægges.

Der blev hurtigt oprettet et nødlazaret på Lykkeboskolen, der lå tæt på gasværksgrunden. Her blev omkring 30 med mindre snitsår og chok bragt hen og behandlet af samarit­ter fra Civilforsvaret samt af læger, der tilfældigvis befandt sig i området.

Kun få timer efter eksplosionen havde Civilforsvarets forplejningstjeneste, kommunens folkekøkkener og et antal kvinder fra socialtjenestens frivillige korps indrettet forplej­nings­centraler på Ny Østengårdskolen og Lykkebo­skolen. Herfra blev der frem til mandag morgen udleveret varm mad, kaffe med wienerbrød og smørre­brød til de lokale be­boere.

Fem dræbte ved eksplosionen

Det var nærmest et mirakel, at der ikke blev dræbt flere ved eksplosionen. De fleste steder læser man, at der blev dræbt fire i alt, men det korrekte antal er fem.

Tre af dem var gasværksarbejdere. De to smede, den 60-årige Thorvald Andersen og den 46-årige Villy Hansen, der havde arbejdet i målerhuset, samt den 56-årige kedelpasser August Secher Vestergaard.

En 71-årig bogbindermester Carl Christoffersen, der befandt sig i en bagerforretning på hjørnet af Vigerslev Allé og Langagervej, døde af chok. En regnelærer fra Lykkeboskolen, Dahlman Olsen, der kom cyklende ad Vigerslev Allé, blev ramt af nedfaldende bygningsdele. Han døde først nogle måneder senere af sine kvæstelser.

Senere konsekvenser

Uheldet skyldtes en menneskelig fejl. Ansvaret for ulykken skulle dog alligevel placeres. Det blev lagt på driftsbestyreren Børge Sick, der blev anklaget for at have overtrådt arbejderbeskyttelsesloven og idømt en bøde på 500 kr.

De materielle skader i boligområdet løb op i mere end 11 mio kroner, der svarer til omkring 110 mio i nutidens mønt. Hertil kom dog de langt større materielle ødelæggelser på selve gasværket. Efter eksplosionen blev Valby Gasværk ikke genopbygget. I stedet blev en større del af grunden udlagt til boliger og grønne områder.

Undersøgelser af jordbund og grundvand på den gamle gasværksgrund i 1980’erne viste dog, at dele af grunden var stærkt forurenet af tjære og cyanid. I dag er det sted, hvor det gamle gasværk lå, ikke markeret på nogen måde, men endnu bærer et par navne i området mindelser om fortiden: Retortvej og Kulbanevej. Men braget fra gasværket lever videre i de mange lokales erindring.