Den gode nazist i Nanjing

I december 1937 indtog japanske soldater Kinas hovedstad Nanjing og indledte et grusomt blodbad, der kostede en kvart million mennesker livet. En af dem,...

9. december 2015 af Søren Aagaard

I december 1937 indtog japanske soldater Kinas hovedstad Nanjing og indledte et grusomt blodbad, der kostede en kvart million mennesker livet. En af dem, der forsøgte at beskytte byens indbyggere, var den tyske nazist John Rabe.

Tekst Søren Aagaard

I Kina havde den japanske hær besat den nordøstlige del af landet i 1931. I 1937 indledte Japan en erobringskrig mod resten af landet, og nærmede sig snart den daværende hovedstad Nanjing. Angrebet var indledningen til et seks ugers langt voldsorgie, der spredte skræk og rædsel blandt indbyggerne.

Den tyske forretningsmand John Rabe kunne ikke lade være med at reagere på overgrebene og gjorde hvad han kunne, for at stoppe de japanske soldater. Da han var medlem af nazistpartiet, iklædte han sig sit hagekorsarmbind når han færdedes i den krigshærgede by, og forsøgte at bremse voldtægter, mishandlinger og henrettelser.

Han bønfaldt japanerne om at lade de kapitulerede kinesiske soldater leve. Trods dette blev han de følgende dage vidne til henrettelsen af tusinder af kinesere, soldater og civile.

Kom til Kina 1908

John Rabe blev født i Hamburg i 1882. Efter sin uddannelse blev han forretningsmand og arbejde flere år i Afrika, inden han i 1908 tog til Kina. To år senere blev han ansat hos den tyske industri-gigant Siemens. Efter at have arbejdet for dem i flere kinesiske byer, blev han udpeget til direktør for Siemens’ fabrik i Nanjing, der foruden at drive turbinerne til byens kraftværk også leverede telefoner og elektrisk udstyr til regeringen.

I begyndelsen af 1930’erne var Rabe også blevet valgt til leder for det lokale nazistparti i Nanjing. Selvom han ikke havde været hjemme i Tyskland i næsten 30 år, havde han stor respekt for Adolf Hitler og bar med stolthed partiets hagekors. Bortset fra armbindet lignede den tyndhårede og bebrillede Rabe hvilken som helst anden europæisk forretningsmand.

Rabe var i særdeleshed tilfreds med den nazistiske arbejdsmarkedspolitik. Som partileder i Nanjing sammenfattede han sin tolkning af den i følgende udsagn. “Vi er arbejdersoldater og en regering af arbejdere. Vi er arbejdernes venner og vil aldrig lade dem i stikken." Det skulle snart vise sig, at Rabe i det mindste selv tog disse højtidelige ord alvorligt.

Hjemmet fuldt af flygtninge

Lang tid før de japanske soldater nåede frem til Nanjing, havde byens mest velstillede beboere, både kinesere og udlændinge, forladt byen. Men det nægtede John Rabe, trods at han flere gange blev opfordret til det af sine chefer og af lokale embedsmænd. I stedet blev han i et forsøg på at beskytte sit personale.

Japan indledte angrebet med en ræk-ke luftbombardementer i september 1937. Rabe, der havde ladet et beskyttelsesrum konstruere i sin have, fyldte det med Siemens’ medarbejdere og deres familier. Snart var haven og huset fyldt til bristepunktet med mennesker, der flygtede fra de japanske bombeangreb.

Eftersom at Japan var allieret med Nazityskland, håbede Rabe at de japanske bombefly ville undgå hans bolig, da han havde lagt et stort hagekorsflag ud i sin have.

Den 13. december trængte japanerne ind i den kinesiske hovedstad. Den japanske kejser Hirohitos ordrer om at nedkæmpe ethvert oprør, blev tolket som et signal til at indlede et brutalt orgie af voldtægter, mord og plyndringer.

Gjorde myrderier til en sport

Visse steder blev ubevæbnede kinesiske soldater, der havde kapituleret, mejet ned på stedet. Andre blev ført ud til særlige pladser, hvor japanske soldater øvede deres evner i at slå ihjel med bajonetterne på de bagbundne fanger.

Civile blev brændt levende og børn blev bidt ihjel af soldaternes hunde. Massevoldtægter af kvinder og piger foregik uafbrudt. Snart lå der kinesiske lig ved hvert et gadehjørne. Sadistiske soldater fandt hele tiden på nye måder at tage livet af deres forsvarsløse ofre. Både krigsfanger og civile blev spiddet på træpløkker inden de blev kørt over af kampvogne. Hovederne fra de halshuggede blev sat på spyd og placeret rundt omkring i byen. Japanske aviser rapporterede om officerer, der dystede om, hvem der kunne halshugge flest kinesere. “Mukai fører netop nu konkurrencen med 106 hoveder mod Nodas 105," kunne man læse i en avis.

International sikkerhedszone

På initiativ af nogle amerikanske missio-nærer blev der oprettet en international sikkerhedszone i Nanjing. Formålet var at beskytte de uskyldige civile mod flere japanske overgreb. John Rabe, der var blevet kendt for sin ihærdige kamp for at beskytte sine ansatte, valgtes til ordfører for den komité, der fik sit hovedkvarter i hans egen bolig. En af grundende til at missionærernes valg faldt på Rabe, skyldtes hans tyske herkomst, som de håbede kunne hjælpe dem i deres kontakt med japanerne, der jo var allierede med Nazi-tyskland. Zonen blev udvidet til syv kvadratkilometer, og snart strømmede flygtninge fra hele den besatte by ind i området.

Rabe ledte arbejdet med at sørge for vand og drikke til de mennesker, der ankom. Samtidig forsøgte han gang på gang at få det japanske officerer til at standse myrderierne i Nanjings gader.

Når han viste sig med sit armbind med hagekorset, afholdt mange japanske soldater sig fra udøvelse af vold. I det mindste indtil han var ude af syne igen.

I februar 1938, efter et seks ugers blodbad, ophørte overgrebene. Selvom den japanske besættelsesmagt aldrig officielt anerkendte den internationale sikkerhedszone, respekterede de den. Ved hjælp af den lykkedes det Rabe og andre af komitéens medlemmer at redde omkring 200 000 mennesker fra massakren i Nanjing.

Til slut blev John Rabe tvunget til at forlade Kina, men han lovede at sprede rygterne om de japanske krigsforbrydelser hjemme i Tyskland. Han bragte med sig både film og fotografier der dokumenterede overgrebene. Men hvis han havde troet, at de skulle blive vist til Hitler eller nogen anden på regeringsniveau, så tog han fejl.

Ledelsen i nazistpartiet havde ingen planer om, at ændre landets udenrigspolitiske kurs på grund af den brutale japanske krigsførelse.

Anholdt af Gestapo

I stedet blev Rabe anholdt af det hemmelige tyske politi Gestapo. Dernæst blev han afhørt i flere timer, og lovede aldrig at tale om sine oplevelser i Kina i offentligheden eller publicere materiale, der beskyldte Nazitysklands japanske allierede for krigsforbrydelser. Kort tid efter blev han fyret fra Siemens og mistede alle sine økonomiske aktiver. Mod slutningen af 2.verdenskrig mistede han også sit hjem under et bombeangreb. Nanjings overlevende havde dog ikke glemt Rabes indsats og sendte hjælpepakker og penge til ham efter krigen. Fem år efter krigens afslutningt, i 1950, døde den ludfattige John Rabe af en hjerneblødning.