Sårede metropassagerer plejes af redningspersonale efter sektens attentat.

© Simbun/Sipa Press/TT

Fra det nye nummer: Sekt spredte giftgas i Tokyos metro

I 1995 chokerede medlemmer af den japanske sekt Aum Shinrikyo verden ved at slippe en dødbringende gas ud i Tokyos undergrundsbane. Det var kulmina­tionen på en ekstrem bevægelses voldelige forsøg på at realisere deres vision om verdens undergang.

8. marts 2017 af Magnus Västerbro

Den 20. marts 1995 gik fem mænd ombord på hver deres metrotog i Tokyo midt i morgenmyldretiden. På et aftalt tidspunkt skulle de udføre opgaven – punktere plastbeholderne, som de bar med sig, og på den måde slippe den dødbringende nervegas sarin ud blandt morgenpendlerne. En af mændene, den dengang 48-årige læge Ikuo Hayashi, beskrev senere, hvordan han egentlig aldrig ønskede at deltage, men at han ikke kunne modstå det pres, som han følte sig udsat for.

Da han så kvinder og børn stå og vente på metroen, blev samvittighedsnaget værre. Han mindede sig selv om, at den gruppe han tilhørte – den religiøse bevægelse Aum Shinrikyo – var i krig med det omgivende samfund, og at det desuden ville være godt for dem, der døde på denne dag. Deres sjæle ville nemlig blive genfødt på et højere niveau. Det havde han i hvert fald fået at vide af sektens ledere.

Fik ondt af ofrene

Men inde i toget vendte tvivlen tilbage. Hayashi kæmpede med tanken om at udføre ordren, men igen stålsatte han sig. ”Det er mig, der bliver nødt til at gøre dette. Det er min opgave.” Samtidigt tænkte han, at kvinden som sad lige overfor ham, ville være blandt de første, der døde, og han følte omsorg for hende. Jeg håber hun stiger af i tide, tænkte han.

Brandmænd renser en metrostation efter giftgasangrebet i Tokyo.

© The Asahi Shimbun/Getty

Til slut udførte Ikuo Hayashi alligevel opgaven. Med den punkterede plastbeholder bag sig, forlod han i hast undergrundstoget, som blev fyldt med gas, og han vendte tilbage til sektens hovedkvarter. Fem steder i Tokyo udspillede der sig lignende scener. Mennesker begyndte at hoste, fik åndedrætsbesvær, havde krampetrækninger og kollapsede.

Færre døde end ventet

Men det viste sig, at sekten ikke havde haft held til at fremstille så koncentreret sarin, som de havde planlagt, og at gassen heller ikke spredte sig på den måde, de havde troet. 13 uskyldige mennesker døde ganske vist, og op imod 6 000 blev mere eller mindre skadet, men hvis alt var gået, som sekten havde forventet, var mange tusinder døde.

Alligevel blev omverdenen chokeret. Et gasangreb, i fredstid, i Tokyos undergrund – hvem skulle have interesse i noget sådant?

Mistanken rettede sig snart mod sekten Aum Shinrikyo, som længe havde været kendt for deres drastiske metoder og deres omstridte leder, og desuden allerede var indblandet i flere retssager. Da politiet slog til mod deres hovedkvarterer, fandt man automatvåben, lagre af kemiske våben og store mængder ulovlige stoffer, især LSD.

Siden fulgte den ene skræmmende afsløring efter den anden. Sekten havde dræbt fakti-ske eller indbildte modstandere og af-hop-pede medlemmer. I alt handlede det om mere end 80 mennesker, som var blevet dræbt på få år.

Meditationslæreren Chizuo Matsumoto startede bevægelsen ved navn Aum Shinrikyo.

© Sygma/Getty

I bevægelsens midte stod en mand, født som Chizuo Matsumoto 1955 i Kyu-shu i det sydlige Japan; det femte barn i en fattig håndværkerfamilie. Tidligt blev han ramt af en sygdom, der gjorde ham næsten blind. Store dele af opvæksten blev tilbragt på en internat-skole for blinde, hvor han blev kendt for dominerende og mobbende adfærd. Efterfølgende har psykologer ment, at han allerede da udviste de karakteristi-ske personlighedstræk, som senere fik ham til at grundlægge en sekt – en fø-lel--se af at stå udenfor, drømme om storhed samt et talent for at manipulere andre.

Som ung havde Chizuo Matsumoto svært ved at finde sin plads i livet. Han skal flere gange have søgt ind på det velansete universitet i Tokyo, men forgæves. I stedet kastede han sig over åndelige spørgsmål. Han blev fascineret af tidens new age-religioner, men også af de apokalyptiske tanker om verdens undergang hos spåmanden Nostradamus fra 1500-tallet.

