Marie Tussaud laver en voksmaske efter Marie-Antoinettes hoved. Scene fra Madame Tussauds vokskabinet i London. 

Madame Tussaud: Forretninger ved guillotinen

Under Den Franske Revolution var Marie Tussaud tæt på at blive et hoved kortere. Men fordi hun var så god til at lave dødsmasker i voks af guillotinens ofre – nogle var tidligere venner ved hoffet – reddede den unge kvinde livet.

30. juni 2017 af Thomas Oldrup

Det er nat i Paris. Udefra lyder råb og skrål fra de blodtørstige folkemasser, der har samlet sig om guillotinen på Revolutionspladsen. Pludselig banker det på døren. Da den unge Marie Grosholtz åbner, bliver hun ført bort af soldater sammen med sin mor og moster. De tre bliver låst inde på kvindeafdelingen i det berygtede fængsel La Force. Her får de skrækslagne kvinder at vide, at de mistænkes for at være kongetro, en anklage, som i disse ophidsede tider er det samme som en dødsdom. Deres hår bliver klippet af for at lette den ventede halshugning. Blandt de andre i cellen, hævdede Marie senere, var også den smukke Joséphine, der senere skulle blive kejserinde Bonaparte.

Først efter et par angstfyldte dage i fængslet får de tre at vide, at de er fri til at gå. De revolutionære har opdaget, at de kan drage nytte af den unge kvindes viden om at fremstille voksfigurer.

Boede på Versailles

Sit bedre kendte efternavn Tussaud fik Marie Grosholtz først, da hun efter revolutionen giftede sig med en fransk ingeniør. Marie kunne ikke nægte, at hun havde haft gode forbindelser til den kongelige familie i Versailles. Kun 17 år gammel blev hun ansat som kunstlærerinde for Ludvig 16.'s søster og blev indkvarteret i det kongelige slot, hvor hun blev vidne til kongefamiliens bizarre og dekadente luksusliv.

Marie Tussaud som voksdukke, afbilledet som 42-årig. Til venstre ses en tegning fra 1854.

Tvunget til at lave dødsmasker

Da Den Franske Revolution havde styrtet kongehuset, blev Marie tvunget til at tage afstand fra sine tidligere kontakter i det miljø, og det på den mest morbide måde: De revolutionære tvang hende til at lave dødsmasker af mange aristokratiske og kongelige personer, som hun havde kendt, mens de levede. Hun hævdede senere, at der blandt de afhuggede hoveder, hun måtte lægge i skødet og lave masker på, var dronning Marie Antoinette, hendes veninde prinsesse de Lamballe og kongens søster Élisabeth.

Evnen til at fremstille voksfigurer
reddede hende ikke kun fra guillotinens økse. Den grundlagde også hendes karriere som verdenshistoriens
mest kendte voksfigurmager. Marie Grosholtz voksede op i Bern i Schweiz uden far. Hendes mor arbejdede som husholderske hos lægen Philippe Curtius, som Marie kaldte onkel, og da han flyttede til Paris, rejste de begge to med. Curtius arbejdede ved siden af lægegerningen på at lave voksfigurer af mennesker i naturlig størrelse. Marie blev hans lærling, og allerede som teenager fremstillede hun en figur af en af samtidens mest kendte mænd, den franske filosof Voltaire. Senere lavede hun også figurer af andre kendte personer, som amerikaneren Benjamin Franklin og mange af revolutionens ledere.

Succes efter revolutionen

Efter revolutionen blev en del af hendes værker udstillet i et nyåbnet vokskabinet. Folk kom langvejsfra for at se den tidligere dronnings skræmmende vellignende dødsmaske.

Da Curtius døde i 1794, testamenterede han sin samling til Marie. Året efter giftede hun sig til efternavnet Tussaud, men udstillingen blev fortsat vist under den tidligere ejers mere kendte navn. Parret Tussaud fik to sønner, men ægteskabet var ikke lykkeligt.

