Hagia Sofia.

Et af middelalderens mesterværker – Hagia Sofia i Istanbul.

7 middelalderlige mesterværker

I modsætning til hvad mange tror, var middelalderen ikke nogen mørk og dyster tid. Nye opfindelser lettede hverdagen, der skete fremskridt inden for landbruget og en imponerende udvikling inden for kunst og arkitektur. Her er nogle af Europas største middelaldermesterværker.

21. oktober 2017 af Björn Lundberg
Alhambra - exteriör över det moriska palatset i Granada.

Det mauriske palads Alhambra er i dag klassificeret som verdensarv.

© Thinkstock

1. Alhambra var en forsmag på paradiset

På et højdedrag over Granada i det spanske Andalusien knejser Alhambra – Den røde borg – som et unikt monument over islamisk kultur i middelalderens Europa. Paladset blev opført fra midten af 1200-tallet til slutningen af 1300-tallet og var et politisk centrum for Granadas mauriske herskere.

I mere end 700 år, fra den arabiske erobring i 711 e.v.t. til Granadas fald i 1492, blev dele af Den Iberiske Halvø kontrolleret af muslimske herskere. Via det mauriske Spanien – al-Andalus – spredte arabisk videnskab og glemte antikke tekster sig også til det kristne Vesteuropa.

Da man startede byggeriet af paladset Alhambra, var det muslimske herredømme allerede begyndt at blive fortrængt. Inden for den tykke borgmur blev Alhambra bygget som en lukket verden, et minde om en svunden tid eller en vision af Koranens paradis, fuld af vegetation og udsøgt kunsthåndværk. Rummene
i paladset er grupperet omkring rektangulære indergårde: Myrtegården og Løvegården med dens skulpturer tilhører slottets mesterværker, det samme gør de smukke væg­mosaikker.

Interessen for Alhambras historiske arv var længe ubetydelig. Men i 1829 boede den amerikanske forfatter Washington Irving i en kort periode i paladset og skrev bogen Tales of the Alhambra, som havde en enorm gennemslagskraft. Interessen for paladset og dets svundne storhedstid blev vakt til live igen og influerede både kunst og arkitektur i Europa. I 1984 kom Alhambra med på Unescos liste over verdensarv.

Middelalderbroen London Bridgeskildret i et maleri fra 1630'erne.

Maleri af London Bridge i 1630'erne.

© Claude de Jongh/Yale Center for British Art

2. London Bridge blev et blomstrende handelscenter

Allerede i romertiden byggede man den første bro over floden Themsen i England, og omkring dens nordlige brofæste voksede Londinium – det kommende London – frem. Den oprindelige træbro blev med tiden ødelagt, men i 1176 gav Englands konge Henrik 2. ordre til at opføre en ny bro i sten.

Det var en magnifik bro. Den var otte m bred og omkring 250 m lang. En klapbro på midten kunne åbnes for at slippe større skibe igennem, og i begge ender af broen var der befæstede porte. For at finansiere projektet lod man bl.a. købmænd opføre egne huse på broen.
I midten af 1300-tallet lå der 138 handelsboder og værtshuse på den. Hundredvis af mennesker boede i de små huse i flere etager over vejbanen.

Med tanke på mængden af mennesker, der skulle forbi, var det profitabelt at bedrive handel på broen, men på den anden side blev fremkommeligheden et enormt problem, og det gik tit hurtigere at krydse Themsen med færge. Desuden udgjorde husene en brandfare. Allerede i 1212 omkom et ukendt antal mennesker i en stor brand på broen.

Middelalderbroen blev dog stående i over 600 år og var længe den eneste faste forbindelsen over Themsen. London Bridge var ikke den eneste bro med bygninger på i det middelalderlige Europa, men helt sikkert en af de største. I 1758–62 besluttede man til sidst at rive alle husene ned. Trafikken flød bedre, men en uvurderlig kulturskat gik tabt. 

Bayeuxtapeten med scene fra slaget ved Hastings 1066.

Slaget ved Hastings skildres i slutningen af tæppet.

