Ruslands sidste zar, Nikolaj 2., med hustruen Alexandra, sønnen Alexej og døtrene Olga, Tatjana, Mariaog Anastasia.

© Interfoto/IBL

7 konger der fik sparket

I 1900-tallet blev århundredet hvor flere nationer afskaffede kongehusene til fordel for præsidenter. Nogle af de afsatte monarker blev brutalt myrdet, andre fortsatte med at leve et liv tæt på magtens centrum. Her er historien om syv konger, der alle måtte afgive kronen i det forrige århundrede.

22. september 2017 af Sara Griberg
Simeon 2. af Bulgarien
Simeon 2. af Bulgarien

Blev konge som seksårig i 1946. Afsattes da kommunisterne tog magten i 1943

© Bulgarian Archives

1 Bulgarien: Kongen blev præmiereminister

Bulgarien blev et selvstændigt kongerige i 1878 efter i næsten 500 år at have været en del af Osmannerriget. Efter konflikter mellem forskellige tronprætendenter blev den tyske prins Ferdinand af Sachsen-Coburg-Gotha indkaldt og blev Ferdinand 1. af Bulgarien. Hans sønnesøn Simeon 2. blev født den 16. juni 1937 og blev konge allerede som seksårig, da hans far døde af et hjertetilfælde. Simeons farbror blev formynder for den mindreårige konge, men blev henrettet et år senere, efter at Sovjet havde erklæret Bulgarien krig. Ved krigsafslutningen endte Bulgarien bag jerntæppet. Monarkiet blev afskaffet, og den 9-årige konge blev tvunget i eksil. Han og hans mor og søster fik han asyl i Spanien.

Simeon giftede sig 1962 med den spanske adelsdame Margarita Gomez-Acebo y Cejuela, med hvem han har fem børn. Han var i mange år virksom som forretningsmand i Spanien og USA.

Efter at kommuniststyret faldt
i Bulgarien i 1990, flyttede ekskongen tilbage til sit hjemland. Han grundlagde partiet National Movement Simeon 2., som ved valget i 2001 fik over 40 procent af stemmerne. Det betød, at den tidligere konge blev Bulgariens premierminister.

Simeon ledede landet i fire år, men ved valget i 2005 mistede han magten. 

Faisal 2. af Irak
Faisal 2. af Irak

Allerede som barn blev Faisal 2. konge i Irak.

© Corbis/All over Press

2 Irak: Afsat og henrettet

Under 1. verdenskrig kæmpede briterne mod de tyrkiske osmannere i Mellemøsten. De fik hjælp af klanlederen Hussein ibn Ali i Mekka, som ledede det arabiske oprør mod osmannerne, hvor også den britiske officer T. E. Lawrence, berømt som Lawrence af Arabien, deltog. Som tak for hjælpen lod briterne to af Hussein ibn Alis sønner indsætte som konge over hver sit land. Faisal 1. blev udnævnt til konge i Irak, mens hans bror blev konge af Jordan, hvor hans efterkommere stadig har magten. Det var briternes hensigt at beholde kontrollen over olieforekomsterne i området, og kongerne fun­gerede i praksis som britiske marionetter. Kongefamilien levede i ufattelig luksus, hvilket skabte en voksende utilfredshed i den fattige befolkning.

Den sidste konge i Irak, Faisal 2., blev født i 1935. Han var kun tre år, da hans far døde under mystiske omstændigheder i en bilulykke. Den lille konge fik en god opdragelse på engelske kostskoler, mens nogle ældre slægtninge herskede som formyndere. Faisal overtog styret i 1953, men nåede kun at regere i fem år, inden der udbrød revolution i Irak. Den 14. juli 1958 blev Faisal henrettet og hans lig bundet fast til en jeep og slæbt gennem Bagdads gader under folkets jubel.

Umberto 2. af Italien
Umberto 2. af Italien

Umberto 2. var gift med den belgiske prinsesse Marie José.

© UIG/Getty

3 Italien: Konge for en måned

Italiens sidste konge, Umberto  2., er gået over i historien som en af historiens mest kortvarige regenter. Han kom til magten den 10. maj 1946 og blev tvunget til at gå af kun en måned senere. Umberto kaldes derfor til tider for "Majkongen".

