Senere version af søsteren Cassandras portræt af Jane Austen, som er det eneste fra samtiden.

Fra det nye nummer: Jane Austen skrev om alt det, hun ikke selv oplevede

I dag har forfatteren Jane Austen entusiastiske læsere over hele verden. Alle hendes romaner er blevet til populære film eller tv-serier. Men da hun døde i 1817, havde hun ikke oplevet nogen større succes, og heller ikke særlig meget af den kærlighed, hun skrev så meget om.

24. maj 2017 af Therese Palmer-Eek

Familien ventede spændt på, at Jane skulle bryde tavsheden. Hun stod foran kaminen og betragtede alvorligt sit lille publikum. I hænderne holdt hun sin seneste roman, Elinor og Marianne. Hun rømmede sig alvorstungt, som for at gøre sig lidt vigtigere end hun egentlig var, og begyndte så langsomt at læse højt. Janes forældre og søskende blev revet med af handlingen, og sommetider lo de, og andre gange følte de med karaktererne og deres skæbner. Nok vidste familien, at Jane havde talent, men ingen af dem anede, at Jane Austen skulle blive en af vor tids mest berømte forfattere.

Tryg barndom

Jane Austen blev født 16. december 1775 i den afsides beliggende by Steventon i Hampshire i det sydlige England. Hendes forældre, sognepræsten George Austen og hans kone Cassandra Leigh, fik otte børn, seks drenge og to døtre. Janes opvækst var tryg og lykkelig takket være tilstedeværelsen af søskende og forældre. George var en lærd mand, som ledede sine børn i forskellige retninger. Jane tilbragte meget tid i farens bibliotek, hvor hun, udover at læse, studerede hans globus og kiggede på insekter og planter i et mikroskop.

Jane Austen begyndte at skrive tekster i en ung alder, og de tidlige værker er fulde af velkendt humor og ironi. Jo ældre hun blev, jo mere vovede hun at skrive. De værker hun syntes bedst om, læste hun op for familien. 

Jane Austen debuterede med Fornuft og følelse. Den blev filmatiseret i 1995 med bl.a. Kate Winslet på rollelisten.

© Colombia Pictures/Everett/IBL

Faren støttede hendes skriverier og sørgede altid for, at hun havde fint papir at skrive på og blæk til sin fjerpen. Kort før sin 16 års fødselsdag færdiggjorde Austen sin fiktive bog History of England, hvor læseren tager del i såvel seksuelle hentydninger, som mord og dueller.

Kærlighed uden fremtid

Da Jane var 20 år gammel, kom en ung mand fra Irland på besøg i den nærliggende præstegård ved navn Ashe. Manden hed Tom Lefroy, og Jane fandt ham både sympatisk og attraktiv.

I sine breve til søsteren Cassandra skrev Jane om, hvor betaget hun var af Lefroy, og at hun forventede et snarligt frieri. Men sådan blev det aldrig. Familien Lefroy sendte Tom væk, inden et giftemål kom på tale. Hverken Jane eller Tom havde nogen formue, så et sådant ægteskab ansås derfor for upassende.

For at komme sig over Tom Lefroy, satte Jane sig for at arbejde. Hun begyndte at skrive en roman, som fik arbejdstitlen First Impressions. Den handlede om en ung kvinde, Elizabeth Bennet, der får et dårligt første indtryk af en stolt, ung mand, mr. Darcy. Efter Janes far havde læst manuskriptet, skrev han et anbefalingsbrev til bogforlægger Thomas Cadell i London. Han fik dog intet svar, og Jane valgte istedet at lægge fokus på at omskrive sit tidligere værk, Elinor og Marianne, som hun havde omdøbt til Fornuft og Følelse.

Uønsket flytning

I år 1800 besluttede forældrene, at familien skulle flytte til Bath. Huset i Steventon var blevet for stort for dem, da sønnerne flyttede ud, og Bath tilbød et mere stimulerende selskabsliv. Da de fortalte Jane om planerne, blev hun frygtelig oprørt. Tanken om at forlade Steventon gjorde hende sønderknust. Hun forsøgte at holde modet oppe, men de fem år i Bath blev Janes mindst produktive som forfatter. Den manglende skrivelyst lå formentlig i, at hun mistrivedes med sit nye liv, væk fra det velkendte. 