Marie var hele tiden bekymret for familiens økonomi og arbejdede hårdt for at forsørge familien. Hendes mand var bedre til at bruge penge end til at tjene dem. 

Madame Tussauds vaxkabinett på översiktsbild från 1800-talet.

Allerede fra starten, på Baker Street i London, lokkede afbildningerne af kendte personer et stort publikum til. 

Flyttede til England

I 1802 blev hun inviteret til England, hvor man havde hørt om hendes flotte vokskabinet. Det var sikkert ikke let for hende at forlade sin mor, sin mand og sin kun toårige søn. Alligevel rejste hun med sin ældste søn og en enorm bagage – bestående af hendes mest berømte voksfigurer. Det var meningen, hun skulle være der i en måned for så at vende hjem med penge på lommen. Men Marie Tussaud vendte aldrig hjem igen. Hun blev godt modtaget i England, og i de næste 33 år rejste hun rundt i landet med sin udstilling. En fantastisk præstation med tanke på, at de fleste af den tids gifte kvinder aldrig arbejdede uden for hjemmet.

Hun rejste på elendige veje med sin søn og sin voksende samling figurer. I starten kunne hun knap et ord engelsk, men hun nåede alligevel frem og besøgte over 75 større byer på sin lange turné. Samtidig fik hun tid til at lave nye figurer til samlingen. På hendes udstillinger var der også andre genstande som en guillotineøkse, der var blevet brugt under revolutionen. Da Napoleonskrigen brød ud i 1803, blev det endnu sværere for hende at vende tilbage til Frankrig. Samtidig var hendes udstilling utroligt populær blandt briterne. I 1808 begyndte hun at vise figurerne under sit eget navn. Madame Tussaud var en gudsbenådet forretningskvinde og en visionær igangsætter. Uudtrætteligt forbedrede hun hele tiden sin udstilling for at lokke nye kunder til. 

En dukkemager opmåler forfatteren Agatha Christies ansigt.

© Getty/IBL

Skabte myten om sig selv

Først i 1835 slog Madame Tussaud sig permanent ned i London. Med hjælp fra sine sønner, som nu begge var hos hende, åbnede hun udstillingen i et hus på Baker Street. Hun blev ved med at være aktiv og sad i museets billetluge helt frem til sin død i 1850, hvor hun var næsten 90 år. Hun blev også længe ved med at fremstille nye voksfigurer, bl.a. af admiral Nelson og forfatteren sir Walter Scott. Den sidste voksfigur, hun skabte, var dog et selvportræt.

Hun brugte også sin alderdom på at nedskrive sine erindringer, som udkom i bogform i 1838. I memoirerne formede hun myten om sig selv – beretningen om kunstlærerinden ved hoffet, der blev tvunget til at fremstille dødsmasker for de revolutionære, og som senere blev en stærk og succesrig forretningskvinde.

Mange historikere har senere udvist skepsis over for hendes skildring. Fx er der ingen beviser på, at hun overhovedet besøgte Versailles. Også hendes påståede fødested Bern har man sat spørgsmålstegn ved, fordi oplysninger i kirkebøger peger på, at hun blev født i Strasbourg i 1761. Charles Dickens, der var en populær forfatter i hendes levetid, og som bl.a. skrev romanen En fortælling om to byer, der foregår under Den Franske Revolution, mente, at Madame Tussaud havde en yderst "fleksibel indstilling til sandheden".

Under alle omstændigheder lykkedes det Marie Tussaud at gøre sit eget navn til et stærkt varemærke. Mange af dem, der i dag står i kø til Madame Tussauds vokskabinet tror sikkert, hun er en opdigtet person. Uanset hvor sandt billedet af hende er, så var det hende selv, der fortalte om en ung kvinde, der lavede dødsmasker under Den Franske Revolution med afhuggede hoveder på skødet. I lighed med hendes voksfigurer virker det billede af hende skræmmende troværdigt, og så alligevel ikke helt ægte.