Barndommen i Indien inspirerede til Junglebogen

Junglebogen gjorde Rudyard Kipling til en verdensberømt og elsket forfatter. Han blev den første englænder, der fik nobelprisen, men er siden blevet...

25. januar 2016 af Therese Palmer-Eek

Junglebogen gjorde Rudyard Kipling til en verdensberømt og elsket forfatter. Han blev den første englænder, der fik nobelprisen, men er siden blevet hårdt kritiseret for sin støtte til den britiske kolonialisme.

Tekst Therese Palmer Eek

Rudyard holder vejret. Han hører skridt på trappen og mærker, hvordan hjertet slår hurtigere. Han kravler skrækslagen ind under sengen. Efter nogle stille sekunder åbnes døren til hans værelse, og han kan se fru Holloways tykke ben fra sit gemmested. Finder hun ham, vil hun tage bøgerne fra ham og give ham smæk. Fru Holloway tager nogle skridt ind i værelset og sukker irriteret. Hun vender hurtigt om og går ud af døren igen. Da hun tramper ned af trappen, råbende hans navn, kan han igen trække vejret roligt. Han kryber ud og sætter sig på sengen. Rudyard savner sin mor så meget at det gør ondt. Han må finde ud af, hvordan han kan komme tilbage til Indien, væk fra det her mareridt.

Født i Bombay

Rudyard Kipling så dagens lys den 30. december 1865 i Bombay. Han var søn af John og Alice Kipling, et britisk par som var flyttet til Indien for at begynde et nyt liv. Rudyards barndom var lykkelig. Moren sørgede for, at han og søsteren Alice lærte hindi og lærte den indiske kultur at kende.

Da Rudyard var seks år gammel, blev hans tilværelse dog rystet. Hans mor ønskede, at børnene også skulle have en britisk uddannelse, og sendte dem derfor til Southsea i England. De skulle bo hos parret Holloway, men det varede ikke længe før fruen i huset begyndte at slå og skælde ud på Rudyard, som blev mere og mere indadvendt. Han sagde ikke noget til nogen om, hvordan han blev behandlet, men søgte tilflugt i bøgernes verden. Rudyard tilbragte mange timer på sit værelse med bøger af fx Daniel Defoe og Ralph Waldo Emerson.

I 11-årsalderen var Rudyard et følelsesmæssigt vrag. En bekendt på besøg blev opmærksom på hans tilstand og skrev til moren, som skyndte sig til England for at hente sine børn hjem. Efter en lang ferie begyndte Rudyard at blive sig selv igen, og da hans mor placerede ham på en ny skole i England, gik det udmærket. Han begyndte at vise talent for at skrive og blev snart redaktør for skolebladet.

Tilbage til Indien

17 år gammel fik han besked fra forældrene om, at de ikke havde råd til at lade ham læse på universitetet.
I stedet måtte han vende tilbage til Indien, et land han havde lutter gode minder fra. De velkendte dufte og lyde satte Rudyards fantasi i gang, og hans forfatterskab kom for alvor i gang ved gensynet med barndommens land. Med farens hjælp fik Rudyard arbejde på en lokalavis. I denne periode skrev og publicerede han sine første noveller. De blev senere samlet under titlen Plain Tales from the Hills (på dansk Engelskmænd i Indien) og blev meget populære, især i England.

Efter syv år vendte Rudyard tilbage til England. I London blev han ven med Wolcott Balestier, en amerikansk agent og forlægger. Rudyard faldt for Wolcotts søster Carrie, og da Wolcott blev syg af tyfus i 1891, fandt Rudyard og Carrie støtte hos hinanden. De giftede sig otte dage
efter Wolcotts død. Samme år bosatte parret sig i USA.

Skrev for børnene

I 1893 fødte Carrie deres første barn, en lille pige som fik navnet Josephine. Tre år senere fik de yderligere en datter, Elsie. Rudyard Kipling elskede at være far, og det inspirerede hans forfatterskab. I 1894 udgav Kipling den bog, som for evigt skulle gøre hans navn uforglemmeligt, Junglebogen. Inspirationen kom fra et barndomsminde. Som dreng havde han læst i en avis om en løvejæger, som havde skiftet side og var blevet ven med løverne.