Præstegården i den lille by Steventon hvorJane Austen boede i sine første 25 år.

© Imago/United Archives/IBL

Den 21. januar 1805 døde Janes far. Det satte familien i en sårbar situation, da der ikke fandtes nogen pension til præsters efterladte. Janes mor og søster havde hver deres lille indkomst, men selv havde hun ingen. I 1806 flyttede Jane, Cassandra og moren derfor til Southampton, hvor de delte hus med Frank Austen og hans kone. De tilbragte tre år i Southampton, før de atter flyttede. Denne gang til Chaw-ton, hvor Janes mest velhavende bror, Edward, havde købt et hjem til dem. Det var der, Jane genvandt sin lyst til at skrive. Huset er i dag et museum.

Redigerede tidligere værk

Da Jane var kommet på plads i Chawton, begyndte hun at redigere sine tidligere værker. Broderen Henry rådede hende til at sende et eksemplar af Fornuft og Følelse til forlaget Egerton, som han havde kontaktet. I slutningen af 1810 fik hun besked fra forlaget om, at romanen var blevet godkendt til publicering. Forlaget havde dog accepteret manuskriptet på kommision, hvilket betød, at Jane skulle betale trykningen. Henry stod for trykkeomkostningerne, og i 1811 rejste Jane til London for at læse korrektur, inden bogen blev trykt i 1 000 eksemplarer.

Bogprisen var 15 shilling pr. bog, og den solgte så godt, at den blev trykt i andet oplag. Succesen gav den nu 36-årige Jane selvtillid. Hun havde tjent over 100 pund på bogen og gik i gang med at redigere Stolthed og Fordom. Derudover havde hun planer om en ny roman, Mansfield Park

Kiera Knightley i rollensom Elizabeth Bennet, 2005.

© Rex/IBL

I 1813 blev Stolthed og Fordom publiceret, og den blev straks populær. Mansfield Park blev udgivet så snart den var færdig, og omkring 1815 begyndte Jane at blive berømt. Bøgerne blev udgivet anonymt, men jo flere læsere hun fik, jo mere kendt blev hun.

Selv prinsregenten var begejstret for Janes bøger, og han bad hende dedikere sit næste værk til ham. I 1816 udkom Emma, stadig anonymt, men med ordene: ”Til Hans Kongelige Højhed, dette værk er, med Hans Kongelige Højheds tilladelse, højst ærbødigst dedikeret, af hans nådes underdanige og ydmyge tjener, forfatteren.”

Blev 43 år gammel

I 1817 blev Jane syg. Hun var udmattet, havde feber og ondt i ryggen. Om vinteren skrev hun 12 kapitler i en ny roman, Sanditon, som hun ikke nåede at færdiggøre. I april 1818 blev hun dårligere og skrev et testamente. Hun havde da været syg i et års tid og begyndte at indse, at enden var nær. Jane, som formodentlig led af brystkræft, døde den 18. juli 1818, 43 år gammel. Cassandra lukkede søsterens øjne og klippede nogle lokker fra hendes hår som minde.

Jane blev begravet i Winchester Cathedral. Indgraveringen på hendes gravsten lyder: "Hendes inderlige godhed, hendes elskværdighed og umådelige begavelse vakte agtelse blandt alle, som kendte hende, og sikrede hende sin families varme kærlighed.”

I 1870 publicerede hendes nevø, James Edward Austen-Leigh, en biografi som han kaldte A Memoir of Jane Austen. Der skildres hun som en kær faster, og læseren får et indblik i, hvordan hun var som person, og hvor højt elsket hun var af sine søskende, nevøer og niecer.

Biografien førte til, at Austens bøger blev trykt i nye oplag, og de fik nu mere opmærksomhed end nogensinde før. Siden da er hendes bøger blevet oversat til stadig flere sprog.