Billedet fortæller: Challenger eksploderer

Hele verden så til, da Challenger startede den 28. januar­ 1986. Efter 73 sekunder eksploderede rumfærgen, og hele besætningen omkom.Tekst: Magnus...

31. maj 2016 af Magnus Västerbro

Hele verden så til, da Challenger startede den 28. januar­ 1986. Efter 73 sekunder eksploderede rumfærgen, og hele besætningen omkom.

Tekst: Magnus Västerbro

Opsendelsen blev vist på direkte tv. Skolebørn i USA og andre steder i verden havde fået fri for at se på. En lærer ved navn Christa McAuliffe var en af de syv astronauter, der var med på rejsen, som var rumfærgen Challengers tiende. Dermed skulle hun blive den første lærer i rummet.
Først så det ud til, at alt gik som det skulle. Men 73,2 sekunder efter opsendelsen – i 16 kilometers højde – var katastrofen en kendsgerning. Rumfærgen begyndte at brænde og gik i stykker, og hvid røg spredte sig på himlen.

Resterne af Challenger faldt ned i Atlanten. Sandsynligvis døde flere af besætningsmedlemmerne først, da den forstærkede del af rumfærgen, de befandt sig i, ramte havoverfladen.
Ulykken vakte stor opstandelse i USA. Samme aften skulle præsident Ronald Reagan have holdt sin årlige tale til nationen, men den blev aflyst. De følgende dage blev der sendt direkte mindeceremonier over hele USA.

Haveriundersøgelsen fastslog, at ulykken skyldtes en fejl i en af faststofraketterne, hvilket flere ingeniører havde advaret om inden opsendelsen. Men de ansvarlige i den amerikanske rumfartsadministration, NASA, valgte at godkende starten.
Ulykken førte til en ny målsætning for USA’s rumprogram, og man begyndte igen at bruge ubemandede rumraketter. Man gik også i gang med at bygge en ny rumfærge, Endeavour, som blev sendt op i september 1988.

17 år senere, den 1. februar 2003, havarerede endnu en rumfærge: Columbia brændte op på hjemturen, da den kom ind i jordens atmosfære. Også denne gang døde syv astronauter. De amerikanske rumfærger regnes dermed statistisk set blandt de farligste fartøjer bygget af mennesker.