Nostradamus med astronomiska instrument i sitt arbetsrum.

Nostradamus med bøger og astronomiske instrumenter
i sit arbejdsrum. 

© Bettmann/Getty

Nostradamus forudså fremtiden

Nostradamus var spåmand ved den franske dronning Katarina Medicis hof i 1500-tallet. Hans bog Profetierne anses af hans tilhængere for at have forudset de fleste store historiske begivenheder.

19. november 2017 af Pelle Stampe

Helt frem til vore dage er spåmanden Nostradamus omgærdet af mystik – og han har selv været med til at sætte gang i de mange myter om hans på­ståede overnaturlige evner. I første vers af hans mest berømte bog, Profetierne, skriver han:

På bronzestolen jeg sidder stille, profet,

i skjul arbejder når dagen skifter kurs;

en flamme, som slår lidt af ensomheden,

giver liv til det, som ikke forgæves troede.

På grund af dette vers og en række historier om hans liv, er myterne om Nostradamus blevet bedre og bedre som tiden er gået, selvom hans bøger også var populære i hans egen levetid for 500 år siden.

En begavet dreng

Nostradamus’ dåbsnavn var Michel de Notredame. Han blev født i 1503 i den lille sydfranske by Saint-Rémy-de-Provence som søn af en kornhandler. Farfaren var oprindeligt jøde, men var konverteret til katolicismen på grund af jødeforfølgelserne og tog herefter efternavnet Notredame.

Michel var en begavet dreng. Allerede som 15-årig begyndte han på universitetet i Avignon, men året efter blev han tvunget til at afbryde studierne, da pesten brød ud. I stedet valgte Michel at læse til apoteker og blev hurtigt kendt for at udvikle ”rosenpillen,” man mente beskyttede mod pesten. Julius Caesar Scaliger, en af renæssancens ledende videnskabsmænd, hørte om pillen. 

Opfandt piller mod pest

Han inviterede Michel de Notredame til den sydfranske by Agen, for at de sammen kunne udvikle et lægemiddel mod pesten. Her mødte Michel de Notredame også sin første kone, som han fik tre børn med. Men i 1534, kun tre år efter deres bryllup, blev Michel tvunget til at indse, at hverken hans rosenpille eller pestforskning nyttede noget, da hans familie mistede livet til sygdommen. 

Porträtt på astrologen och siaren Nostradamus.

En spådom om kongen gav Nostradamus en stilling ved det franske hof.

© Rex/IBL bildbyrå

Magi mot pesten

Knust af familiens død begyndte han at rejse rundt i Frankrig og Italien, hvor han arbejdede som apoteker og pestlæge i mere end ti år. Det var under disse rejser, at han begyndte at interessere sig mere og mere for det overnaturlige og astrologi.

På denne tid domine-re-de overtroen, og ingen var mere overtroiske end pestlægerne. Alle midler, bønner og ritualer blev anvendt i kampen mod denne sygdom, som ingen kunne stille noget op imod. Man håbede, at patienterne kunne helbredes med magi og besværgelser, og lægerne tegnede ofte cirkler omkring sygesenge for at hidkalde åndernes hjælp.

Ændrede navn til Nostradamus

I begyndelsen af 1547 slog Michel de Notredame sig ned i Salon-de-Provence, hvor han igen giftede sig. Her begyndte han en ny karriere som spåmand. Fra 1550 udgav han en almanak og ændrede samtidigt sit navn til det mere mystisk klingende Nostradamus.

Udover helligdagene var hans almanak fyldt med horoskoper og forudsigelser for det kommende år. Bogen blev en stor succes, og frem til sin død i 1566 udgav han en eller flere hvert år. Almanakkernes popularitet betød, at mange opsøgte Nos-trada-mus for at søge råd og vejledning og få lagt deres horoskop. Foruden almanakkerne arbejdede Nostradamus også med et værk, som han kaldte for Profetierne – den bog som ville gøre hans navn verdenskendt for eftertiden.

”Profetierne” blev det store værk

En af Nostradamus’ profetier omhandlede en trussel mod den franske kongefamilie. Han blev derfor kaldt til hoffet. Nostradamus frygtede, han ville blive halshugget for majestætsfornærmelse, men i stedet bad dronningen, Katarina Medici, ham om at lægge et horoskop for hendes barn. I denne forbindelse forudså Nostradamus kong Henrik 2.s død:

Den unge løve skal overvinde den ældre

på slagmarken i duel den mister livet,

i et bur af guld hans øjne gennembores:

To sår i et, den ene lider en grusom død.

Nostradamus stora verk Profetior som många än idag ser som en sann förutsägelse om framtiden.

Det første oplag af Nostradamus’ ”profetier” udkom i 1555. De meget vage formuleringer gør det muligt at tolke spådommene som forudsigelser for flere forskellige hændelser.

Henrik 2. døde efter en turnering

Spådommen var forbløffende præcis. Kongen døde efter en ridderturnering i 1559, hvor modstanderens lanse splintredes og en af splinterne røg gennem kongens guldvisir og gennemborede hans øje og hals. Henrik døde efter ti dages smerter. Både kongen og hans yngre modstander havde en løve på deres våbenskjolde. Alt i profetien syntes at stemme.

