Church of Scientology Building ligger på Sunset Boulevard i Los Angeles.

© Corbis/Getty

Fra det nye nummer: Ny religion kom fra science fiction

Kan en fattig science fiction-skribent opfinde sin egen religion, få andre til at tro på den og på den måde blive rig og berømt? L. Ron Hubbard, scientologiens omstridte grundlægger, viste, at det skam er muligt.

5. april 2017 af Magnus Västerbro

I oktober 1947 så det ikke lyst ud for den 36-årige krigsveteran Lafayette Ron Hubbard. Han havde helbredsproblemer efter krigen og var plaget af konstante økonomiske problemer. I et brev til de amerikanske myndigheder, som havde ansvaret for krigsveteranernes situation, beskrev han sin nedtrykthed og sine selvmordstanker. Var det mon muligt, at han kunne få en højere pension, for så kunne hans liv blive bedre?


Det fik han, men de økonomiske problemer fortsatte. Hubbard havde længe været en af USA’s flittigste forfattere af science fiction. Hans tekster udkom i de billige magasiner, som på det tidspunkt var kendt for at betale ”en penny per ord.” Sådanne tekster kunne han producere i næsten ubegrænsede mængder, men uanset hvor meget han skrev, var indtægterne små.


Nogle år senere flyttede Hubbard til Savannah i Georgia. Her begyndte han at arbejde som frivillig på et hospital for psykisk syge, for at hjælpe patienterne med at håndtere deres problemer. Den metode han brugte til dette, havde han selv udviklet med udgangspunkt i en grundvoldsrystende oplevelse, han havde haft ti år tidligere, hvor hans hjerte i nogle sekunder var holdt op med at slå i forbindelse med en -ellers banal operation. Herefter kunne
Hubbard berette, at han havde haft en intens nærdødoplevelse, der havde lært ham eksistensens sande natur at kende.

Omvæltende tekst

Dette har han siden selv beskrevet i bogen Excalibur, som ifølge Hubbard var så vigtig, at den ville ”revolutionere alting.” Så intensiv og nyskabende var denne tekst, mente han, at ingen kunne læse den uden at blive forandret fuldstændig. Det blev påstået, at bogen havde ramt nogle så hårdt, at de var blevet vanvittige af at læse den, og i nogle tilfælde skulle læserne have begået selvmord. Andre havde et mere køligt syn på bogen – for eksempel var der ingen forlag, der ville udgive den. 

L. Ron ­Hubbard udviklede scientologernes lære.

© Mondadori Portfolio/Getty

I slutningen af 40’erne begyndte Hubbard at bearbejde sit materiale på en anden måde, og han udviklede en teknik, som han mente, kunne hjælpe personer med psykiske problemer med at blive befriet for deres komplekser og angst. Hubbard var så eksalteret over hans nye metode, at han tilbød den til flere professionelle psykologiske organisationer, som dog alle takkede nej.

Udgivet i SF-tidsskrift

I stedet blev det tidsskriftet Astounding Science Fiction, som publicerede Hubbards beskrivelse af, hvordan sjælen kunne renses og styrkes; en metode han kaldte ”dianetik.” På dette tidspunkt var forskellige teorier om psykens grænseløse kraft populære indenfor den amerikanske science fiction-kultur, så Hubbards værk kom på helt rette tidspunkt og fik stor gennemslagskraft.


L. Ron Hubbard brugte ordet ”en-grams” om de smertefulde erfaringer, som menneskets hjerne, ofte uden at vide det, registrerer. Han præsenterede en proces, kaldet ”auditering,” som kunne rense sådanne minder ud. En renset person kaldes ”clear,” og skulle ifølge Hubbard ikke blot være fri for alle psykiske og fysiske problemer, men også få overlegen intelligens og fotografisk hukommelse.


På kort tid opstod der en uhørt efterspørgsel efter Hubbard og hans metode. Adskillige mennesker stod frem og fortalte, hvor meget bedre de havde fået det af dianetik-ken, hvilket gjorde ham mere og mere overbevist om, at han havde opdaget noget, som var ”ligeså vigtigt for menneskehedens udvikling som opdagelsen af ilden.”

Kritik og problemer

Snart opstod der dog problemer. Hubbard havde selv en uhørt karisma, og han kunne overtale de fleste mennesker, han mødte. Men når det virkelig gjaldt, viste hans metode sig ofte at være tvivlsom. Ved en offentlig præsentation foran et stort publikum i Los Angeles kunne en patient, som skulle være blevet ”clear,” og dermed have fotografisk hukommelse, ikke engang huske farven på Hubbards trøje, da hun stod med ryggen mod ham. Det hele sluttede med, at store dele af publikum skred.


