Erzsébet Báthory

I slutningen af 1500-tallet begyndte der at gå uhyggelige rygter om den rige ungarske grevinde Erzsébet Báthory. Mange af hendes tjenestepiger døde eller...

10. oktober 2012 af Katarina Harrison Lindbergh

I slutningen af 1500-tallet begyndte der at gå uhyggelige rygter om den rige ungarske grevinde Erzsébet Báthory. Mange af hendes tjenestepiger døde eller forsvandt. Da kongens mænd slog til, gjorde de en grufuld opdagelse.

Tekst: Katarina Harrison Lindbergh

Ifølge legenden var Erzsébet Báthory en blodbadende adelsdame, der ville have evig ungdom. Den yndige pige voksede op til en smuk kvinde, som gik meget op i sit udseende og var skrækslagen for at blive gammel. Da grevindens unge kammerjomfru en dag børster hendes hår, kommer pigen til at trække Erzsébet i håret. Hun bliver vred, slår tjenestepigen på kinden, så blodet sprøjter. Bloddråberne lander i Erzsébets ansigt. Fuld af væmmelse tørrer hun det af. Så ser hun, at huden under blodet bliver glat og får ungpigehudens hvide glød.

Grevinden tror, hun har fundet midlet til evig ungdom – blodbad. Resultatet bliver, at 650 unge kvinder mister livet. Hun konstruerer et bur med spidse genstande, som kan hejses op i loftet med en pige indeni. Under den tager grevinden bad i blod. Til sidst bliver hun afsløret og dømt. Straffen er indemuring på livstid i et rum i slottet. Sådan lyder myten. Men den er ikke sand.

Bag den bloddryppende skrøne ligger en virkelig historie. Den handler om den ungarske grevinde Erzsébet Báthory, der levede fra 1560 til 1614. Hun var veluddannet, talte flere sprog og var interesseret i matematik, naturvidenskab og religion.

Forlovet som 11-årig

Som 11-årig bliver hun forlovet med den 16-årige adelsmand Ferenc Nádasdy. Da hun fylder 12, forlader hun sit hjem og flytter til hans slot Sárvár i Vestungarn. Slægten Nádasdys hof var kendt for sine musikere, filosoffer og kunstnere. Nu begyndte hendes skoling til adelsdame. Sin kommende mand så hun ikke meget til, eftersom han var startet på sin militære karriere.

Erzsébet og Ferenc blev gift i 1575. Brylluppet var storslået. To af Ungarns fornemste adelsslægter blev forenet. Selv den tysk-romerske kejser Maximilian 2. var inviteret. Brylluppet varede i flere dage og startede med en bekostelig turnering, hvor brudgommen deltog og sejrede. Derpå fest og bryllupsceremoni. Bruden fik slottet Csejthe i brudegave.

Meget af det, vi ved om grevinde Báthory, har vi fra bevarede breve. Hun var en social og pligttro person, der hjalp sin mand. I løbet af ægteskabets første år var han sjældent hjemme. Erzsébet stod derfor for driften af parrets ejendomme. Hun tog sig af enker og udsatte kvinder, sørgede for pleje til de ansatte og udlånte penge til kongehuset.

Hendes dage var planlagt ned til mindste detalje. Når hun havde tid, plejede Báthory at bade på kurstedet Piestány eller gå til koncert i Wien. Ingen af kilderne nævner blodige orgier.

Hendes piger døde

Men i midten af 1580’erne begyndte flere og flere tjenestepiger at dø. Uden for slottets mure var der ikke nogen, der havde mistanke om noget. Grevindens forklaringer var troværdige. Der hærgede sygdomme, og der skete ulykker. Desuden satte man ikke spørgsmålstegn ved et adeligt par som Erzsébet og Ferenc.

I 1602 var der nu alligevel så mange, der fik mistanke om, at der var noget galt, at man ikke længere tav. En delegation vrede byboere gik til præsten, en mand, der længe havde arbejdet for huset Nádasdy. Han blev bedt om at komme med advarsler under messen. Ordene ramte Erzsébet, som blev meget vred over anklagerne om, at hun skulle have pint sine piger ihjel, men derudover skete der ikke noget.

Årene gik, og rygterne om natlige begravelser og grufulde forbrydelser blev ved med at gå. Ikke kun blandt bønderne på egnen, men videre til Erzsébets egne venner, til de kongelige gemakker og til den ungarske konge Mattias 2.’s ører. I 1610 begyndte man for første gang for alvor at undersøge sagen. I løbet af nogle måneder afhørte man 34 vidner. Alligevel kunne den ansvarlige efterforsker, grev György Thurzó, ikke fremlægge beviser. Ingen havde set noget med deres egne øjne. Alle havde hørt rygterne.

