Grodprinsen

I originaleventyret kysser prinsessen ikke frøen.

© Bridgeman/IBL

Grimms eventyr var fulde af vold og sex

Brødrene Grimms eventyr er berømte verden over. Men i deres samtid var de tyske eventyrsamlere omstridte. En del af deres arbejde ville i dag blive betragtet som forskningsfusk.

29. oktober 2017 af Magnus Västerbro

I 1812, den 21. december, kom bøgerne fra tryk. De lykkelige brødre Jacob og Wilhelm Grimm, henholdsvis 27 og 26 år, så endelig de 900 eksemplarer af deres debutværk, eventyrsamlingen Kinder- und Hausmärchen, der betyder noget i retning af eventyr for børn og hjem.

Flere års hårdt arbejde var tilendebragt. Nu ventede de kun på omverdenens reaktion. De to brødre var altid blevet betragtet som brillante af deres lærere og mentorer. Derfor var de totalt uforberedte på de hårde anmeldelser. Salget af bøgerne gik ganske vist relativt godt allerede fra starten. Men kritikken!

Teksterne er nærmest ulæselige, mente en skribent. Samlingen består af ”rent juks”, skrev en anden. Og alle spurgte: Hvem henvender de sig i grunden til – børn eller voksne? Hvilke børn har det godt med at høre fortællinger med så megen brutalitet for ikke at tale om de seksuelle elementer, der jo er rent ud sagt stødende?

Rapunzel blev gravid

Grimms eventyr var med andre ord lige lovlig skrap kost for det tidlige 1800-tals veluddannede borgerskab. I historien om Rapunzel er en smuk pige blevet låst inde i et tårn af en ond heks. Hun lader sit lange hår hænge ned for at hjælpe en smuk prins op i tårnet. De går straks i seng med hinanden, og hun bliver snart gravid uden selv helt at have forstået, hvad der er sket. I en andet eventyr lader den smukke Snehvides egen mor hende føre ud i skoven for at myrde hende. Ved eventyrets slutning får Snehvide sin hævn og tvinger moderen til at danse sig til døde i glødende jernsko.

­Askepots stedsøstre huggede hæl og tæer af for at kunne passe glasskoen, men prinsen lod sig ikke narre.

© AKG/Scanpix

Askepots stedsøstre skar tæerne af

I Askepot er de onde stedsøstre så desperate i deres forsøg på at få fødderne til at passe ned i glasskoen, at de skærer deres egne tæer af.
I en anden historie hugger en kvinde hovedet af sin svigersøn og skærer dennes lig i småstykker, inden hun koger ham i en gryde og serverer stykkerne til sin mand.

Rent bortset fra det makabre indhold blev den kortfattede stil også betragtet som uskøn. Og samlingen var fuld af fodnoter. Brødrene havde forsøgt at tilfredsstille både forskere og almindelige læsere, men det lod ikke til, at nogen var tilfredse.

Jacob og Wilhelm Grimm voksede op i en børnerig familie. Størstedelen af deres barndom tilbragte de i den lille by Steinau, hvor deres far var en indflydelsesrig jurist.

Som voksne beskrev de deres tidlige barndom som idyllisk. De elskede den tyske natur og gik lange ture i skovene omkring byen.

Brødrene forsørgede familien

Idyllen fik en brat afslutning, da storebror Jacob var 11 år. Da døde faderen af lungebetændelse, og straks faldt det i de to drenges lod at blive familiens fremtidige forsørgere. De to påtog sig opgaven med stort alvor og begyndte straks at studere flittigt. Det gav dem adgang til det prestigefyldte gymnasium i byen Kassel. Her delte de to brødre et værelse og blev endnu mere uadskillelige. Som relativt fattige mærkede de tydeligt ulighederne i samfundet. Deres status var lav, og de befandt sig hele tiden på sultegrænsen-. 

Portræt af brødrene Jacob og Wilhelm Grimm med en bog fra 1892.