Andre problemer fulgte. De amerikanske sundhedsmyndigheder begyndte at stille spørgsmålstegn ved, om Hubbards metode virkelig kunne helbrede alle de sygdomme, han påstod. 

Forbipasserende tilbydes en stresstest af sciento­loger, her i Berlin. 

© Alamy/IBL

Oveni det hele forlod hans kone ham. I den opslidende og offentlige tvist som fulgte, anklagede hun Hubbard for at have mishandlet hende og forsøgt at drive hende til selvmord. Disse anklager trak hun dog senere tilbage, efter en økonomisk aftale med hendes eksmand var indgået.

Præsenteret som en religion

Under det forøgede pres fra omverdenen, især de amerikanske myndigheder, begyndte L. Ron Hubbard at lege med tanken om at ”prøve den religiøse vinkel,” som han udtrykte det i et brev. Tanken var at søge beskyttelse bag den amerikanske forfatnings stærke forsvar for religionsfrihed. Kort og godt: dianetikken udviklede sig til scientologi; et læresystem som snart blev præsenteret som en ny religion.

Myndighederne lod sig dog ikke overbevise, men nægtede at give bevægelsen status som religion. Også mange af de første medlemmer af Hubbards organisation var skeptiske overfor udviklingen. Han havde selv tidligere udtalt sig meget kritisk omkring alle religioner, men påstod nu, at han havde ændret synspunkt. Til at begynde med forklarede han, at ”det religiøse” i praksis ikke var så vigtigt, men mest var tilføjet af hensyn til ”revisorer og jurister.”

Men i virkeligheden udviklede han i de kommende år et stort system af læresætninger, som han selv beskrev som udtryk for den yppeste visdom og en viden om universets udvikling, som overgik alle andre religioner.

I praksis lød meget af det, som Hubbard udtænkte, som varianter af de science fiction-fortællinger, han havde skrevet i sine yngre dage. Blandt andet kan nævnes tanken om hvert menneskes udødelige sjæl, den såkaldte ”thetan,” som bærer på de traumer, der er forårsaget for længe siden af en ond intergalaktisk hersker ved navn Xenu.

Kostbare kurser

Scientologerne var allerede fra starten meget hemmelighedsfulde, og man fik kun kendskab til Hubbards teorier ved at gå til hans tilsvarende kostbare kurser.

I 1960’erne og 70’erne voksede scientologien hurtigt. Trods stor mistro fra myndigheder og medier, som gerne beskrev scientologerne som en destruktiv og pengegrisk sekt, blev der hvervet tusind-vis af nye medlemmer, hvilket med årene gjorde det til en meget velbjærget bevægelse.

En årsag til dette var en satsning, som var udtænkt allerede fra starten, nemlig at rekruttere berømtheder som reklame for den nye ”kirke.” I dag hører skuespillere som Tom Cruise, Kirstie Alley og John Travolta til kirkens vigtigste pr-agenter.

Den engang så ludfattige L. Ron Hubbard fik dermed til sidst bekræftet, hvad han, ifølge mange kilder, havde sagt flere gange i slutningen af 1940’erne: "Skal man blive rigtig rig, skal man starte en religion."

Scientologer demonstrerer mod en skattedom, som ramte bevægelsen, i Los Angeles 1986.

© Bettman/Getty

Helt fra starten har scientologien hårdhændet angrebet alle kritikere, blandt andet ved at hyre privatdetektiver til at opspore kompromitterende information, som kan bruges til mudderkastning.


Mest ekstrem var denne taktik i 1970’erne, hvor man bl.a. lod det amerikanske skattevæsen infiltrere og begik indbrud hos folk, som blev set som bevægelsens fjender.


Dette førte omvendt til intens opmærksomhed fra FBI – noget der skadede be-vægelsen længe efter.


Men trods dette har scientologien overlevet. I begyndelsen af 1990’erne, flere år efter Hubbards død, fik man til sidst det, man så længe -havde stræbt efter – et stykke papir fra de ameri-kanske skattemyndigheder på, at scientologien set ud fra deres perspektiv var at regne for en religiøs bevægelse.

Scientologernes daværende leder, -David Miscavige, så det som bevis på, at bevægelsen nu nød samme respekt som enhver anden kirke.

Antallet af medlemmer dalet

Kritikere fortsætter dog med at hævde, at kernen i scien-tologien er bluff. Afhoppere har påstået, at medlemmer hjernevaskes og udnyttes økonomisk.


Efter årtusindskiftet har bevægelsen fået hård kritik efter at flere tidligere højt placerede medlemmer er hoppet af og er kommet med kritiske vidnesbyrd om, hvordan bevægelsens ledelse fungerer.

Dette har også givet resultat: Antallet af amerikanere, som selv kalder sig scientologer, er på kort tid minsket fra 50 000 til 25 000. I Danmark er der cirka 400–600 faste medlemmer (2014).