James Hargreaves overvåger garn­produktionen.

Damp og maskiner forandrede verden

Den industrielle revolution forandrede verden og samfundet fuldstændigt. Med nye maskiner og en mere effektiv energiudnyttelse, eksploderede produktionen. Det hele begyndte med nogle vigtige opfindelser i England i 1760’erne.

25. november 2017 af Magnus Västerbro

Det havde krævet 14 års arbejde, men i 1764 var den utrolige maskine endelig færdig og funktionsdygtig – den mekaniske spindemaskine, som siden skulle blive verdensberømt under navnet ”Spinning Jenny.”

Den 54-årige opfinder James Hargreaves havde således formået at realisere den idé, han havde holdt stædigt fast i gennem al den tid på trods af flere fiaskoer og tilbageslag. Til at starte med kunne hans ”Jenny” spinde otte tråde samtidig, men Hargreaves ønskede at videreudvikle opfindelsen, så den kunne klare hele 100 tråde på en gang. Dermed ville fremstillingen af garn gå enormt hurtigt i forhold til den traditionelle metode, hvor arbejdere brugte en spinderok.

John Kays flyveskyttel

Tekstilproduktion beskæftigede mange i grevskabet Lancashire, hvor Hargreaves arbejdede. Siden John Kay opfandt flyveskytten (the flying shuttle) i 1733, som forøgede vævetempoet betragteligt, havde manglen på spundet garn været konstant blandt områdets vævere. Hargreaves maskine dækkede et akut behov, hvilket han var udmærket klar over. I starten holdt han lav profil og lavede meget få eksemplarer af sin opfindelse, som han anvendte på sin egen fabrik i hjembyen Blackburn. Men snart begyndte rygtet om hans maskine at sprede sig, og de andre spindere i byen vidste, at tingene ikke var som de plejede. Hos Har-greaves kunne man producere spunden tråd i enorme mængder, hvilket betød, at prisen på garn hurtigt faldt.

Rekonstruktion af Hargreaves første "Spinning Jenny."

© Getty

Ødelagde Spinning Jenny

Rygterne svirrede. De andre spindere, som så deres levebrød forsvinde, var rasende. En flok spindere fik til sidst nok og brød ind i James Hargreaves' fabrikshal og smadrede alle de ”Spinning Jennys,” som de fik fat i.

Det var den første kendte sabotage af denne art, men langt fra den sidste. Arbejderne anede, at der var store samfundsomvæltninger på vej, og disse forandringer forekom dem dystre og usikre. Men deres voldelige protest fik ikke nogen større betydning. James Hargreaves flyttede bare til Nottingham og reparerede sine maskiner.

I midten af 1700-tallet skete der en mærkværdig udvikling i England, hvilket James Hargreaves' ”Spinning Jenny” var et eksempel på. Men hvorfor at denne udvikling begyndte at accelerere i netop denne periode af verdenshistorien, har historikerne længe diskuteret, uden at nå en endegyldig konklusion. Måske skyldtes det nye teknologiske opfindelser, eller nye produktions- og handelssystemer. Måske skal årsagen findes i, at man anvendte en ny type brændstof, kul, der gav et langt større energiudbytte end hidtil.

England først

Men hvorfor fandt denne revolution kun sted i England? At der er tale om en revolution, er der ikke længere nogen tvivl om, men i 1750- og 60’erne kunne man blot se af toppen af det enorme indu-strielle isbjerg, som ville ændre hele det britiske samfund i sin grundvold i de kommende årtier.

Historikeren Emma Griffin har lavet en kompakt sammenfatning af, hvad det hele drejede sig om: ”På et tidspunkt stoppede landet med at forsøge at producere alle varer ved håndkraft, for i stedet at bruge fossile brændstoffer til at drive maskiner, som gjorde arbejdet i stedet.” Før dette blev en realitet, gik der dog flere årtier. Da James Har-greaves' opfindelse begyndte at sprede sig, var de forskellige tendenser først lige begyndt at blive tydelige. 

Spindemaskinerne blev udviklet, så de kunne producere hundredvis af tråde. Fabrikshal fra ca. 1830.

