Daltonbrødrens hærgen er blevet filmatiseret flere gange, blandt andet i 1940 i When the Daltons Rode. Det er en filmatisering af Emmett Daltons selvbiografi fra 1931.

Daltonbrødrene: Det Vilde Vestens mest berygtede bankrøvere

Deres bror var en respekteret sherif, og flere af Dal­tonbrødrene hjalp ham og ville følge i hans fodspor. Men de skif­tede side og blev be­rygtede som de værste bankrøvere i Det Vilde Vesten.

10. januar 2017 af Magnus Västerbro
Måske var de blevet overmodige? Eller var de bare desperate? Sikkert er det, at bandens leder, Bob Dalton, var overbevist om, at planen ville lykkes. De ville skrive historie ved at gøre noget, der ikke var gjort siden den berømte Jesse James – de ville røve to banker i træk, ved højlys dag.

Som sagt så gjort. Klokken halv ti om formiddagen den 5. oktober 1892 red Daltonbandens fem medlemmer – de tre brødre Grat, Emmett og Bob Dalton samt to andre erfarne røvere og revolvermænd, Bill Power og Dick Broadwell – ind i byen Coffeyville, Kansas.

Men allerede fra begyndelsen gik det galt. Stedet, hvor de havde tænkt sig at tøjre deres heste, var forsvundet, på grund af et vejarbejde. 


Banden måtte derfor tøjre deres heste i en gyde et stykke borte, hvilket skulle vise sig at være skæbnesvangert. 

Det var nemlig da de gik derfra, at de blev genkendt. Coffeyville var nemlig den by, brødrene Dalton var opvokset i, og for at ingen skulle lægge mærke til dem – berygtede og efterlyste som de var – bar to af dem kunstigt skæg og paryk. Det hjalp ikke. 

En mand genkendte brødrene, blev mistænksom og fulgte efter dem, og kunne se Bob og Emmett Dalton gik ind i First National Bank, mens de tre andre gik ind i Condon Bank. 

Gennem vinduet så manden, hvordan bandemedlemmerne rettede deres skydevåben mod personalet derinde.

Straks vendte han sig om og råbte: 


- Banken er ved at blive røvet! 

Byboerne indtog forsvarsposition

På blot få minutter havde byboerne samlet sig. Fra en våbenhandler uddeltes geværer, bøsser og ammunition.

Samtidig forsøgte banden at sætte tempoet op. Men i en af bankerne løj ekspedienten for at trække tiden og sagde, at kasseapparatet var forsynet med en tidslås, så røverne måtte vente. Efter nogle minutter begyndte skudvekslingen. 

Et skud blev affyret gennem vinduet og ramte Dick Broadwell i armen. I desperation forsøgte Daltonbanden at skyde sig fri. Men da de busede ud af bankerne mødtes de af en regn af kugler. Den storslåede plan var mislykkedes.

De tre Daltonbrødre var på dette tidspunkt vidt berømte, og der var sat en høj pris på deres hoveder. 


De kom fra en stor familie – faren Lewis Dalton og moren Adeline Younger (faster til brødrene Cole og Jim Younger, som red sammen med Jesse James) fik ikke mindre end 15 børn, hvoraf 13 nåede at blive voksne. 

Rockbandet U2 udklædte sig under en turné i 1987 ved flere koncerter som et opdigtet
countryband, kaldet ”the Dalton Brothers,” og spillede et antal sange uden at publikum genkendte dem.

Voksede op uden faderrolle

I starten boede familien i Kansas City, hvor faren havde en saloon. Men snart bestemte familien sig for at slå sig ned i det endnu halvt lovløse såkaldte Indianerterritorium, i nutidens Oklahoma. 


Det var et område, som egentlig var tiltænkt USA’s oprindelige beboere, som var drevet bort far deres traditionelle hjemegne.

Men mange flere nybyggere fandt vej dertil, ikke mindst på grund af den store indvandring, der fandt sted til landet i disse år, og som skabte et stort pres på den tilgængelige jord.

Far Lewis døde, og efterlod moren Adeline alene sammen med alle børnene. De levede under svære kår. I en periode boede den store familie, med otte brødre og tre søstre, i et hus eller en hule, som de havde gravet ud i jorden. Snart flyttede de videre til netop Coffeyville, i det sydøstlige Kansas.

Den dominerende i søskendeflokken var hele tiden en af de ældste brødre, Frank Dalton. Han lader til at have været en driftig og lovlydig herre, som holdt sine mere vilde brødre i stram snor.

Som voksen fik han tjeneste som US Mar­shal og var altså sherif indenfor den føderale politimyndighed, som fik flere og flere ressourcer til at skabe lov og orden i de nybebyggede områder.

De tre yngre brødre, som senere blev berømte røvere – Grat, Bob og Emmett – hjalp til, når de lokale lovløse skulle fanges.

Men så blev Frank skudt og dræbt i færd med at indfange en hestetyv, og familiens skæbne blev forandret for bestandigt.