Huset Savoyen havde siddet på den italienske trone siden landets samling i 1861. Under 2. verdenskrig gjorde kong Viktor Emanuel 3. sig yderst upopulær ved at samarbejde med fascistdiktatoren Mussolini. Derfor gik han efter krigens afslutning af til fordel for sin søn Umberto 2. Utilfredsheden med kongehuset var så stor, at Umberto følte sig nødsaget til at udskrive folkeafstemning for at afgøre, om man skulle beholde monarkiet. Italienerne stemte med et lille flertal for en republik, og kongefamilien blev fordrevet fra landet. En kuriøs detalje er, at Umbertos hustru, dronning Marie José, efter sigende hørte til blandt de personer, der stemte for republikken.

Umberto bosatte sig i Portugal, hustruen i Schweiz. Efter abdikationen mødtes parret kun i forbindelse med familiehøjtider. Kongefamiliens mandlige medlemmer fik forbud mod at rejse til Italien, og kongen genså aldrig sit land. Efter at forbuddet blev ophævet i 2002, er Umbertos barnebarn, Emanuele Filiberto, der kalder sig "prins af Venedig og Piemonte", flyttet tilbage og er blevet en velkendt figur i de italienske massemedier. I 2009 deltog han i dansekonkurrencen Ballando con le stelle, det italienske modsvar til Vild med dans, og året efter stillede han op i den årlige italienske slagerfestival i San Remo.

 Karl 1. af Østrig og Ungarn
Karl 1. af Østrig og Ungarn

Karl 1. blev Østrigs sidste kejser og Ungarns sidste konge. Fotografiet er fra kroningen i Ungarn den 30. december, 1917.

© Interfoto/IBL

4 Østrig: Kejseren nægtede at abdicere

Det østrigske kejserdømme var et af Europas rigtigt gamle monarkier, der var blevet regeret af slægten Habsburg siden 1278. Den sidste kejser, Karl 1., blev født i 1887. Han var gift med Zita af Bourbon-Parma, og parret fik otte børn.

Efter at kronprins Frans Ferdinand faldt for skuddene i Sara­jevo i 1914, blev Karl (der var søn af kejserens brorsøn) tronfølger. Han efterfulgte den gamle kejser Frans Josef i 1916, midt under 1. verdenskrig.

Efter Østrig-Ungarns kapitulation i 1918 kollapsede riget, og Østrig blev udråbt til republik. Karl nægtede at gå af, men blev tvunget i eksil. I 1921 gennemførte han et mislykket forsøg på via et statskup at genvinde magten i Ungarn. Karl blev af vestmagterne deporteret til Madeira, hvor han i 1922 døde af lungebetændelse. Karl 1. var en hengiven katolik, og i 2004 blev han saligkåret af Johannes Paul 2. for "i sin modgang på så beundringsværdig vis at have underkastet sig det guddommelige Forsyn".

Hans ældste søn, Otto von Habsburg og sønne­sønnen Karl Habsburg-Lothringen har arbejdet i Europaparlamentet. 

Nikolaj 2. af Rusland
Nikolaj 2. af Rusland

Under en del af 1. verdens­krig stod zaren selv i spidsen for sine styrker.

© Corbis/All over Press

5 Rusland: Hele zarfamilien blev henrettet

Da Den Russiske Revolution brød ud i 1917, havde huset Romanov siddet på tronen i over 300 år. Året efter lod bolsjevikkerne hele zarfamilien henrette. Den bestod af Nikolaj 2., hans hustru Alexandra og parrets fem børn. Længe florerede der teorier om, at den yngste datter Anastasia skulle have overlevet, men det anses nu for klarlagt, at alle
i familien blev skudt i Jekaterinburg den 14. juli 1918. I 1989 fandt man zarfamiliens rester. Efter udførlige DNA-tests anså man det for bevist, at det virkelig var zarfamilien, man havde fundet, selvom resultatet er omdiskuteret. I 1998 blev resterne begravet
i Peter og Paul-katedralen i Sankt Petersborg. Hele zarfamilien blev helgenkåret i 2001 af den russisk-ortodokse kirke. Zarens mor, Maria Fjodorovna, var født som prinsesse Dagmar af Danmark. Det lykkedes hende at flygte fra Rusland i 1919 og bosætte sig i Klampenborg, hvor hun levede et tilbagetrukket liv til sin død i 1928.