© Corbis/Scanpix Mary Evans/IBL Bridgeman/IBL

Oven i alt det fik de mere velhavende klassekammerater alle de stipendier, skolen havde at uddele. Brødrene Grimm, der virkelig havde brug for pengene, fik ikke nogen. Senere skulle de hævde, at denne uretfærdighed havde været gavnlig, for den lærte dem at arbejde flittigt.

Studerede tysk middelalderlitteratur

Begge forlod gymnasiet som de bedste i deres klasse og kunne fortsætte til universitetet i Marburg. Her kom det til et vendepunkt i brødrenes liv, da deres alsidige juraprofessor, Friedrich von Savigny, tog dem under sine vinger. Han vakte deres interesse for at studere tysk middelalderlitteratur.

På denne tid bestod Tyskland af op mod 200 forskellige fyrstendømmer. Gennem von Savigny blev brødrene Grimm en del af en bevægelse, som ønskede, at det tyske folk skulle samles til én nation. For at skabe en tysk identitet var der brug for forskere, tænkte man, til at undersøge nationens rødder, dens oprindelige sprog og litteratur.

Brødrene Grimm kastede sig over arbejdet med liv og sjæl. Snart specialiserede de sig i at indsamle folkeeventyr, som de så som et ægte udtryk for det tyske folks nationalsjæl. Denne sjæl var truet af fransk kultur, mente man, hvilket blev tydeligt i en tid, hvor Napoleon Bonapartes hære dominerede Europa. At indsamle fortællinger fra det tyske folkedyb blev derfor en slags en nationalistisk modstandshandling.

Wilhelm Grimm skrev eventyrene om

Da brødrenes første eventyrsamling blev udgivet i 1812, var deres mor død. Det betød, at Jacob og Wilhelm fik det fulde ansvar for familiens økonomi. Måske var det derfor, den yngste af brødrene, Wilhelm, gav sig til at bearbejde eventyrene fra grunden, tydeligt påvirket af den hårde kritik, den første udgave havde fået. Især nedtonede han alle de seksuelle indslag i eventyrene og bestræbte sig på at omstøbe dem til en smukkere form.

Charles Dickens læste Grimms eventyr som barn og blev forelsket i Rødhætte.

Sproget blev mere velklingende, ”eventyragtigt”, og der kom mere dialog. Ord som ”prins”, ”prinsesse” og ”fe”, der blev betragtet som franskinspirerede, blev fjernet og erstattet med mere tyskklingende ord som ”kongesøn”, ”kongedatter” og ”troldkvinde” (”Zauberin”). Volden bibeholdt han dog i det store og hele. I flere tilfælde blev brutaliteten endda værre i fortællingerne, i de nye udgaver.

For at gøre det hele mere tiltalende begyndte man også at illustrere eventyrene, og det øgede deres slagkraft. I 1825 udgav de to brødre en specialversion med 50 af de mest kendte eventyr, tydeligt rettet mod børn.

Grimms eventyr spredt verden over

Snart viste det sig, at Grimms eventyr slog an verden over, uanset deres påståede lokaltyske oprindelse. Tidligt blev The Grimm Fairy Tales obligatorisk læsning for børn i Storbritannien. Charles Dickens fortalte fx senere, hvor bjergtaget han havde været af de mærkelige, dramatiske og brutale eventyr. Bl.a. blev han som lille forelsket i Rødhætte og dagdrømte længe om en dag at gifte sig med hende.

Brødrene så dog først og fremmest eventyrsamleriet som et forskningsprojekt. Men det har vist sig, at de fuskede en hel del for at få de resultater, de ønskede.

Et forskningsprojekt

Eventyrene, som skulle være tyske og folkelige, og som de påstod at have indsamlet efter at have lyttet til det, bønder og simple arbejdere havde fortalt, havde i mange tilfælde franske rødder. Adskillige af brødrenes kilder var aristokrater eller fra den højere middelklasse. Dette maskerede brødrene bevidst i deres kildehenvisninger.

Brødrene Jacob og Wilhelm Grimm blev henholdsvis 78 og 73 år gamle. De endte deres dage som to berømte mænd. I dag er deres eventyr oversat til over 160 sprog.