Krigsfremskridt i fredens tjeneste

Væbnede konflikter og militær oprustning har tit ført til tekniske og videnskabelige fremskridt, som har gjort stor nytte i fredstid. Fx blev radioen,...

Væbnede konflikter og militær oprustning har tit ført til tekniske og videnskabelige fremskridt, som har gjort stor nytte i fredstid. Fx blev radioen, radaren og konserves­dåsen fra starten af udviklet for at blive brugt i krig.

Tekst: Jakob Eberhardt

Året er 1915, 1. verdenskrig har været i gang i et års tid, og tyskerne har et stort problem: Det er ved at være slut med deres nitrattilførsel. Dette stof er nødvendigt for at fremstille ammoniak – som så bliver brugt ved fremstillingen af sprængstof. Tidligere har Tyskland importeret nitrat fra Chile, men efter det verdensomspændende krigsudbrud er dette umuligt.

Opfandt syntetisk ammoniak

Det lykkes den tyske kemiker Fritz Haber at løse problemet. Allerede inden krigen har han opfundet en metode til syntetisk fremstilling af ammoniak, men kun i mindre skala. Fritz Haber arbejder nu på højtryk, støttet af den tyske regering, på at finde en metode til at fremstille syntetisk ammoniak i tilstrækkeligt store mængder.
I slutningen af 1916 lykkes det Haber at producere store mængder ammoniak, og ved krigsslutningen fremstilles alt tysk sprængstof med hans teknik. Senere har man hævdet, at Habers opfindelse forlængede krigen med et år. Hvordan det så end forholder sig, døde hundredtusinder af soldater pga. hans arbejde.
Men ammoniak bliver ikke kun brugt til sprængstof. I dag indgår syntetisk ammoniak – som stadig fremstilles ved hjælp af Habers metode – bl.a. i produktionen af kunstgødning.

Stimulerer teknikudvikling

Dette er et eksempel på, at krig kan stimulere og fremskynde tekniske og videnskabelige fremskridt – fordi de kæmpende parter er tvunget til at være mere opfindsomme og hurtigere end fjenden, og fordi der tit bliver afsat store ressourcer. Habers opfindelse viser også, at krig eller truende konflikter kan føre til positive videnskabelige resultater, og at udviklingen af krigsmateriel kan medføre, at nye kundskaber og produkter bliver til gavn for civile.

Tak Napoleon for konserves
● Mad på champagneflasker – sådan lød vinderforslaget i en konkurrence udskrevet af den franske general Napoleon Bonaparte i starten af 1800-tallet. Vinderen, Nicolas Appert, havde opdaget, at maden kunne holde sig længere, hvis den blev hældt på champagneflasker, som så blev opvarmet og forseglet.
Årsagen til konkurrencen var, at Napoleon i 1800 havde været tæt på at tabe slaget ved Marengo. Østrigerne var nemlig gået til angreb på de franske soldater, mens disse havde været optaget af at skaffe proviant. Dette viste tydeligt, hvor sårbar datidens krigsførelse var. Med Apperts løsning kunne soldaterne koncentrere sig om at kæmpe. Desuden var hans konserveringsmetode enkel og billig, og maden kunne transporteres over lange strækninger.
I 1800 tallets første årti levede de franske tropper af konserves. Nogle år senere havde Apperts opfindelse bredt sig til det civile samfund. På omtrent samme tid begyndte det britiske militær at bruge metaldåser i stedet for flasker til at konservere maden.

GPS’en bygger på opfindelser fra 1500-tallet
● Kanonskytternes behov for øget træfsikkerhed resulterede i 1500-tallet i opfindelsen af teodolitten (et instrument til at måle vinkler) og i den matematiske metode triangulering.
Ved hjælp af disse metoder kunne kanonskytterne beregne afstanden til målet og dermed beregne, hvor projektilet skulle slå ned.
Triangulering ligger også til grund for vor tids GPS (Global Positioning System), moderne kommunikationsnetværk og overvågningssystemer.
Men der findes også andre eksempler på, at vi nyder godt af gamle kundskaber i vore dage. Da ingeniører ved den amerikanske rumfartsadministration NASA i 1960erne beregnede kursen til månen, brugte de ballistiske erfaringer fra 1700-tallets slagmarker. Ballistik, læren om afskudte projektilers bane, blev udviklet i forbindelse med opfindelsen af kanonen i Vesteuropa ca. år 1300.