© Getty

3. Bayeuxtapeten – 70 meter eventyr

Bayeuxtapetet er både et storslået kunstværk og en uvurderlig historisk kilde til viden. På det 70 m lange vægtæppe er omkring 50 scener blevet broderet, som skildrer Vilhelm Erobrerens togt mod England og slaget ved Hastings i 1066. Ud over de historiske begivenheder viser tæppet en masse detaljer om den tids hverdagsliv: Fra våben og tøj til skibe og jordbrug.

Hvem der fremstillede dette enorme vægtæppe, står ikke helt klart. Ifølge traditionen var det Vilhelm Erobrerens hustru Matilda og hendes kammerjomfruer, der skabte det smukke broderi. I dag mener de fleste eksperter dog, at tæppet i stedet blev bestilt af biskop Odo, Vilhelms halvbror, og blev fremstillet i et kloster i Sydengland mindre end ti år efter, at Vilhelm Erobreren var blevet kronet til engelsk konge.

Eftersom Odo var biskop i byen Bayeux, skulle dette forklare, hvordan tæppet havnede i den nordfranske bys katedral. Her nævnes det i en inven­tarliste fra 1476, men det var først i 1700-tallet, at det gamle tæppe blev "genopdaget", og hvor eksperter begyndte at undersøge det. Selvom Bayeuxtapetet er over 900 år gammelt, er stoffet yderst velbevaret
– et underværk i sig selv.

Den, der ikke har mulighed for at besøge museet i Bayeux, hvor tæppet er udstillet, kan trøste sig med, at hele kunstværket findes tilgængeligt på
hjemmesiden Bibliotheca Augustana.

Hagia Sofia i Istanbul. Interiör vid kupolen.

Den store kuppel i kirken har en diameter på 31 m.

© Thinkstock

4. Hagia Sofia byggdes på fem år

I starten af 500-tallet havde det vestromerske riges kollaps sat sig tydelige aftryk på Vesteuropa. Nye, løst samlede stater var opstået. Krig og aftagende handel førte til, at mange byer krympede. Det var ikke en tid for storslåede byggeprojekter. Men i det østromerske – eller byzantinske – rige trivedes den romerske arv stadig. Hovedstaden Konstantinopel
var en blomstrende metropol. Efter at byens vigtigste kirke var brændt ned i forbindelse med et oprør i 532 e.v.t., traf kejser Justinian 1. straks beslutning om at genopbygge Hagia Sofia ("Den hellige visdom").

På fem år lykkedes det arkitekterne Anthemius fra Tralles og Isidoros fra Miletos at opføre en kæmpestor kuppelbygning. Den blev den byzantinske bygningskunsts højdepunkt, et unikt skaberværk. I 558 kollapsede kuplen ganske vist efter et jordskælv – og måtte bygges op igen – men ellers er hovedbygningen meget velbevaret. I næsten 1000 år var Hagia Sofia den største kristne kirke i verden.

Da Konstantinopel blev erobret af tyrkerne i 1453, blev Hagia Sofia til en moské, hvilket betød, at bygningen blev forsynet med minareter og en ny indvendig udsmykning. Siden 1934 har bygningen imidlertid været museum, og flere gamle mosaikker er blevet restaureret. Den er i dag en af Istanbuls største turistmål og et storslået mindesmærke over den østromerske kulturs storhedstid.

Vy över Venedig från medeltiden med gondoler på kanalerna och broar av trä.

Venedig var i den sene middelalder en af Europas vigtigste handelsbyer.

5. Venedig – Europas smukkeste by

I dag er Venedig et af verdens mest populære turistmål. Få byer kan måle sig med "den flydende by" hvad angår skønhed. Men mylderet af kanaler blev naturligvis ikke skabt, for at forelskede par en dag skulle kunne sejle i gondol gennem byen.

Venedig begyndte at vokse frem i den tidlige middelalder. Det afsides beliggende sted ydede alle tiders naturlige forsvar i en urolig tid. Vandet adskilte dog ikke kun Venedig fra det italienske fastland – det forbandt også samfundet med Middelhavet. Vandet gav liv til Venedig og lagde grunden til en maritim stormagt. Den magtfulde handelsrepublik tiens kyst i vest til Cypern, Kreta og andre græske øer i øst.

