Medlemmer af kommunist­­partiets PKIs ungdoms­afdeling føres væk. Mindst en halv million mennesker blev dræbt under militærjuntaens massakre.

© AP Photo/TT

Militærkup udløste massemord på ørigets kommunister

For 50 år siden blev Suharto præsident i Indonesien efter at have massakreret sine modstandere.

21. marts 2017 af Anna Sternfeldt

Da USA så kommunismen vokse sig stærk i Indonesien, hjalp CIA general Suharto med at iscenesætte et militær-kup i 1965. Siden satte Suharto en af historiens værste massakrer
i gang for at udrydde alle kommuniste
r.


Sukarno styrede Indonesien i over 20 år.

© John Florea/The LIFE Picture Collection/Getty

Indonesiens kommunistparti PKI, som i starten af 1960’erne var verdens tredjestørste, havde planer. De ville overtage magten og havde i hemmelighed opmagasineret våben, som de havde fået fra Kina. De havde gravet tusindvis af grøfter, hvor alle ligene skulle begraves efter magtovertagelsen. Om natten, 30. september 1965, udførtes kuppet. PKI kidnappede syv officerer i Jakarta og førte dem til udkanten af byen.

Medlemmer af partiets kvindegrup-pe Gerwani udførte et orgie, hvor de dansede nøgne mens de torterede og kastrerede de kidnappede mænd med barberblade. Mændene blev siden henrettet og smidt i en brønd, der så blev fyldt op med jord. Sådan blev hændelsen i hvert fald beskrevet i den antikommunistiske propaganda, som siden blev spredt i Indonesien, efter at militæret overtog magten i oktober 1965.

Ville stoppe et kup

Det som i virkeligheden skete, var at en gruppe indenfor hæren, som kaldtes 30. september-bevægelsen, angreb og dræbte seks indonesiske generaler for at stoppe, hvad de påstod, var et planlagt CIA-støttet kup mod landets præsident Sukarno. Han havde efter 2. verdenskrig ledet landets uafhængighedskamp mod kolonimagten Holland og siden udviklet en nationalistisk, antiimperialistisk og i løbet af 60’erne mere og mere socialistisk politik.

30. september-bevægelsens kup blev stoppet af chefen for hærens reservestyrker, general Suharto, som hurtigt nedkæmpede bevægelsens soldater. Skylden for kuppet blev lagt på det stærke kommunistparti for at motivere den klapjagt på landets kommunister, som blev udløst.

Propagandaen var så stærk, at næsten ingen i Indonesien betvivlede den. I stedet støttede de forfølgelser af alle kommunister og deres sympatisører. Ifølge Suharto var kommunismen en sygdom, som skulle udryddes. Det var nok at være beslægtet eller ven med en kommunist for at komme i problemer. Også mange etniske kinesere, fagforeningsaktive og personer, som støttede præsident Sukarno, blev stemplet som kommunister og faldt som ofrer for de massakrer, der fulgte.

Sultede ihjel i arbejdslejre

Militæret lod ofte muslimske grupper og studenter udføre massakrerne. De som ikke blev dræbt, blev sat i arbejdslejre under hårde forhold. Tortur hørte til hverdagen og mange sultede ihjel. Overlevende har fortalt, at de for at overleve spiste blade, snegle, slanger, rotter, hunde og katte, som de fandt i rismarkerne, hvor de arbejdede. En del tog livet af sig. Mange kvinder blev voldtaget og andre fik at vide, at deres mænd var blevet halshugget og hovederne smidt ud i floden.

Kommunistpartiets bygninger i Jakarta nedbrændes den
13. oktober 1965.

© Carol Goldstein/Keystone/Getty

Sukarno havde været præsident i Indonesien siden selvstændigheden i 1949. Han talte imod kolonialisme, imperialisme og kapitalisme og gav sin støtte til PKI, hvilket der ikke blev set med blide øjne på i USA og andre lande i Vesten. Et tidligere hemmeligstemplet dokument afslørede for nylig, at USA’s præsident Eisenhower allerede i 1953 havde bestemt, at Sukarnos magt skulle mindskes og begrænses til Java. Man ville beskytte amerikanske olieinteresser på Sumatra, men også på andre øer.

