Opfindelsen uret

De første mekaniske ure var upålidelige. Med tiden kom uret dog til i høj grad at forandre menneskers hverdag, og tid blev en vare, der kunne sælges og...

31. maj 2016 af Magnus Västerbro

De første mekaniske ure var upålidelige. Med tiden kom uret dog til i høj grad at forandre menneskers hverdag, og tid blev en vare, der kunne sælges og købes.

Tekst: Magnus Västerbro

Man kan ikke sige præcis, hvornår det første mekaniske ur blev konstrueret, selvom det meste tyder på, at det skete i Europa i slutningen af 1200-tallet. Middelaldermanuskripter fra den tid taler om en ny form for kostbare ure. Men det ord, de bruger i begyndelsen – horologium – var det samme som for andre allerede eksisterende tidsmålere, fx solure og vandure. Det betyder, at man ikke kan være sikker på, hvilken form for ur nogle af disse tekster hentyder til.

Usikkert, hvor de blev bygget

Præcis som når det gælder mange andre store opfindelser, findes der forskellige meninger om, i hvilken del af verden de første mekaniske ure i grunden blev bygget. En del mener, at de store astronomiske ure, der blev bygget i Kina i 1000-tallet, bør regnes med som de første mekaniske ure. Men det er tvivlsomt. De kinesiske ure var ganske vist avancerede konstruktioner, men de byggede alle på vandurets princip – hvor en vandstråle blev brugt til at måle tidens gang.
De banebrydende mekaniske ure, som man begyndte at konstruere i Europa i middelalderen, fungerede derimod på en anden måde. Akkurat som de kinesiske ure brugte de en såkaldt spærrehage for at regulere, hvordan urværket snurrede rundt. Men det, der fik de europæiske ure til at gå, var lodder, dvs. vægte, der gik op og ned. Det gjorde dem uafhængige af fx kulde, hvilket vandurene ikke var. Vandet frøs jo, når det var koldt.

Brugte loddernes bevægelse

Vægtene i det mekaniske ur drev et urværk, som på sin side fik tidsmåleren til at bevæge sig. Og det var her, den store nyhed lå – de mekaniske ure brugte loddernes bevægelser til at måle tiden. Dette var de nye ures store tekniske landvinning. At måle tiden i en bevægelse, som går frem og tilbage i stedet for at måle en vand- eller sandstråle som i ældre ure, var en revolution og lagde grunden til alle senere mekaniske ure.
Det første sikkert dokumenterede mekaniske ur blev konstrueret i 1336 af englænderen Richard af Wallingford. Han nedskrev en så detaljeret beskrivelse af, hvordan hans ur virkede, at man har kunnet rekonstruere det i moderne tid. I den sidste halvdel af 1300-tallet bredte Wallingfords opfindelse sig ud over Europa.

Behov for punktlighed

Urene blev ved med at udvikle sig i Europas klostre, hvor man havde et stort behov for punktlighed. Gudstjenester skulle fx gennemføres på bestemte tidspunkter på døgnet, også somme tider om natten, hvor soluret ikke var til nogen hjælp.
Senere blev de nye ure placeret i klokketårn midt inde i byerne og fik da større betydning for almindelige mennesker. Disse ure var dog ikke specielt nøjagtige, og det var sandsynligvis ikke før 1500- og 1600-tallet, inden de for alvor begyndte at påvirke samfundet i større stil.
Men da de mekaniske ure først var blevet nøjagtige, blev der flere af dem, og de blev et vigtigt indslag i menneskers liv. Man begyndte bl.a. at bruge ure til at regulere arbejdstiden – i starten i miner og tekstilfabrikker.

Med tiden fik uret større og større indflydelse over flere dele af samfundet. Økonomihistorikeren Lewis Mumford har fremhævet uret som den vigtigste forklaring på den industrielle revolution i 1700-tallets England. Uret gjorde det nemlig muligt at betragte tiden som en vare, der kunne købes og sælges. Urene bidrog derfor til at øge kravene til effektivitet. I det fremvoksende industrisamfund fik undersøgelsen af, hvordan man bedst udnyttede arbejdstiden, stor betydning, og begrebet ”tid er penge” blev født.
Samtidig begyndte mennesker allerede tidligt at protestere mod urets magt over deres liv. Derfor er det ikke så underligt, at mange i dag tager uret af, når de er på ferie – som en måde at markere, at så lever man et friere liv.

Læs mere: Revolution in Time, Clocks and the Making of the Modern World af David Landes (2000)