Efter mordet på zarfamilien blev storfyrst Kirill Vladimirovitj, en efterkommer i lige linje fra zar Alexander 2., udnævnt til huset Romanovs hovedmand og russisk tronprætendent. Andre slægtsgrene har dog bragt hans og hans efterkommeres krav i tvivl, og der findes derfor flere konkurrerende Romanov-efterkommere, der mener, de har ret til kronen, hvis zardømmet nogensinde skulle genopstå.

Zog 1. af Albanien
Zog 1. af Albanien

Kong Zog i militæruniform, 1928.

© Popperfoto/Getty

6 Albanien: "Balkans Napoleon"

Albanien havde været en del af Osmannerriget i over 450 år, da landet i 1912 blev selvstændigt. Efter interne stridigheder overtog en klanleder ved navn Ahmet Zogu magten i 1925. Han regerede først som premierminister og derefter som præsident indtil 1928, hvor han lod sig udråbe til konge under navnet Zog 1.

Zog var en excentriker, der elskede pragt og overflod. Han introducerede guldmønter og ædelstene som albansk valuta og blev til tider kaldt for Balkans Napoleon. Kongen siges at have røget 150 cigaretter om dagen og elskede at spille poker og feste på natklubber.

Europas øvrige kongehuse så ned på Zog, fordi han ikke var blodsbeslægtet med andre kongelige familier. Han kunne derfor ikke gifte sig med en "rigtig" prinsesse, men måtte lade sig nøje med den ungarske adelsdame Geraldine Apponyi.

I 1939 blev Albanien invaderet af Mussolinis italienske tropper, og kong Zog blev tvunget på flugt. Efter 2. verdenskrig forsøgte Zog, med britisk støtte, at invadere Albanien for at genvinde tronen. Dette mislykkedes, eftersom spionen Kim Philby advarede Sovjetunionen, som saboterede operationen. Albanien blev i stedet et kommunistisk diktatur under Enver Hoxha.

Zog døde som 65-årig i Paris. 

Konstantin 2. af Grækenland
Konstantin 2. af Grækenland

Prinsesse Anne-Marie og prins Konstantin hyldes i Athen, efter at brylluppet blev annonceret i 1963. 

© Rue des Archives/IBL

7 Grækenland: Lever et kongeligt liv i eksil

Den afsatte græske kongefamilie ses tit som gæster ved dåb, bryllupper og begravelser hos Europas aktive kongehuse. Selvom Konstantin af Grækenland blev tvunget til at gå af i 1973, ser det ud til, at familien lever lige så kongeligt som før, bortset fra det faktum, at de ikke længere har noget kongerige. Det skyldes formentlig, at de er nært beslægtede med flere af Europas kongehuse, ikke mindst de nordiske.

Staten Grækenland blev dannet i 1832, efter at det var lykkedes grækerne, efter otte års blodig krig, at løsrive sig fra Osmannerriget. Først indsatte man den bayerske prins Otto som konge, men efter utilfredshed med hans enevælde afsatte man ham i 1862. I stedet valgte man den 17-årige prins William af Danmark til regent for et konstitutionelt monarki. Han fik navnet Georg 1.

Hans nutidige efter­kommer Kon­stantin 2. blev tvunget i eksil i 1967, efter at have stået
i spidsen for et mislykket modkup mod militærjuntaen. Han blev officielt afsat i 1973. Efter juntaens fald var der folkeafstemning, hvor 69 procent af grækerne stemte for, at landet forblev en republik.

Konstantin er bror til Spaniens dronning Sofia og har siden 1964 været gift med prinsesse Anne-Marie af Danmark. Parret har fem børn og har længe boet i London.