Blandede religiøse indtryk

Matsumoto kombinerede denne forestilling med egne tolkninger af hinduisme, buddhisme og kristendom, hvilket kulminerede i oplevelsen af, at han mødte flere guder, som forklarede ham, at han var den udvalgte. Særligt Shiva, den gud som i traditionel hinduisme står for en ”skabende ødelæggelse” af verdensaltet, kom til at spille en rolle i hans tanker. Matsumoto opfattede sig som en direkte efterfølger af Shiva, sendt for at udføre dennes arbejde på jorden. 

Asahara beder sammen med sine følgere under et møde i Indien.

© Georges Dekeerle/Sygma/Getty

I midten af 1980’erne begyndte han at præsentere sig som guru, religiøs leder, og tog navnet Shoko Asahara. Shoko betyder ”stærkt lys” og Asahara henviser til en buddhistisk tanke om forbindelse med verdensaltet. Med udgangspunkt i et yogastudium begyndte han at sprede sit budskab og fik snart mange følgere.

Lokkede med pop og manga

Asahara viste sig at have en sjælden evne til at få følgerne til at føle sig udvalgte og som modtagere af stor visdom.

Han spillede dygtigt på den fornemmelse af tomhed, som mange følte i det japanske samfund. Godt nok kunne man regne med stor materiel velstand, hvis man arbejdede hårdt, men for at få del i det krævedes også et uhørt disciplineret liv. Mange japanere, særligt de unge, protesterede mod dette, og søgte efter en dybere mening. Denne utilfredshed kunne Shoko Asahara og hans bevægelse, som han gav navnet Aum Shinrikyo, ”den højeste sandhed,” bruge til at vokse sig stor og stærk.

De brugte også utraditionelle metoder til at rekruttere nye medlemmer. Bl.a. startede man et popband, Perfect Salvation, som spillede sange, skrevet af guruen selv. De udgav også flere mangategneserier, hvor sektmedlemmer var helte i en dramatisk, undergangsmættet handling. Sekten lovede at styrke medlemmernes åndelige og intellektuelle evner og endda give dem overnaturlige kræfter.

Bag den succesfulde facade, hvor smukke mænd og kvinder lokkede rekrutter til, opbyggede Shoko Asahara og hans nærmeste en streng, klosterlignende virksomhed, hvor absolut loyalitet overfor guruen var et must.

Ventede på 3. verdenskrig

Asahara mente, at hans følgere måtte forberede sig på verdens undergang, som han mente ville blive resultatet af en 3. verdenskrig, som ville bryde ud i 1995 eller 1997. Når alt var ovre, og resten af menneskeheden udraderet, skulle Aum Shinrikyos medlemmer stå for fremtiden.

Med hårde, ofte torturlignende metoder, forsøgte man at rense medlemmer for ”dårlig karma,” bl.a. ved at hælde kogen-de vand over dem eller hænge dem op i anklerne i flere timer. Når afhoppere berettede om overgrebene, slog sekten tilbage – ofte med vold. Fx forsvandt en advokat, som kritiserede Aum Shinrikyo, sporløst sammen med hans kone og barn. Først mange år senere kunne man bevise, at det var sektmedlemmer, der havde bortført og dræbt dem.

Ved hjælp af en særartet tolkning af klassisk buddhisme kunne Shoko Asahara argumentere for, at drab på modstandere i virkeligheden indebar, at man hjalp dem. Fjenderne kunne på den måde slippe af med dårlig karma og måske endda undgå at komme i helvede.

Efter arrestation af lederne kom også andre af disse kriminelle handlinger for dagens lys. Mest undren vakte det, da det kom frem, at sekten også stod bag et andet giftgasangreb i Matsumoto i 1994, altså året inden, hvor syv blev dræbt.

20 år på dødsgangen

Mens voldsspiralen hurtigt blev skruet i vejret, skabtes den ene makabre plan efter den anden, bl.a. blev det diskuteret, om man kunne anvende kemiske våben til at fremskynde den undergang, man ventede på. Angrebet mod Tokyos undergrund havde dog også en anden hensigt – det blev udført for at aflede politiets opmærksomhed fra sekten, som blev undersøgt i flere sager. Men effekten blev altså den modsatte.

Shoko Asahara selv og et stort antal af sektens mest hengivne medlemmer blev pågrebet og idømt langvarige fængselsstraffe. Guruen selv fik en dødsdom, en straf som dog endnu i skrivende stund ikke er ført ud i livet.