De venetianske købmænds handel med kostbare varer fra Asien skabte enorme rigdomme. Statelige paladser og majestætiske kirker blev opført.
I starten af 1300-tallet menes Venedig at have haft omkring 100 000 indbyggere og var dermed en af Europas største byer. I 1500-tallet blev Venedig centrum for den italienske renæssance, men også byens middelalderlige arv mærkes tydeligt i bybilledet. Hele byen er optaget på Unescos verdensarvsliste, og til de arkitektoniske højdepunkter fra middel­alderen regnes de gotiske paladser langs Canal Grande samt Markuskirken og Dogepaladset.

Den medeltida fästningen Conwy Castle på Wales nordkust. Bild tagen ovanifrån.

Conwy Castle ligger ved byen Conwy på den walisiske nordkyst.

6. Conwy – stor befæstningskunst

Borge med tykke stenmure og høje tårne er for mange selve sindbilledet på middelalderen. Fra disse storslåede magtcentre herskede konger og feudal­herrer over deres landområder.

Under hele middelalderen udviklede borgene sig, fra tidlige varianter med forsvarstårne og palisader af træ til senmiddelalderens stenkonstruktioner med flere muromkransede borggårde. Først i slutningen af middelalderen førte krudtets indtog til, at borgene begyndte at blive erstattet af andre typer fæst­ninger.

Borgen Conwy i Wales er ikke den største middelalderborg i Europa, men den velbevarede ruin er et lysende monument over middelalderlig befæstningskunst. Conwy blev opført
af Englands kong Edvard 1. i slutningen af 1200-tallet, efter at han havde besejret de keltiske herskere i Wales. Han var parat til at bruge store ressourcer på at sikre kontrollen over de erobrede territorier og den oprørske befolkning. Derfor anlagde han en række storslåede borge på strategiske steder i landet – bl.a. Caernarfon, Harlech og Conwy.

Alene borgen i Conwy skal have kostet 15 000 pund – på den tid en astronomisk sum, selv for en engelsk konge. I alt kostede de nye borge i Wales mere end ti gange Edvard 1.'s årlige indtægt.

Desuden hastede det. Oprør kunne bryde ud når som helst. Borgen i Conwy og den muromkransede landsby (med indflyttet engelsk befolkning) blev opført på kun fem år under ledelse af bygherren James of St. George. Op mod 1 500 håndværkere arbejdede ved byggeriet.

Conwy Castle rejser sig fra en klippe ved havet. Den rektangulære borgs otte tårne og kurtiner (mure) er intakte og udgør et af de fornemste eksempler på middelalderlig borgarkitektur i Europa.

Edvard 1.'s borge i Wales er i dag op­taget på Unescos verdensarvsliste.

Den gotiska katedralen Notre-Dame des Chartres. Översiktsbild.

Katedralen i franske Chartres opført mellem 1194–1260.

7. Notre-Dame i Chartres – banebrydende gotik 

Middelalderen var utvivlsomt en storhedstid for Europas katedralkonstruktører. Kirken var rig og magtfuld – og kunne bruge store summer på at opføre fantastiske bygningsværker.

En liste som denne kunne man derfor godt fylde med kirker og katedraler fra højmiddelalderen fra byer som Milano, Køln, Paris og London. Vores valg faldt dog på den mindre berømte katedral i den franske by Chartres, 80 km sydvest for Paris.

Arbejdet med denne pragtfulde katedral startede i 1194 og fik stor betydning for europæisk arkitektur. Den blev nemlig bygget i en banebrydende ny stil – den højgotiske – som snart bredte sig til andre lande. Bygherrerne bag denne nye strømning stræbte efter lys og højde. Med majestætiske hvælvinger skabte man en stenbygning, som med sin højde synes at trodse tyngekraften.

I modsætning til mange andre storslåede katedraler blev Notre- Dame i Chartres bygget i løbet af en relativt kort periode. Omkring år 1260 var den stort set færdigbygget. Det er ikke kun kirkebygningen, der er unik. Også skulpturerne og de farvede glasvinduer er meget velbevarede og bidrager til at gøre katedralen Notre-Dame i Chartres til et af de allervigtigste monumenter over middelalderlig arkitektur i Europa.