Nu da han i en voksen alder begyndte at skrive en fortælling om indiske skovarbejdere og en dreng, som voksede op blandt ulve, blev hans barndomsminder vakt til live. Resultatet blev en fængslende beretning om den forældreløse dreng Mowgli, den venlige bjørn Baloo og den sorte panter Bagheera. Året efter udkom Junglebogen 2. Illustrationerne blev lavet af Rudyards far, John Kipling.

Tragedie i familien

Bøgerne om Mowgli gjorde Kipling til en af verdens rigeste forfattere. Men succesen skabte også problemer. En anden af Carries brødre havde et alkoholproblem og tiggede konstant penge af sin svoger og truede ham med bank. Sammenstødet fik familien til at forlade USA og flytte tilbage til England, hvor familien i 1897 blev forøget med sønnen John.

I 1901 udkom romanen Kim som, ved siden af Junglebogen, blev Kiplings største succes og blandt udkom på dansk alle­rede samme år.

Efter to år i England fik Carrie hjem­ve. Hun bad Kipling om, at hele familien skulle besøge hendes mor i New York. Kipling gik modvilligt med på hendes ønske. Rejsen over Atlanten blev en katastrofe. Både Rudyard og Josephine blev alvorligt syge af lungebetændelse.

Aviserne rapporterede dagligt om forfatterens tilstand og læser­ne drog et lettelsens suk, da han blev rask igen. Værre gik det for Josephine, som døde af sygdommen. I 1902 udgav Kipling Just so Stories, en bog tilegnet Josephine med fortællinger han havde fortalt hende som godnat­historier.

Nobelpris og kritik

I 1907 blev Kipling tildelt nobelprisen i litteratur. Han blev den første engelske nobelprismodtager og er endnu i dag den yngste modtager af prisen. Han blev rost for sin evne til at observere, sin originalitet og beundringsværdige fortællestil. På dette tidspunkt havde han ikke blot skrevet noveller, romaner og børnebøger, men blev også betragtet som en af landets største poeter.

Samtidig hørtes dog kritiske røster imod Kiplings positive indstilling til imperialismen. Da han udgav digtet The White Man’s Burden i 1899, til støtte for USAs brutale erobring af Filippinerne, blev hans imperialistiske tanker kritiseret af venstrefløjen. Den velordnede vestlige civilisation var et bolværk mod anarkiet og det fremmede. Kiplings nobelpris satte ny ild i debatten og førte til protester, især fra dele af det kulturelle establishment.

Da 1. verdenskrig brød ud, var Kipling positivt indstillet overfor briternes medvirken. Han rejste til Frankrig i 1915 for personligt at rapportere fra skyttegravene og opmuntrede siden sønnen John til at lade sig hverve.

Entusiasmen over Johns succes i militæret blev snart skiftet ud med fortvivlelse. I oktober 1915 fik parret Kipling en meddelelse om, at sønnen var forsvundet i Slaget ved Loos i Nordfrankrig.

De havde nu mistet endnu et barn, og sorgen forfulgte dem resten af livet.Det lykkedes aldrig forældrene at lokalisere hans gravsted, hvilket forbitrede deres tilværelse, og fik Kipling til at skrive mindeordene om de mange faldne unge:

“If any question why we died. Tell them, because our fathers lied."

Fjernede hagekors

Rudyard Kipling fortsatte med at skrive også efter Johns død, men den optimisme, som havde kendetegnet mange af hans tidlige værker, var forsvundet. Hans forfatterskab blev mørkere og tungere. Han holdt dog fast ved sine tanker om imperiet og lod ikke kritikerne påvirke sig.

Da nazisterne kom til magten i Tyskland i 30’erne, fik det svastika, som havde prydet flere af hans bogomslag – et indisk symbol på lykke og fremgang – en helt anden betydning. Kipling gav øjeblikkelig ordre til, at symbolet skulle fjernes fra alle hans bogomslag.

Otte måneder før sin død holdt Kip­ling en tale for The Royal Society of St. George, hvor han advarede mod Nazityskland og den trussel, Hitler udgjorde mod Storbritannien, men han levede ikke længe nok til at se profetien gå i opfyldelse.

Rudyard Kipling blev ramt af mange sygdomme i de sidste år, men det var formentlig et blødende mavesår, som tog hans liv den 18. januar 1936. Han blev begravet i Westminster Abbey.