Radioen lettede kommunikationen
● I maj 1897 fik man pludselig travlt i den engelske flåde. Den måned demonstrerede den italienske opfinder Guglielmo Marconi nemlig historiens første vellykkede radiokommunikation ved at sende radiosignaler over en afstand på fem kilometer. Englænderne var udmærket godt klar over, at deres værste rivaler, tyskerne, vidste, hvad de var i gang med. Derfor skyndte de sig straks at tilbyde Marconi at bygge radioapparater til den engelske flåde.

På trods af dette lykkedes det i de følgende år den tyske flåde, såvel som andre landes tropper til søs, at udruste deres skibe med radiosystemer, og under 1. verdenskrig blev radiokommunikationen et vigtigt led i krigsførelsen.
I 1920erne fik radioen sit store gennembrud i det civile samfund, ikke mindst pga. de mange færdigheder og idéer, som de militære radioeksperter, der vendte hjem efter verdenskrigen, sad inde med.
Det varede ikke længe, før endnu et praktisk kommunikationsmiddel dukkede op: Den trådløse felttelefon, som var en krydsning mellem en radio og en telefon. Den vigtigste af felttelefonerne, walkie-talkien, blev udviklet i USA under 2. verdenskrig, og den var sandsynligvis en betydningsfuld faktor i flere af de allieredes sejre.

Luftballoner var foregængere for flyvevåben
● Kun lidt over ti år efter, at de franske brødre Montgolfier havde opfundet varmluftsballonen i 1783, blev balloner brugt i militære sammenhænge. I slaget ved Fleurus i 1794 mellem Frankrig og Østrig kunne den franske ballonfarer Charles Coutelle observere fjendens tropper en time, før de kunne ses fra jorden.
Under den amerikanske borgerkrig 1861–65 og den fransk-tyske krig 1870–71 blev der også brugt balloner. I slutningen af 1870erne oprettede flere lande ballonkorps, en slags forgængere for flyvevåben med motoriserede fly.
Med tiden tog man også balloner i brug i videnskabelige sammenhænge. I starten af 1900-tallet foretog forskellige videnskabelige organisationer eksperimenter i stor højde. I forbindelse med ballonflyvning i 1912 opdagede fysikeren Victor Hess den stråling fra det ydre rum, som i dag kaldes kosmisk stråling. Også i vore dage bruger man balloner ved meteorologiske og astronomiske undersøgelser.

A-bombe gav medicinske landvindinger
● »Den største samling genier nogensinde,» kaldte den amerikanske general Leslie R. Groves de tusindvis af videnskabsmænd, ingeniører og teknikere, som i 1942 samledes under hans vinger på forskningslaboratoriet Los Alamos i delstaten New Mexico.
Gruppen havde kun en enkelt opgave: At udvikle verdens første atombombe, inden tyskerne nåede det. Det hele blev kaldt Manhattan-projektet, og efter kun tre år var bomben klar til at blive udløst over Hiroshima og Nagasaki – med katastrofale følger for civilbefolkningen i de japanske byer.

Det var en af historiens dyreste bedrifter. Omregnet til vore dages mønt blev der pumpet 50 mia dollar i projektet – et videnskabeligt arbejde af et hidtil uset omfang. Manhattanprojektet har dannet skole for efterfølgende storstilede programmer som Apolloprojektet, Hubble-teleskopet og den internationale rumstation ISS.
Arbejdet med den første atombombe resulterede under efterkrigstiden i væsentlige spin-off-effekter på videnskabeligt og teknologisk plan, bl.a. udviklingen af atomenergi og landvindinger inden for medicinalforskning.
Et eksempel er strålebehandling af kræft. Radioisotoper – som fx bruges ved organundersøgelse – og teknologien bag magnet­resonanstomografi (MRT-scanning) – hvor man kan vise tredimensionelle billeder af kroppen – er andre positive »bivirkninger» af den første atombombe.

