Spanske soldater dræbte tusindvis af mayasoldater efter invasionen i 1500-tallet.

© AKG/North Wind Picture Archives/Scanpix

Mayariget dominerede i flere tusinde år

I flere tusinde år dominerede Mayariget i Centralamerika. Kulturen var præget af en generelt høj læsefærdighed og udviklet astronomi, men også af blodige menneskeofringer.

29. november 2017 af Helene Gustafsson

Folkemasserne trænger sig frem til det hellige vandhul i byen Chichen Itza, der ligger i vore dages Mexico. Alle er kommet for at se de planlagte menneskeofringer. I spændt forventning ser de til, mens det lange reb bliver fæstnet omkring kroppen på hvert enkelt offer, og i det øjeblik, røgen holder op med at stige til vejrs fra alteret ved siden af, bliver de sammenbundne mennesker slynget ud over kanten. Dødsskrigene giver genlyd langs kalkstensvæggen, mens ofrene styrter ned i det dybe, grønne vand. Tilskuerne tager straks nogle skridt tilbage fra vandhullets kant. Nu kan de bare håbe på, at guderne er blevet formildet.

Cenote Sagrado offerplads

Ingen ved, præcis hvordan de frygtelige offerritualer i grunden foregik i 900-tallet e.v.t. Da man trak vod i vandhullet, på spansk kaldet Cenote Sagrado, fandt man ud over keramik og stengenstande også en stor mængde menneskeknogler, hvilket beviser, at ofringer rent faktisk fandt sted netop der. Man ved også, at mayafolket af religiøse årsager benyttede sig af åreladning af bl.a. kønsorganerne, hvilket spanierne betragtede som aldeles vederstyggeligt og straks satte en stopper for ved deres ankomst i 1500-tallet. 

Maya: en indiansk højkultur

Med maya menes folk fra en region i Mellemamerika, hvor der indgår områder i det nuværende Mexico, Guatemala, Belize og Honduras. Folk i dette område havde fælles sprog og tildels fælles kultur, selvom den enkelte mayastamme havde sine egne traditioner. Mayarigets storhedstid varede flere tusind år, og det bestod af op mod 80 bystater. De mest fremtrædende byer var Tikal i Guatemala og Palenque i Mexico, som var styret af konger med guddommelig status.

Mayafolket levede især af jordbrug. Afgrøder som majs og bønner var basisfødevarer. Menneskene kunne læse og havde en avanceret billedskrift, men de er især kendt som sofistikerede matematikere og astronomer. Astronomi og religion var to sider af samme sag,
eftersom himmellegemerne blev betragtet som guder, der havde indflydelse på menneskenes liv. 

Tusindvis af tilskuere samledes for at se pok-a-tok-boldspillene.

© National Geographic

For at formilde guderne og opretholde universets balance ofrede man mennesker med jævne mellemrum. Som hos aztekerne skete det, at præster i et blodigt ritual flåede offerets hjerte ud. Andre ofre blev druknet i specielle vandhul.

Pok-a-tok fremfor krig

Også boldspillet pok-a-tok hang sammen med religion. Spillernes overlevelse afhang af spillets resultat. Denne idrætsform er også blevet tolket som en måde, hvorpå forskellige mayastammer løste konflikter med boldspil i stedet for med en endnu mere blodig krig. Taberne blev ofret.

Reglerne kendes ikke helt, men to hold med 2–7 spillere på hver kæmpede for at holde bolden i spil ved hjælp af hofterne. Et hold fik point, når bolden røg i den lodret placerede ring, der var sat fast i boldbanens væg. Bolden var lavet af gummi og vejede derfor lige så meget som en vandmelon. Skader var almindelige, og spillerne, som næsten udelukkende var mandlige krigere, bar derfor hjelm og andre former for beskyttelse. Man har fundet rester af hundredvis af boldbaner i mayaområdet, den største i Chichen Itza.


Flere forskellige mayakalendere

Mayaindianernes astronomiske viden hang dog ikke kun sammen med religonen. Den avancerede matematik, der skulle bruges til kalenderudregningerne, blev også brugt til at beregne værdien af forskellige handelsvarer. Systemet var så gennemtænkt, at maya kunde skabe et hvilket som helst nummer ud fra kun tre symboler: en prik for et, en vandret streg for fem samt yderligere et symbol for nul. Maya var i øvrigt den første kendte civilisation, der brugte tallet nul.

Mayaernes kalendersystem var meget avanceret og bestod af en række forskellige kalendre. Den mayakalender, som nogenlunde ligner den, vi bruger i den vestlige verden, er haab, bestående af 365 dage, hvilket viser, at man i princippet havde en korrekt opfattelse af et solårs længde. I rituelle sammenhænge brugte man kalenderen tzolkin, men den mest myteomspundne blev kaldt baktun og omfattede en periode på 394,26 solår.

Mayafolket havde forskellige kalendere. Haab (herover) fulgte solåret.

© Thinkstock

Ifølge en populær misforståelse forudsiger den, at verden går under
i december 2012, når den store cyklus i den lange udregning er tilendebragt. Men det, der sker, er bare, at baktun 13 ender, og baktun 14 går i gang. 

Et mere end tusindårigt rige

Mayafolket har en over 2 500 år gammel kultur, men riget blomstrede mest i et par århundreder efter år 250 e.v.t. Her opførte man mange af de fantastiske bygningsværker og templer, der stadig findes i området.

Ca. år 770 begyndte riget at knage i fugerne. Den kongelige elites politiske og økonomiske magt mindskede, især i det sydlige lavlandsområde; det som i dag er det nordlige Guatemala, Belize og dele af Yucatan-halvøen i Mexico.

Mange flyttede mod nord, hvor flere mayabyer fortsatte med at blomstre i hundredvis af år, bl.a. Chichen Itza.

Forskerne er uenige om årsagen til imperiets kollaps, men måske skyldtes det interne stridigheder og oprør eller ydre omstændigheder som jordskælv, klimaforandringer og tørke. Måske skyldtes det, at mayaerne udpinte jorden med deres jordbrug. Der er sikkert flere grunde til, at en så stor civilisation gradvist kollapsede. 

Spanierne erobrede Mayariget

Årsagen til det endelige kollaps i 1500-tallet er dog lettere at få øje på.
I 1400-tallet, samme århundrede som Konstantinopel blev erobret af tyrkerne, og Jeanne D'Arc blev brændt på bålet i Rouen, rasede en borgerkrig i Mayaimperiet. Det medførte en yderligere svækkelse af riget. Da spanierne ankom i starten af 1500-tallet, kunne de bare tage for sig. De erobrede simpelthen landet og udnyttede befolkningen til at udvinde områdets værdifulde naturressourcer.

Mayaernes bue og pil og spyd var ikke meget værd over for spaniernes kanoner. Landet faldt snart i fjendens hænder. Lokalbefolkningen blev påtvunget en fremmed religion, deres skikke blev udslettet, liv smadret og smitsomme sygdomme bredte sig hurtigt. 170 år tog det for spanierne at opnå total kontrol over mayafolkets land. Den sidste udpost Tayasal, i vore dages Guatemala, lå dybt inde i junglen og faldt først i spaniernes hænder i 1697.