© Bridgeman/IBL

Et mere effektivt landbrug

En markant ændring foregik indenfor det engelske landbrug. Allerede i 1500-tallet begyndte englænderne at reformere systemet for dyrkning og ejerskab over jorden. Dette indebar, at den gamle model, hvor man havde fællesdykning af små jordlodder, ændre-des til et sammenhængende stykke jord, der var bondens private ejendom. På denne måde kunne jordbruget drives mere effektivt, hvilket øgede produktionen. På dansk kaldes det udskiftningen, og den prægede stort set alle danske landsbyer.

Hermed begyndte det engelske landbrug at give et større overskud, hvilket til gengæld gjorde en større del af arbejdskraften overflødig, så flere bønder måtte søge nyt arbejde. Det mærkedes allerede i starten af 1700-tallets England, hvor de tidlige tekstilfabrikker, der konstant manglede arbejdere, opslugte meget af landbrugets frigjorte arbejdskraft.

Ærefuld revolution

Samtidigt var der også sket store forandringer i det engelske samfundssystem. Siden den såkaldte Glorious Revolution i 1688, var kongens beføjelser blevet indskrænket og parlamentets magt udvidet og lovfæstet. Desuden var love, som forsvarede ejendomsretten, blevet styrket.

Dette, kombineret med oprettelsen af et effektivt bankvæsen, gjorde det muligt for flere at beskæftige sig i handels- og forretningslivet, hvilket englænderne begyndte at blive berømte for.

Den nye iværksætterånd, der slog rod i det engelske samfund, førte til hastige forandringer i de herskende magt-strukturer. Adelens traditionelle magt blev udfordret af dem, der tjente deres formuer gennem produktion og handel med forskellige varer.

Men længe endnu foregik meget af produktionen i den enkelte families hjem, hvor de fik tildelt nogle råvarer og en bestilling, og herefter afleverede det færdige produkt. Det var en relativt effektiv produktionsmetode, som gav landbefolkningen en lidt tryggere tilværelse. I sommeren arbejdede bønderne i marken og i vinterhalvåret lavede de forskellige produkter som eksempelvis stof og ting til husholdningen. 

James Watt med en model af hans dampmaskine.

© SPL/IBL

Koks og støbejern

Samtidig begyndte andre ændringer at finde sted, som skulle vise sig at få stor betydning. Indenfor produktionen af jern begyndte man at erstatte det tidligere brugte trækul med koks, der udvindes af stenkul, hvilket gjorde produktionen mere effektiv og billigere. Jern blev nu en masseproduceret vare, især i form af det såkaldte støbejern, som anvendtes til alle mulige slags produkter, blandt andet til helt almindelige husholdninger.

At jern nu kunne fås i større mængder, og til lavere priser, fik store konsekvenser for alle de tidligere nævnte områder. Ikke mindst i landbruget, hvor stærkere og mere effektive redskaber kunne sælges til langt flere, hvilket fik høstudbyttet til at stige – og på sigt frigav det mere arbejdskraft, som nu blev beskæftiget inden for andre sektorer.

Mange af forandringerne skete nogenlunde samtidigt og forstærkede hinandens indvirkning på samfundet. Men den største drivkraft bag den økonomiske udvikling var de store opfindelser, såsom Hargreaves' ”Spinning Jenny” eller den måske vigtigste af alle – James Watts dampmaskine.

Watts dampmaskine

Simple dampmaskiner blev udviklet allerede tidligt i 1700-tallet til brug i kulminerne, hvor man havde brug for at pumpe grundvandet ud af mineskakterne. Men de var klodsede og krævede enorme mængder brændstof til gengæld for et sparsomt energiudbytte.

Det ændrede sig i 1760’erne, da skotten James Watt, efter grundige undersøgelser af dampens egenskaber, formåede at skabe en dampmaskine, der var alle tidligere dampmaskiner langt overlegen. Den var særdeles effek-tiv som trækmotor i de store miner og senere som drivkraft for alverdens industrimaskiner. Efter at være blevet videreudviklet, kunne den endda bruges til at drive toge og både.

Men selv i 1769 var der ikke mange, som havde indset, hvilken konsekvenser James Watt og James Hargreaves' opfindelser ville få på historiens gang.

Men revolutionen var i fuld gang. Dampmaskinen, sammen med den effektive tekstil og jernproduktion, ville forandrede verden for altid.