I 1957 startede USA en af sine hemmelige aktioner, og CIA sendte våben og udrustning til en hær på Sumatra. Året efter blev planerne afsløret, og USA vendte sig i stedet til den indonesiske general og antikommunist Nasution, som sendte officerer på uddannelse i USA.

Kommunister fik skylden

Flere historikere mener, at det var USA og det indonesiske militær, som, sammen med religiøse grupper og økonomer, iscenesatte kuppet den 30. september 1965. Skylden for mordet på officererne under kuppet blev lagt på PKI, som man hævdede havde grebet ind for at stoppe CIA’s forsøg på at styrte Sukarno.

Der findes mange forskellige tolkninger af hændelserne omkring kuppet, men meget tyder på, at general Suharto på forhånd vidste, hvad der var i gang. Derfor kunne han uden videre overtage ledelsen af militæret blot nogle timer efter kuppet. Han gjorde intet for at kontakte kupmagerne, som alle var personer han kendte. I stedet påstod han, at de var et redskab for PKI, og alle på nær én blev henrettet efter vilkårlige retssager. Noget bevis for at PKI havde med kuppet at gøre, er aldrig fremlagt.

Suharto var Indonesiens præsident og diktator 1967–98.

© Beryl Bernay/Getty

Efter kuppet satte Suharto præsident Sukarno i husarrest og tog kontrol over regeringen. CIA havde sammensat en liste over landets ledende venstreorienterede personer, et dokument som havnede i Suhartos hænder. Siden brugte regimet denne liste til at strege navne over ét efter ét.

Drab i månedsvis

I de kommende måneder blev der dræbt mindst en halv million og måske så mange som tre millioner mennesker, som var kommunister eller måske sympatiserede med PKI. Først i foråret 1966 aftog drabene. I en CIA-rapport blev massakren sammenlignet med Holocaust og udrensningerne i Stalins Sovjetunionen i 30’erne og i Maos Kina i 50’erne.

I 1967 sørgede Suharto for selv at blive valgt til præsident og lovede at ”den nye orden” skulle indføres. En gruppe USA-uddannede indonesiske økonomer, kaldet ”Berkeley-mafiaen”, spillede en afgørende rolle for landets nye indretning.

Eftersom Suharto ikke forstod meget omkring finansielle problemstillinger, fik de stor indflydelse og indførte hurtigt regler, som fx tillod udenlandske firmaer selv at håndtere deres indtægter i landet. Andre nye love bidrog til at dræne landets naturressourcer.

Den tyvagtigste diktator

Trods sin økonomiske uvidenhed havde Suharto sin egen økonomiske agenda. Han indførte en systematiseret korruption på alle niveauer i samfundet i et omfang, som ingen havde gjort tidligere. Korruptionen og den udbredte nepotisme forvrængede hele Indonesiens økonomi. Blandt andet indførte Suharto reglen om, at en vis del af statsansatte tjenestemænds løn skulle gå til velgørenhed, hvilket meget også gjorde, men fra 80’erne sev disse beløb også videre til Suharto og hans kumpaner.

Suharto ejede 1 247 firmaer, da han forlod magten i 1998. Hans families samlede formue var på 35 milliarder USA-dollars. I 2004 udnævnte Transparency International, en global organisation som bekæmper korruption, Suharto til historiens største kleptokrat (dvs en regent som beriger sig selv).

Bødler og ofre er gamle nu

Da en tiltale mod Suharto omsider blev rejst i 2007, var hans helbred blevet dårligt og han døde året efter. En tiltale for forbrydelser mod menneskeheden kom aldrig på tale.

Ingen andre er blevet tiltalt for begivenhederne i 1965–66. Mange mener, at Indonesien fortsat lider under et nationalt traume. Næsten hver eneste familie rummer enten mordere eller ofre, og de lever endnu side om side. Det er som om landet venter på at de sidste ofre, som nu er gamle, skal dø ud, så man slipper for pinlige spørgsmål og så man langt om længe kan glemme en af historiens værste massakrer.

Derfor blev den prisbelønnede dokumentarfilm The Act of Killing så kontroversiel i Indonesien. Præsidentens talsmand hævdede i en udtalelse efter premieren i 2012, at den gav et falsk billede af hændelserne. Opfølgeren The Look of Silence vandt en pris i Venedig sidste år og vises i biografer 2015.