Efterforskningen gjorde dog Erzsébet urolig. Hun var enke, efter at Ferenc var død tilbage i 1604. I september 1610 skrev hun sit testamente, hvor alt, hvad hun ejede, skulle fordeles ligeligt mellem hendes tre børn. Forholdet til György Thurzó, som hun tidligere havde betragtet som en ven, blev dårligere og dårligere. På et tidspunkt kom det endog til håndgemæng mellem medlemmer af hans hushold og hendes egen.

Da greven i december spurgte, hvad hun havde at sige til anklagerne om de døde piger, forklarede hun, at der havde været en epidemi på slottet, og at alle rygterne skyldtes bagvaskelse.

Massakrerede lig

Thurzó havde intet, der kunne modbevise grevindens forklaring, og han begyndte at blive desperat. Til sidst foretog han 29. december en razzia mod Erzsébets slot. Byboere havde fortalt om en død pige i skoven neden for Csejthe.

Inde i slottet fandt man flere lig, der havde været udsat for brutal vold. Kød var flået af knoglerne, lemmer knust og rygge var stribede af pisk. Blandt ligene stod hun og bedyrede sin uskyld. Havde nogen gjort noget forkert, var det hendes tjenere. 30. december blev Erzsébet Báthory anholdt.

Rettergangen blev besynderlig. Erzsébet måtte ikke vidne, selvom hun gerne ville. Fire af hendes tro tjenere blev tiltalt. De vidnede. Ingen skød skylden på Erzsébet, men på en kvinde, der allerede var død. Da spørgsmålet om antallet af ofre blev taget op, var de usikre. Det varierede fra 36 til 51. En pige sagde, at en dreng havde set en liste med 650 navne, men drengen selv nævnte aldrig listen, og den blev ikke fundet. Retten troede ikke på det opgivne tal, men siden da har det cirkuleret i alle skrifter om Erzsébet.

Dommen

Tre af tjenerne blev dømt, én frikendt. Grevindens dom: “Du, Erzsébet, er som et vilddyr. Disse måneder er dine sidste i dette liv. Du har ikke fortjent at indånde luften på jorden eller se Herrens lys. Du skal forsvinde fra denne verden og aldrig vende tilbage til den. Må du få tid til at angre dit bestialske levned, mens skyggerne omslutter dig. Jeg dømmer dig hermed, herskerinde af Csejthe, til fængsel på livstid i dit eget slot."

Vi ved ikke, hvad Erzsébet ville have sagt, hvis hun havde vidnet. Måske talt om disciplinære foranstaltninger, nægtet, fralagt sig skylden. Drivkraften bag retssagen var Mattias 2., der stod i gæld til Erzsébet og håbede, at gælden ville blive afskrevet og hendes ejendom tilfalde kronen ved en dødsdom. Da hun kun fik husarrest, blev han rasende og videreførte selv retssagen.

En oprørt brevveksling mellem Mattias, grev Thurzó og familien Báthory, som ikke ønskede at grave mere i sagen, findes bevaret. Både Thurzó og slægtningene ønskede at stille sagen i bero for at slippe for en større skandale og for at beholde Erzsébets formue intakt.

Blev muret inde i slottet

Kongen gav sig ikke. Der blev indsamlet hundredvis af vidnesmål, mange yderst fantasifulde. Ingen fik dog den tanke at anklage Erzsébet for at have badet i blod. Da der stadig ikke var nogen, der rigtigt havde set noget, blev hun ikke dødsdømt, men dommen blev skærpet. Hun blev muret inde i et rum i Csejthe, hvor hun døde alene den 21. august 1614.

Her kunne det hele være endt. Historien om grevinden, der straffer tjenestepiger til døde, er fæl nok i sig selv.

Men myterne om Báthorys blodtørst skulle lægge et slør over de faktiske hændelser.

Spredte nye rygter

I slutningen 1720’erne blev rettergangsmaterialet fundet af en ungarsk jesuit, fader László Turóczi. Han brugte dele af det i en bog om ungarske regenter. Fundet faldt sammen med, at flere vampyrhistorier bredte sig over kontinentet.

Kombinationen af rettergangsprotokollen, folkelige historier og vampyrfeberen førte til, at Erzsébet blev fremstillet som en ”blodsugende gudløs kvinde”, der badede i blod.

Akademikeren Matej Bel udbredte beretningen yderligere, og den blev ikke draget i tvivl. Da tyskeren Michael Wagner i 1790’erne brugte den i et filosofisk værk, tilføjede han, at grevinden badede i blod for at holde sig ung. Efter alt at dømme var det dog fri fantasi.

MERE HER: Infamous Lady: The True Story of Countess Erzsébet Báthory af Kimberly L. Craft (2009) ● The Bloody Countess: Atrocities of Erzsebet Bathory af Valentine Penrose (2006)