Helikopteren evakuerede strandede
● Det var en ejendommeligt syn, der mødte tilskuerne på motormessen i udstillingscentret Deutschlandhalle i Berlin i 1938. Den berømte kvindelige testpilot Hanna Reitsch lavede flyveopvisninger med verdens første fuldt styrbare helikopter.
Syv år senere var helikoptermodellen så veludviklet, at den siges at være blevet brugt til at undsætte tyske tropper, som var på tilbagetog gennem Europa. Tyskerne var imidlertid ikke de eneste, der konstruerede den nye flytype. I USA arbejdede den russiskfødte ingeniør Igor Sikorsky på samme tid på at udvikle en helikopter. I 1941 satte han verdensrekord ved at være i luften i en time, 32 minutter og 26 sekunder.

Modellen Sikorsky R-4 blev verdens første masseproducerede helikop­ter, og sammen med efter­følgeren R-6 blev der fremstillet over 400 eksem­plarer til det amerikanske militær, inden 2. verdenskrig var til ende.
Allerede i 1944 blev en gruppe amerikanske soldater evakueret med en Sikorsky R-4 fra Burmas jungler, og i efterkrigstiden er helikopteren blevet et uundværligt redskab i såvel militære som civile sammenhænge – som fx ved undsættelse eller evakuering af strandede mennesker.

Krigen satte gang i penicillinforskning
● Da tusindvis af allierede soldater gik i land i Normandiet på D-dag, 6 .juni 1944, havde feltlazaretterne et præparat med, der skulle blive efterkrigstidens nye mirakelmiddel: penicillin.
Forskeren Alexander Fleming havde allerede i 1928 opdaget skimmelsvampens bakteriedræbende effekt. Men det var hverken lykkedes ham eller efterfølgende videnskabsmænd at fremstille tilstrækkeligt store mængder af præparatet. I begyndelsen af 1940erne betragtede den amerikanske regering udviklingen af penicillinet som et krigsprojekt af største vigtighed og ansatte hundredvis af kemiingeniører og biokemikere for at fremskynde forskningen.
Det tog lang tid at udvikle lægemidlet, men da kemikerne i det amerikanske Peoria Laboratorium i 1942 fik den idé at bestråle en skimmelsvamp, fik man held til at fremstille større mængder penicillin. Først da kunne en egentlig masseproduktion påbegyndes – til gavn for både soldater og civile med livstruende infektioner.

Radar reddede Royal Air Force
● De britiske luftstyrker, RAF (Royal Air Force), blev udsat for et ekstremt pres, da tyskerne i begyndelsen af 2. verdenskrig an­greb Storbritannien med deres Luftwaffe. Men takket være radaren blev briterne i stand til at udnytte deres flyve­våben optimalt.
Faktum er, at en radar til flyrekognoscering blev færdig i allersidste øjeblik. Radaren havde ganske vist været under udvikling i flere lande siden slutningen af 1800-tallet, men helt op til langt ind i 1920erne var radarpionerne blevet ignoreret af såvel militæret som politiske beslutningstagere.
I 1930erne tvang krigstruslen den britiske regering til at få øjnene op for videnskabsmanden Robert Watson-Watt og hans talent på området.
Princippet bag Watson-Watts radar lignede tidligere radarkonstruktioner, men han gjorde radaren mere praktisk anvendelig. Ved 2. verdenskrigs udbrud kom briterne derfor først med et effektivt radarsystem, hvilket i høj grad bidrog til, at briterne kunne besejre de angribende tyske fly i slaget om Storbritannien. Udviklingen af radaren fortsatte under krigen og resulterede i et system med meget større præcision og længere rækkevidde.

Læs mere: The Fruits of War (2005) af Michael White