De tre yngre brødre tog godt nok over i en periode og arbejdede som sheriffer. Men ved flere lejligheder fik de ikke udbetalt hyre for deres indsats. En af gangene fordi de havde skudt en mand i stedet for at fange ham levende.

Overordnet var samfundsstrukturen i disse grænseområder endnu ikke særlig veludviklet, og de offentlige ressourcer var meget begrænsede.

Dalton-brødrene begik røveri på røveri

De tre Daltonbrødre begyndte derfor snart at glide henover grænsen mellem at opretholde loven og at bryde den. 


Først ved at sælge smugler­spiritus, og siden – efter at de havde fundet sammen med de andre mænd, der kom til at udgøre ”Daltonbanden” – ved at udføre et stort antal røverier.

Deres første mål var et spillehus i Silver City, New Mexico, men det, som gjorde dem berømte, var hvad der skete efter røveriet af et passagertog i Alila i Californien, den 6. februar 1891.

Beviserne for, at Daltonbanden stod bag dette, er ikke overbevisende, men det forhindrede ikke, at Grat Dalton blev fanget, og efter en hurtig rettergang blev han idømt 20 års fængsel.

Derefter blev Grat angiveligt ført til fængslet af to sheriffer, kædet sammen med håndjern til den ene af dem. Efter kort tids rejse faldt denne vagt dog i søvn, og den anden var optaget af at snakke med andre togpassagerer.

Pludselig sprang Grat op – i smug havde han haft held til at dirke håndjernene op – og kastede sig ud af vinduet fra toget, der kørte i fuld fart. Netop da krydsede toget en flod, og han landede i vandet i god behold og kunne svømme i sikkerhed.

Det var efter Grats spektakulære flugt at Daltonbandens korte, men intense periode som banditter for alvor tog fart.


Mellem maj 1891 og juli 1892 røvede de mindst fire tog i Indianerterritoriet, men der kan have været tale om mange flere – rygterne om deres bedrifter spredte sig vidt omkring, og hver gang maskerede røvere slog til, skød man altid skylden på ”the Daltons.”

Flere banker skal de også have røvet, blandt andet sammen med Bill Doolin og hans ”gang”, som senere gik over i historien som ”the Wild Bunch.”

Penge skulle redde dem ud af kriminalitet

Et af Daltonbandens mest omtalte røverier fandt sted i Adair, nær grænsen til Arkansas. Banden sneg sig ind på en togstation og tog alt af værdi i bagagelokalet, inden de roligt satte sig til at vente på det næste tog. 


Da det var ankommet, kørte de en vogn frem for at tømme toget for alt af værdi i dets last. En heftig ildkamp brød ud, da det viste sig, at der var ikke mindre end 11 bevæbnede vagter på toget. Der blev skudt vildt – ikke mindre end 200 skud blev affyret – men ingen i Daltonbanden blev såret.

Måske var det ved denne lejlighed, at troen på deres egen ufejlbarlighed og udødelighed opstod? 


Kort efter lagde bandens leder Bob Dalton i hvert fald planen om at røve de to banker i hjembyen Coffeyville.

Banden blev jagtet intensivt af US Marshals, som på dette tidspunkt fik større ressourcer. En af dem var den berømte danske udvandrer, Chris Madsen, som var med til at jagte Daltonbrødrene.


Madsen var kommet til USA i 1876 og blev allerede ved ankomsten indrulleret i general Custers 7. kavaleri. Han deltog siden i 15 år i de store felttog mod india­nerne.

Den lovløse tilstand i dele af ”Det Vilde Vesten” bekymrede de siddende præsidenter, samtidig med at det amerikanske samfund som helhed blev mere organiseret år for år.

En yngre og fjerde bror, Bill, sluttede sig i en periode til sine berømte brødre, men drog siden til Oklahoma, hvor han dannede sin egen bande og blev skudt i 1894.

Ved at røve to banker på én gang håbede Daltonbrødrene og deres to kumpaner at få fat på så mange penge, at de kunne trække sig tilbage fra deres kriminelle tilværelse. 
Brødrene Daltons karriere sluttede i Coffeyville den 5. oktober 1892. Fra venstre: Bill Power, Bob Dalton, Grat Dalton og Dick Broadwell.

Fra fængsel til filmen

Men sådan blev det altså ikke. Da de forsøgte at undslippe de to banker, mødte lokalbefolkningen i Coffeyville dem som sagt med en regn af kugler. Daltonbanden havde ikke en chance. 


Den eneste af de fem røvere, som overlevede, var Emmett, og det var selvom han var blevet ramt af 23 kugler.

Da han var kommet på højkant igen blev Emmett Dalton dømt til fængsel på livstid. Efter at have tilbragt 14 år bag tremmer blev han sat fri og flyttede til Californien, hvor han giftede sig og i en periode arbejdede som manuskriptforfatter og skuespiller i Hollywood – han spillede naturligvis bandit – inden han slog sig ned som en respektabel ejendomsmægler.


Hans selvbiografiske bog When the Daltons Rode udkom i 1931 og gjorde ham til en berømthed.

På det tidspunkt det slut med ”Det Vilde Vesten”, bortset fra på film.