Dette blev brugt som bevis for Nostradamus’ evne til at se ind i fremtiden. Problemet med denne profeti er, at den ikke var med i den første udgave af hans bog som udkom fire år før kongens død, men der-imod i en, der blev trykt 55 år senere. Men Nostradamus må trods alt have overbevist enkedronningen Katarina, for hun udnævnte ham som personlig rådgiver, hofastrolog og livlæge.

Nostradamus’ spådomme

Profetierne blev udgivet i fire dele imellem årene 1555–58. De indeholdt sammenlagt 1 000 forudsigelser, men kun 942 af dem er bevarede. Til forskel fra hans spådomme i almanakkerne, strakte profetierne nu længere frem end blot det kommende år, men fælles for alle forudsigelserne er, at der ikke angives årstal. De fleste handlede om katastrofer: Pestudbrud, jordskælv, krig, oversvømmelser, brænde, invasio-ner, mord, tørke og slag. Nogle katastrofer var forudsagt i meget generelle vendinger, andre handlede om enkeltper-soner eller bestemte grupper af mennesker. Nogle af spådommene omhandlede specifikke byer og lande.

Da Nostradamus’ bog udkom, var der kun gået 25 år, siden reformationen havde delt det kristne Europa midt over. Mistænksomheden mod alle afvigelser i troen var stor indenfor den katolske kirke, og inkvisitionen bekæmpede alle sådanne tendenser.

I 1500-tallet havde det, vi kalder astrologi, en meget stor indflydelse på folks liv. Maleri af Antoine Caron, en af Katarina Medicis hofmalere.

© Everett/IBL bildbyrå

Nostradamus anså sig selv som astrolog

Af frygt for kirkens reaktion, forvanskede han bogens indhold ved at anvende ordspil og blande græske, italienske og latinske ord ind mellem de franske. Han fik dog aldrig nogen problemer med kirken, der som alle andre på dette tidspunkt, troede fuldt og fast på astrologi og profetier. Bogens sprog fik i stedet mange til at tro, at Nostradamus var gal.

Ifølge Nostradamus selv var han ikke profet i ordets oprindelige forstand.

”Nogle af profeterne forudsagde store og fantastiske ting. Men hvad mig angår, vil jeg ikke på nogen måde tildele mig selv en sådan titel,” skrev han i et brev til Henrik 2. i 1558. Nostradamus så sig selv som astrolog, og hans profetier byggede ikke på magi, men på astrologiske forudsigelser. I den forstand var han strengt "videnskabelig."

Astrologien blev i middelalderen delt ind i en medicinsk, meteorologisk og forudsigende astrologi. Medicinsk og meteorologisk astrologi blev anset som videnskabelige og blev brugt til at kure-re sygdomme og forudse vejret. Alle troede på, at planeternes positioner påvirkede livet på jorden.

Derimod blev forudseende astrologi – det som vi i dag kalder astrologi – anset som plattenslageri. Blandt datidens professionelle astrologer blev Nostradamus set som en bedrager. Nostradamus benyttede sig af den komparative astrologi. Han sammenkædede store historiske begivenheder med planeternes positioner. Når planeterne igen stod samme sted, ville en lignende begivenhed finde sted. Derfor handlede Nostradamus’ forudsigelser tit om stærke mænd, fordi han kopierede værker fra antikkens astrologer, der lagde horoskoper for de romerske kejsere. Nostradamus omskrev da forudsigelserne og udgav dem i hans bøger, men han begik mange fejl i sine afskrivninger, hvilket i århundreder har ledt til yderligere fejl og misforståelser.

Et horoskop viser himmellegemerne og andre astrologiske fænomeners positioner ved eksempelvis en fødsel.

Lånte fra Livius og Plutarch

Nostradamus lånte også fra kilder, der ikke beskæftigede sig med astrologi. Mange afsnit stammer fra klassiske forfattere som Livius, Sueton og Plutarch. På Nostradamus’ tid blev det ikke betragtet som plagiat, men derimod som en lærd og respektfuld gestus overfor de store mestre. Desuden lånte han mange begivenheder fra middelalderens krønikeskrivere, særligt fra Froissarts krønike om Hundredårskrigen.

Alle hans astrologiske referencer er næstet ordret taget fra værket Livre de l'estat et mutations des temps fra 1550, mens hovedkilden til hans profetier er bogen Mirabilis Liber – en samling ældre profetier. De var skrevet på et svært forståeligt latin, som Nostradamus oversatte til fransk.

Fejl og vage formuleringer

Desuden skrev Nostradmus på middelalderfransk, der skiller sig væsentligt ud fra nutidens franske. Ord som havde én betydning i 1500-tallet, kan i dag have en helt anden. De fleste oversættelser af Profetierne bygger på andre oversættelser og ikke Nostradamus’ originale skrift. Derfor er der mange oversættelsesfejl i de senere udgaver.

Men det virkeligt store problem – og grundlaget for bogens popularitet – er de vage formuleringer. Hver profeti kan beskrive flere hændelser:

Ved den 45. grad vil himlen brænde

og kampen nærmer sig den Nye by:

en vældig flamme skyder op –

ak, da har Normannerne vist deres magt.

Denne profeti er blevet tolket som en spådom over det første terrorangreb mod World Trade Center i 1993. Men i 1995 handlede den om Hale-Bopp kometen og i 1996 om et mystisk flystyrt udenfor New York. Historikere ser denne profeti som et klassisk skoleeksempel på en spådom, som kan passe på næsten alting.